Gode grunde til, at skoven får nye, vigtige roller som energikilde

Op gennem middelalderen oplevede mange lande, at skovressourcerne svandt ind pga. stigende forbrug af træ til byggeri, opvarmning, svidning af trækul, minedrift, forarbejdning af glas, metaller og tekstiler og produktion af salt ved sydning.

Ligeledes havde landbrugsudviklingen stor betydning for skovenes areal og tilstand. I Danmark var intensiv lavskovsdrift til brænde og gærdsel over århundreder med til at forarme skovene.

Lokal mangel på træ, særligt omkring de større byer, medførte igennem 1700- og 1800-tallet et gradvist skifte fra træ og trækul til brunkul og stenkul, godt hjulpet af, at prisen på kul faldt i forhold til prisen på træ.

Der blev dog først med fredskovsforordningen i 1805 sat endeligt stop for overudnyttelsen af skovene.

Hvor stor er energitræets rolle i den samlede hugst?

Også i dag spiller produktionen af brænde og andet træ til energi en rolle i dansk skovbrug. Hvert år høstes normalt mellem 3,5 og 4 mio. kubikmeter træ i de danske skove.

Omkring 60 pct. af den samlede hugst bruges direkte til energiformål, og den andel har været stigende gennem de seneste 30 år (figur 1).

Mængden af gavntræ har i samme periode været stabil, og da energitræ i reglen er et biprodukt fra produktionen af gavntræ, skyldes stigningen næppe en generelt øget hugst. I stedet kan der være andre forklaringer på den stigende andel af energitræ.

Øget efterspørgsel på træ til energi og øget mekanisering af skovbruget har mobiliseret træressourcer, der tidligere blev efterladt eller brændt af i skoven.

Andelen af løvtræsarter i skovene er stigende, og løvtræer producerer pga. deres form en større andel af træ, der ikke kan bruges til industriel forarbejdning.

Af hvem og til hvad bliver træet brugt?

Træ til energi omfatter i Danmark primært brænde, træflis og træpiller. Træaffald bliver også brugt til energi, men det ses der bort fra her.

Forbruget af brænde, træflis og træpiller er steget fra omkring 17 PJ i 1990 til 120 PJ1 i 2021.

Forbruget af træpiller er steget både i husholdninger og erhverv, men stigningen er størst i forsyningssektoren til produktion af elektricitet og fjernvarme (figur 2).

I dag er forsyningssektoren den største forbruger af træ til produktion af elektricitet og fjernvarme, men bare tilbage i 1990 brugte husholdningerne over 70 pct. af alt det træ, der blev brugt til energi.

Der har således været tale om et forholdsvist hurtigt skift i markedet for træ til energi og i de kunder, som skovejeren handler med.

Energi fra skovene bidrager til Danmarks forsyning af vedvarende energi. I 2021 bidrog brænde, flis og træpiller med 41 pct. af forsyningen af vedvarende energi. Det er mere end dobbelt så meget, som vindenergi bidrog med.

Anvendelsen af træ til energi i Danmark er dog i stigende grad blevet kritiseret af bl.a. Klimarådet.

Hvor store mænger træ bliver importeret?

Det er ikke dét at anvende træ til energi, Klimarådet kritiserer, men skalaen, hvorpå det sker. Særligt er det den store import af træ til energi, der har vakt anstød.

I 2021 udgjorde importerede træpiller 97 pct. – og importeret træflis 51 pct. – af forbruget, mens brændet i overvejende grad kommer fra danske skove, haver, parker og læhegn mv.

Hermed forbruger Danmark en proportionalt større andel af de globale træressourcer. Når den danske bioenergiløsning ikke kan skaleres og udbredes til andre lande, anser Klimarådet den ikke som bæredygtig, selv om dette gælder for langt de fleste forbrugsgoder.

Import af energi og træ er i øvrigt ikke nogen ny hændelse, hverken i Danmark eller andre lande. I Danmark importeredes tørv til Nordjylland i 1700-tallet for at dække energibehovet.

