Arealforvalter: Naturligvis understøtter skovloven biodiversiteten!

Hermed en kommentar til indlæg fra Lasse Baaner i DM BIOs temamagasin i maj 2023 om skov. I et indlæg om skovloven og nye krav om biodiversitet konkluderer Lasse Baaner, KU, at skovloven ikke har formået at passe på egekrat eller urørt skov.

Læseren efterlades desuden med en fornemmelse af, at denne lov ikke gør noget godt for biodiversiteten. Men det er ingenlunde tilfældet.

Min baggrund for at have en mening om den sag er 20 års erfaring med administration af skovloven, som tidligere var en af mine arbejdsopgaver. Dertil har jeg bedt skovlovsmyndigheden oplyse, hvad kontrollen af sagerne viser.

Lasse Baaners konklusion baserer sig på følgende ’fakta’:

1. En enkelt sag om et egekrat i Midtjylland, hvor myndigheden tilsyneladende ikke har formået at håndhæve lovens bogstav.
2. At overtrædelser af beskyttelsen ikke straffes hårdt nok, nemlig kun med tilbagebetaling.
3. At de tinglyste aftaler om beskyttelse af egekrat og urørt skov er svære at håndhæve, fordi de ikke fremgår af offentligt tilgængelige lag.
4. Det konkluderes også, at det hører til sjældenhederne, at tab af biodiversitet tillægges selvstændig betydning i myndighedernes administration af loven.

Men disse fire punkter underbygges ikke af data i indlægget, og de er faktisk heller ikke korrekte.

Beskyttelse af egekrat og urørt skov i skovloven

Egekrat og urørt skov med tilskud indgår i myndighedens løbende kontroller. Myndigheden oplyser, at der er udtrukket 17 sager om urørt skov til kontrol siden 2001 (plus måske nogle få sager i 2015).

I ingen af sagerne var der sket væsentlige brud på deklarationen, og i ingen af sagerne var der problematikker, der havde negativ indvirkning på biodiversiteten.

For sager om sikring af egekrat har der siden 2001 været kontrolleret 22 sager. I 11 af sagerne var der ikke konstateret overtrædelser ved kontrollen. For de sidste 11 sager, har myndigheden ikke været i stand til at fremsøge sagerne elektronisk, og jeg har valgt ikke at bruge mere af myndighedens tid på det.

Jeg synes ikke, der er brug for yderligere dokumentation. De tørre fakta viser, at beskyttelsen virker.

Den sag om et egekrat, Lasse Baaner nævner, og hvor aftalen ikke håndhæves, er ikke udtryk for en generel praksis omkring biodiversitet.

Erstatningssag voksede til 1 mio. kr.

Jeg kan nævne en sag, som ikke var en kontrol-sag, men en sag, hvor en nabo ringede til myndigheden og angav hugst i urørt skov.

Her var der sket tyndings-hugst på 10 ha af en urørt skov på 16 ha. Der blev stillet krav om tilbagebetaling.

Der var i 2001 udbetalt erstatning på 371.000 kr., men statens krav var i 2012 vokset til lidt over 1 mio. kr., idet der lægges renter på efter renteloven (dvs. diskontoen plus dengang 5 pct. eller 7 pct.).

En tilbagebetaling på disse vilkår er dermed absolut ikke gratis. Der blev dog i den aktuelle sag fundet et kompromis, hvor der blev lagt urørt skov-deklaration på et andet areal og urørt skov-aftalen blev fastholdt, på den del af den urørte skov, der ikke var foretaget hugst i.

Frivillige aftaler var en succes

I årene omkring 00'erne blev der indgået frivillige aftaler om sikring af egekrat på de ca. 5.000 ha, der var fundet bevaringsværdige.

Det var en stor succes, idet næsten alle egekrat blev sikret frivilligt med tinglyst deklaration og mod beskedne erstatninger på 5-10.000 kr./ha.

Med frivillighed som basis indgås der også for tiden mange aftaler om urørt skov. Det er sjældent, at lodsejere indgår frivillige aftaler med den hensigt efterfølgende at bryde dem, det er ikke dansk tradition.

Man kan derfor undre sig over, at Lasse Baaner mener, at beskyttelsen i dag er ringe, og at den forbedres med mulighed for hårde sanktioner ved overtrædelse.

Denne indstilling ses i alle tilfælde ikke underbygget af data i indlægget. Hvornår er det forskeren (der bør være databaseret) der udtaler sig, og hvornår er det Lasse Baaners personlige holdninger, der udtrykkes?

Kortlag kan styrke håndhævelsen

Jer er enig med Lasse Baaner i, at et offentligt tilgængeligt kortlag med de beskyttede egekrat og urørt skov ville styrke håndhævelsen.

Det vil ikke være svært at udarbejde et sådant kortlag til Miljøportalen. Aftalerne er dog også pt. offentligt tilgængelige, de kan findes på den elektroniske tingbog. En lodsejer er således ikke i god tro, hvis vedkommende ikke respekterer aftalen.

