Tre skoveksperter: Skovhugst og biodiversitet kan gå hånd i hånd i fremtidens produktionsskov

Bakkelandskabet Skamlingsbanken er et af de smukkeste naturområder i Danmark.

Det stejle højdedrag i Kolding Kommune blev formet under sidste istid og rummer en mosaik af tørre skråninger med blomsterrige overdrev, enge og skov samt dybe dalslugter med vandløb og moser.

På nordsiden af Skamlingsbanken ligger Binderup Strandskov på ca. 70 ha. Paul Rasmussen, 69 år, driver 47 ha af skoven. Han er uddannet skov- og landskabsingeniør.

Han har ejet skoven siden 1999 og driver den som naturnær skovdrift. Det sikrer en mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet, landskabelige forhold, en forskelligartet træproduktion mv.

”Min skov ligger på en gunstig lokalitet, som er frugtbar. Det betyder, at jeg kan drive skoven naturnært, og den forøger stort set sig selv. Under de forhold høster jeg moderat, til gengæld kan jeg høste året rundt,” siger Paul Rasmussen. Hugsten er helt traditionel løv- og nåletræ til gavntræ og brænde.

Som skovejer har man en pligt til at tage vare på den naturarv, som har eksisteret, længe før man selv kom til, mener Paul Rasmussen.

”Jeg plejer at sige, at jeg lever med min skov, ikke af den. Jeg er jo kun skovejer i nogle årtier, men skoven er jo del af en vedvarende kæde af økologisk fornybarhed, som i princippet fortsætter i det uendelige. Og det skal man respektere. Derfor tager jeg også stort hensyn til naturen og driver min skov ud fra en klar bæredygtighedstankegang,” siger han.

Skovdrift skal tage hensyn til naturen

I Binderup Strandskov går skovhugst og biodiversitet altså hånd i hånd. Paul Rasmussens skov består af blandede bevoksninger, hvilket gør skoven vanskeligere at drive.

Til gengæld resulterer det i en skov, der er mere robust over for fremtidige klimaforandringer og sygdomme, forklarer Paul Rasmussen.

”Blandede bevoksninger koster på effektiviteten, men tjener sig selv hjem ift. økologisk stabilitet, sundhed og stormfaldssikring,” siger han.

Paul Rasmussen mener, at skovdriften i Danmark alt for sjældent har plads til det gamle princip om god skovdyrkning med fokus på naturhensyn.

”Når vi kigger fremad, bliver vi nødt til at samordne produktion og naturhensyn i skovene i langt højere grad, end vi gør det i dag. EU lægger jo op til, at 30 pct. af Europas areal – både på land og i havet – skal være beskyttet natur i 2030. Og hvis vi skal have en chance for at nå derhen, bliver vi nødt til at definere en større del af skovene som natur. Og det gør vi bl.a. ved at tænke naturhensyn ind i skovdriften,” siger han.

Blandede bevoksninger bliver mere udbredt

Ifølge Verdensnaturfonden vil træforbruget firedobles på verdensplan frem mod 2050. Behovet for at producere bæredygtige træprodukter til særligt byggesektoren vil altså kun stige de kommende år.

Samtidig står verden over for en biodiversitetskrise af ufattelige dimensioner.

Så hvilken rolle skal skoven have i fremtiden? Spørger man biologerne, lyder svaret ofte, at skovdriften må vige til fordel for mere urørt skov, hvor store, gamle træer kan få lov til at optage og lagre CO2 og samtidig fremme biodiversiteten.

Skovbranchen derimod taler for øget skovproduktion, så vi kan levere træ og vedvarende bæredygtige materialer til byggesektoren og grøn energi til samfundet baseret på biomasse.

Paul Rasmussens pointe er, at skovdrift og biodiversitet ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men rent faktisk kan sameksistere under de rette vilkår.

Og den holdning deler Kristian Løkke Kristensen, der er skovrider ved Skovdyrkerne.

”Produktionsskovene skal dyrkes mere bæredygtigt i fremtiden. Jeg mener, at vi skal dedikere mellem 10 og 15 pct. af arealet i produktionsskove til fremme af biodiversiteten,” siger han.

Forandringen kommer dog ikke fra den ene dag til den anden, slår han fast.

”Konverteringen til naturnær skovdrift tager dog lang tid. Langt de fleste steder er udgangspunktet fortsat ensartede dyrkningsflader, som vi har arvet fra vores forgængere – man skal regne med, at det tager en trægeneration at konvertere til mere naturnær drift,” siger Kristian Løkke Kristensen.

Nordamerikanske nåletræer har stort potentiale

Spørgsmålet er, hvordan man bedst sikrer skove, der er rentable, mens de rent faktisk gør biodiversiteten bedre.

Det spørgsmål findes der ikke et entydigt svar på, men en del af løsningen er øget fokus på blandede bevoksninger, mener Kristian Løkke Kristensen.

”Risikospredning bliver vigtigt for fremtidens produktionsskove. Plantagedrift med ens træarter er mere udsatte end blandingsskove, og hvis én træart viser sig særlig sårbar over for klimaforandringer, så ryger hele produktionen jo. Det sker ikke, hvis man har forskellige træarter,” siger han.