Allerede i midten af 1600-tallet så det britiske admiralitet sig nødsaget til at importere træ til at bygge og vedligeholde flådens skibe fra kolonierne i vest, det nordøstlige USA. Også dengang kom det til konflikter og debat om lokales og englændernes behov for træ.

CO2-neutralt, klimaneutralt eller ingen af delene?

Man støder fra tid til anden på reklamer og anprisninger af træ som CO2-neutral energi. Altså en energiform, der ikke fører til nettoudledning af CO2 til atmosfæren.

Denne opfattelse hviler på en antagelse om, at når skovene gentilplantes, genoptages udledt CO2 fra afbrændingen af træ gennem fotosyntesen i de nye træer.

Antagelsen holder ikke nødvendigvis, og som følge af den tidsmæssige forskydning mellem udledning og genoptag af det udledte CO2 er træ til energi som udgangspunkt ikke CO2-neutralt.

Der synes imidlertid også at være stor forvirring om, hvordan træ til energi redegøres for i vores nationale klimaregnskab, men det opfattes ikke som CO2-neutralt.

Klimaregnskabet fordeler de nationale drivhusgasemissioner til forskellige sektorer. Når træer hugges i skove, rapporteres det som en umiddelbar udledning af CO2 i landsektorens (også kaldet LULUCF eller AFOLU) drivhusgasregnskab.

Når træet så bruges til at producere el og varme, skal energisektoren ikke også rapportere CO2-udledningen, selvom det er her, udledningen sker – for så ville CO2 fra skovene blive talt dobbelt – både i landsektoren og i energisektoren.

Når Danmark importerer en stor del af det træ, vi bruger til energi, betyder det, at CO2-udledningerne rapporteres i andre landes klimaregnskab, selv om træet bruges i Danmark.

Træ adskiller sig i den sammenhæng ikke fra biler, fjernsyn, tekstil, granit, stål og andre produkter, der bruges i Danmark, men primært udvindes og forarbejdes i andre lande.

Det modsatte er gældende for danske brancher, der primært eksporterer deres varer, fx medicinal-, maskin- og elektronikindustrien.

Her rapporteres udledningerne forbundet med produktionen i det danske klimaregnskab, selv om produkterne anvendes i andre lande.

Hvordan påvirker produktion skovens kulstofpuljer?

Hvis ikke træ til energi er CO2-neutralt og heller ikke regnes som sådan i klimaregnskabet, hvad er det så?

Produktion og høst af biomasse i skoven påvirker skovens kulstofpuljer og potentielt også dens evne til at opsamle CO2 fra atmosfæren.

Der udledes CO2 ved afbrænding af træ, men samtidig vokser skovene og opsamler mere CO2 fra atmosfæren. Når vi anvender træ til energi, afholder det os fra at anvende andre energiressourcer.

I nogle situationer vil det være kul, olie eller naturgas, vi ikke anvender, i nogle situationer kan det være andre former for biomasse eller anden vedvarende energi, der fortrænges.

Anvendelsen af træ til energi indgår i et kompliceret samspil mellem økologi og teknologi, der gør det svært at sætte ét tal på CO2-udledningerne.

Disse udledninger og vurderingen af betydningen afhænger også af beskuerens tidsperspektiv (figur 3).

Hvis man kun fokuserer på tiden lige nu, så er CO2-udledningerne fra træ til energi på linje med udledningerne fra afbrænding af kul og betydeligt højere, end hvis man skulle hente den samme mængde energi fra naturgas.

Men derved ser man også bort fra, at skovene fortsætter med at vokse, og at hugstrester og affaldstræ over tid vil forgå og udlede sit kulstof til atmosfæren.

Vælger man eksempelvis et 30-års perspektiv, er udledningerne forbundet med brug af træ i energiforsyningen betydeligt lavere, fordi en stor del af det udledte CO2 er blevet genoptaget i skovene, men stadig ikke nul.