Man kunne måske også være mere aktiv fra myndighedens side og genindføre den oplysningspligt, skovlovs-myndigheden tidligere tog på sig. Den bestod i, at når en fredskov skiftede ejer, kontaktede myndigheden ejeren for at meddele vedkommende, hvad der gælder for den nye ejers skov.

Der blev fremsendt en brochure om skovloven, og der blev gjort opmærksom på, hvilke tilskud der lå i skoven herunder fx aftaler om sikring af egekrat og urørt skov.

Skovlovens formålsparagraf og biodiversitet

Lasse Baaner meddeler, at skovlovens fokus ikke er biodiversitet, og at det sjældent tillægges selvstændig betydning ved lovens administration.

Heller ikke dette understøtter Lasse Baaner med data, og det er heller ikke korrekt.

I lovens formålsparagraf nævnes, "at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed" på linie med "at sikre skovens produktion".

Skovloven vælger ikke for lodsejeren, hvilket hensyn, der er væsentligst i hans skov. Skovloven er særdeles rummelig, den rummer plantage-skovbrug, der næsten kun har til formål at producere træ, såvel som Klelund Dyrehave, der omfatter 1.400 ha fredskov, der næsten kun har til formål at 'producere' biodiversitet.

Regler bliver absolut taget alvorligt

Pt. udlægges store urørte skove på Naturstyrelsens arealer også med hovedformålet biodiversitet. Hele lovens kapitel 4 handler om beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter, herunder sikring af habitatskov, og kapitlet sikrer implementering af EU's habitatdirektiv i skovloven.

De regler bliver absolut taget alvorligt. Kort efter bestemmelserne blev indført, opstod fx en sag om habitatskov på et gods på Fyn, og der blev brugt mange kræfter på erstatningsspørgsmålet.

Det er med andre ord svært at se, at biodiversitet ikke tillægges selvstændig betydning ved lovens administration.

Min påstand er, at loven i høj gad understøtter biodiversiteten, og også effektivt har implementeret EU's direktiv om habitatskov, ligesom der er udarbejdet Natura 2000-planer for skov.

I lovens kapitel 3 gives der endvidere mulighed for i eksisterende skove at udlægge 10 pct. af arealet til stævningsskov eller skovgræsning, og yderligere 10 pct. kan udlægges til åbne naturarealer.

Med disse bestemmelser er der store muligheder for at øge biodiversiteten i eksisterende skov. I forbindelse med skovrejsning er det muligt at etablere op til 50 pct. åbne naturarealer, dvs. arealer uden skovbevoksning, der fremover skal drives som natur.

En del af disse arealer kan på langt sigt udvikle sig til arealer beskyttet af Naturbeskyttelsesloven eller måske til tilgroningsskov, hvor de kan bidrage med de overgangszoner mellem åbent land og skov, som netop tilgodeser biodiversitet.

Hvad med landbrugsloven?

Stort set alle arealer i det åbne land er enten underlagt landbrugsloven (dvs. at de er landbrugspligtige) eller skovloven (dvs. at de er fredskovspligtige). En del arealer er underlagt begge regelsæt, og nogle få arealer er frijorde.

Men landbrugsloven gælder for et langt større areal end skovloven, idet kun ca. 16 pct. af landets areal er med skov. Så er det måske landbrugsloven, man burde stille skarpt på frem for skovloven, hvis det skal nytte for biodiversiteten?

Lasse Baaner skriver, at der er en generel tilbagegang i skovenes artsrigdom. Det er der imidlertid ikke enighed om i forskerkredse, hvor data fra rødlisten tolkes derhen, at de mange tiltag i skov siden 1990 faktisk kan aflæses i en artsfremgang, medens arter knyttet til det åbne land klarer sig mindre godt (Buchwald 2022).

Måske er det derfor også landbrugsloven, man skal rette blikket mod. Landbrugsloven (lov om drift af landbrugsjorder) meddeler som sit formål følgende:

§ 1. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling af driften af landbrugsjorder ved at forene hensyn til

1. bevaring af produktionsgrundlaget og
2. bevaring af natur, miljø og landskabelige værdier.

Denne lov taler dermed ikke om biologisk mangfoldighed, som skovloven gør. Loven er måske endda lidt naturfjendsk? Den taler om "jordressourcen" som en ressource der skal holdes i god stand mhp. landbrugsproduktion.

Lovens § 5 kræver ligefrem, at lodsejere skal friholde arealer for opvækst af træer og buske. Netop tilgroningskov og tilhørende overgangszoner er meget værdifulde for biodiversiteten. Men den slags kan man altså som udgangspunkt ikke etablere på landbrugsarealer.