Kombinationen af skovdrift og biodiversitet kaldes også for mosaikskove. Mosaikskove består af blandingsbevoksninger med flere træarter og en mosaik af produktive dyrkningsflader og områder udlagt til ren biodiversitet.

De højproduktive nordamerikanske nåletræsarter som douglasgran og sitkagran spiller en vigtig rolle i forhold til produktionselementet i mosaikskoven. Nåletræer giver et godt produkt og har samtidig en meget høj tilvækst.

”De nordamerikanske nåletræsarter har et kæmpe potentiale ift. CO2-optag og produktion af gode, bæredygtige træprodukter. Nogle af de her træarter vokser tre-fire gange hurtigere end hjemmehørende løvtræer,” siger Kristian Løkke Kristensen.

Lego rejser skov på landbrugsjord

I december 2022 præsenterede den nye regering sit regeringsgrundlag, der indeholdt en målsætning om at rejse 250.000 ha ny skov i Danmark. Der er sandsynligvis tale om produktionsskov, men de endelige planer for skovrejsningen ligger endnu ikke fast.

Rejsningen af nye produktionsskove i Danmark er dog allerede godt i gang. I marts måned annoncerede Lego-familien, at de via pengetanken Kirkbi har afsat to mia. kr. til et nyt projekt, som har til formål at omdanne dårlig landbrugsjord til produktionsskov. Der vil dog gå omkring 15 år, før de første træer bliver fældet.

”Målet er at lave produktionstræ – til huse, møbler, og hvis det ikke kan bruges til andet så flis og træpiller,” udtalte Peter Vind Larsen, der leder projektet for Kirkbi, til Finans.

Lignende projekter med at opkøbe dårlig landbrugsjord og omdanne det til produktionsskov finder lige nu sted eller planlægges flere steder i Danmark – primært i Vestjylland.

Kristian Løkke Kristensen hilser tiltagene velkommen, men slår samtidig fast, at der går lang tid, før vi kan høste frugterne af den skovrejsning, som pågår i disse år.

”Selv om vi laver 250.000 ha skovrejsning frem mod 2050, så er det ikke der, vi kommer til at høste træet til den grønne omstilling her og nu. Politikerne har jo valgt at lægge 75.000 ha skov ud som urørt, og det betyder, at vi højst sandsynligt kommer til at producere mindre træ samlet set som land de næste 20-30 år,” siger han.

Nyttetræ går op i røg

Mens Danmark og resten af verden skriger på træ til bæredygtige materialer, går en stor del af skovhugsten fra de danske produktionsskove op i røg.

Hvert år brænder Danmark millioner af ton biomasse af i form af træpiller og træflis i de danske kraftvarmeværker for at producere el og varme.

En del af biomassen importeres fra udlandet, men store dele af skovhugsten fra de danske produktionsskove bliver futtet af på de danske kraftvarmeværker.

”Lige nu brænder vi ca. halvdelen af skovhugsten af i varmeværker. Og det er jo plantefibre, som kan forarbejdes og bruges til andre formål, fx udviklingen af bæredygtige byggematerialer,” siger skovejer Paul Rasmussen og fortsætter:

”Det er et dilemma, at vi brænder nyttebare plantefibre fra skovhugsten af, samtidig med at branchen taler om at øge produktionen. I stedet kunne man jo forsøge at udnytte træproduktionen bedre.”

Den holdning deler Emil Engelund Thybring. Han er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hvor han forsker i træmaterialer til byggeriet.

”Vi skal fokusere meget mere på maksimal og intelligent udnyttelse af den biomasse, der kommer ud af skovdriften. Vi skal skubbe grænserne for, hvor meget træhugst der bliver omdannet til gavntræ til produkter i særligt byggesektoren,” siger han.

Genbrugstræ skal udnyttes langt bedre

I 2018 udgav Miljøstyrelsen en oversigt over genanvendeligt træaffald i Danmark. Ifølge kortlægningen indsamles hvert år 395.000 ton genbrugstræ.

Men kun halvdelen bliver til nye materialer, og det er næsten udelukkende spånplader. Resten af træet bliver til energi ved forbrænding.

”100.000 af de 200.000 ton genbrugstræ, der går til forbrænding, har en kvalitet, som gør det muligt at anvende det til bæredygtige produkter. Og det tror jeg bliver helt afgørende for fremtidens træproduktion. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan brede paletten af produkttyper og materialeteknologier ud, så produktionsskovenes biomasse kan udnyttes i langt højere grad, før den ender som energiressource,” siger han.

Emil Engelund Thybring fortæller, at det er muligt at udnytte træet bedre ved såkaldt kaskadebrug – altså recirkulation af træet flere gange.

”Træet kan genanvendes til nye konstruktionsprodukter og derved øge sin levetid med 50-100 år mere. Når kvaliteten på et tidspunkt ikke længere er tilstrækkelig, kan det neddeles til fibre, som kan bruges til andre materialer. Og til sidst, når fibrene ikke længere kan recirkuleres, kan det så blive omdannet til energi på forbrændingsanlæggene,” siger han og fortsætter:

”Vi skal ikke bare have fokus på at dyrke mere træ. Vi skal også være mere effektive ift. vores udnyttelse af det træ og den biomasse, der kommer ud af skovene. Lykkes det, kan vi opnå større klimagevinster uden at trække lige så hårdt på naturens ressourcer.”