Udfordringen er, at man ikke på et videnskabeligt grundlag kan fastsætte, hvilket tidsperspektiv der er det ’rigtige’, og således vil diskussionen om CO2-udledninger fra anvendelsen af træ til energi formentlig fortsætte.

Vil der fortsat være brug for skovens kulstof?

I det historiske perspektiv har energi fra skovene ændret betydning og anvendelse over tid, og det vil det nok fortsætte med. Amagerværket og Asnæsværket er nogle af de seneste store kraftvarmeværker, der er bygget eller ombygget til at bruge træ som brændsel.

Vi tvivler på, der bygges flere.

I Esbjerg har man planlagt at skifte det kulfyrede kraftvarmeværk ud med en løsning med varmepumpe, elpatron og en lille biomassefyret kedel til at dække spidsbelastningen i de koldeste måneder.

Vi forventer, at vi kommer til at se mere til forskellige kombinationer af forbrændingsfrie teknologier (fx solvarme og varmepumper), evt. suppleret med en lille biomassekedel til forsyning af fjernvarme, mens elektricitetsproduktionen i stigende grad overtages af vindmøller og solenergi.

Betyder det så, at skovens æra som energileverandør er ved at være forbi? Det er der ikke noget, der tyder på. Ikke bare Danmark, men hele verden skal i gang med en storstilet omstilling fra fossilt kulstof til andre alternativer, hvis Parisaftalens temperaturmål skal overholdes.

På globalt niveau hentes ca. 10 mia. ton kulstof op fra fossile lagre hvert år.

En stor del af kulstoffet bruges til energiproduktion, som kun i nogen grad kan erstattes af forbrændingsfrie teknologier som sol, vind, vand og geotermisk energi.

Der vil stadig være brug for en masse kulstof, som bl.a. skovene kan bidrage med.

Hvor stor bliver skovens rolle til fangst og lagring af CO2?

I Danmark er der for tiden meget fokus på Power to X (PtX): Brint produceret ved elektrolyse af vand kan kombineres med kulstof (eller kvælstof) på forskellige måder og danne brændstoffer til skibe, fly og lastbiler. Eller råvarer til kemikalier, plastic, tekstiler mv. – fx e-metan, e-metanol, e-jetfuel eller DME.

Biogent kulstof til PtX kan i dag fås fra biomassefyrede fjernvarme- eller kraftvarmeværker, fra affaldsforbrænding, fra opgradering af biogas til biometan og fra industrier, der fermenterer organisk materiale.

I fremtiden kan andre teknologier komme i spil som pyrolyse og forgasning af biomasse.

PtX anses som et vigtigt middel til at opnå målsætningen om reduktion af drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030, men i endnu højere grad til at nå målet om klimaneutralitet i 2045.

Regeringen og Folketingets partier indgik i marts 2022 en aftale om PtX og afsatte 1,25 mia. kr. til bl.a. at understøtte udbygning af elektrolysekapacitet på 4-6 GW inden 2030.

Energi fra skoven kan også få en rolle at spille i forbindelse med fangst og lagring af CO2 i undergrunden (CCS) for at opnå negative emissioner. Disse emissioner anses som nødvendige for at nå Parisaftalens temperaturmål.

Folketinget har vedtaget, at fra 2025 skal Danmark kunne lagre 0,4 mio. ton CO2 om året i undergrunden og i 2030 en mio. ton årligt.

Der burde således være rigelig efterspørgsel efter skovenes kulstof, men også en betydelig udfordring i at balancere hensynet mellem lagring af kulstof i skovøkosystemer og i undergrunden samt allokering af kulstof til PtX.

Det er endnu uafklaret, hvor kulstoffet til PtX og den permanente lagring skal komme fra, men noget vil formentlig komme fra organismer, som for kortere eller længere tid siden samlede CO2 op fra atmosfæren og brugte det til at danne et af de mest alsidige produkter, vi har: træ.