Tilsvarende giver lovens §6 mulighed for at anmelde et areal, der er i ’risiko’ for at udvikle sig til natur. Dermed får lodsejeren ret til senere at inddrage arealet til landbrugsproduktion, selvom det skulle have udviklet sig til et areal beskyttet af naturbeskyttelsesloven.

Skovloven er utvivlsomt den af vores to love om anvendelsen af det åbne land, som giver bedst mulighed for at øge biodiversiteten.

Fremtiden – ny biodiversitetslov?

Med politikernes ønske om, at 250.000 ha landbrugsjord tilplantes med skov, gives der med gældende skovlov rig mulighed for at udvikle biodiversitet.

Fremsynet administreret er skovloven et godt redskab, der kan fremme biodiversitet i disse nye skove med op til 50 pct. utilplantede arealer. Når så biodiversiteten ad åre har indfundet sig, ja så beskyttes den af andre love som Lasse Baaner også nævner: naturbeskyttelseslov, artfredningsbekendtgørelse, habitatdirektivet.

Har vi så brug for en ny biodiversitetslov, en lov der måske stiller krav om ’naturpligt’, som modsætning til landbrugspligt og fredskovspligt? Det er allerede særdeles komplekst med lovgivningen i det åbne land, som er svært at administrere for både lodsejere og myndigheder.

Et eksempel på en lov, der ligger hen over andre regelsæt, er Miljøvurderingsloven.

Denne lov har (i en god mening) gjort det svært at gennemføre mangen et godt naturgenopretningsprojekt samt den grønne omstilling. Vi har ikke brug for flere regelsæt, der på denne måde overtrumfer andre love, det gør ikke noget godt for biodiversiteten.

Tilret i stedet eksisterende lovgivning (især landbrugsloven!), hvis man yderligere vil styrke biodiversiteten i det åbne land. Og tilret skovloven, så den del af den, der handler om de åbne naturarealer, forfølges mere direkte.

Tiden arbejder for det, for markedet efterspørger i stigende grad certificeret træ og biodiversitet.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Svar fra Lasse Baaner, cand.jur, ph.d. og lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU

Læs hans artikel: Skovloven og beskyttelse af biodiversitet kræver politiske valg

Jeg er blevet bedt om at give en kort kommentar til Karen Poulsens gode indlæg, som ellers egentlig godt kunne bære en længere og interessant debat.

Der er ingen tvivl om, at skovloven, som Karen Poulsen skriver, er med til at sikre levesteder for en lang række arter knyttet til skov.

Og jeg tror også, vi er helt på linje i vores opfattelse af, hvilke store frihedsgrader den giver for skovejerens konkrete drift og prioritering af natur overfor skovdrift.

Der, hvor vi er uenige, er nok m.h.t. den retlige beskyttelse af biodiversitet inden for skovgærdet. Her er det min opfattelse, at den kunne styrkes. Både via yderligere restriktioner på skovdriften og via håndhævelsen af de få restriktioner, der allerede er.

Jeg illustrerer det med nogle eksempler, men forsøger ikke at komme med en generel analyse af praksis, som mig bekendt aldrig er foretaget.

Pointe, at overtrædelser ikke straffes

Vedrørende håndhævelsesspørgsmålet så har Karen Poulsen indhentet tal fra Miljøstyrelsen, og jeg noterer mig, at der ifølge dem kun gennemført 17 tilsyn på vores godt 2.500 ha urørt skov over en periode på 21 år.

Sagen vedrørende overtrædelse af en urørt skov-forpligtelse, som Karen Poulsen redegør for, bekræfter min pointe om at, overtrædelser ikke straffes.

Som jeg forstår den konkrete sag refereret, skulle skovejeren principielt kun tilbagebetale det forrentede tilskud tilbage plus et mindre rentetillæg. Og det endte sagen så ikke engang med, idet man, igen ifølge Karen Poulsens gengivelse, fandt et ”kompromis”.

Jeg mener, det udfald understøtter min pointe om, at ”selv hvor der sker en overtrædelse af de bestemmelser, der udtrykkeligt skal beskytte naturmæssigt og biodiversitetsmæssigt værdifulde arealer, er administrationen forholdsvis lempelig”.

Der er mig bekendt ikke lavet en samlet opgørelse over, hvad der lægges vægt på ved overtrædelser af skovloven, fx ved beslutninger om retlig eller fysisk lovliggørelse.

Baserer sig på lovliggørelsessager

Når jeg skriver, at det hører til sjældenhederne, at tabet af biodiversitet tillægges selvstændig betydning i myndighedernes administration af overtrædelser af skovloven, så baserer jeg på de lovliggørelsessager, jeg har set gennem tiden. Det skulle selvfølgelig have fremgået af artiklen.

I de lovliggørelsessager, jeg har set, har tabet af biodiversitet, bredt over samtlige organismegrupper, ikke været undersøgt eller nævnt som et væsentligt hensyn i skovlovsmyndighedens afgørelser.

Det er der i øvrigt ikke noget overraskende i, da skovloven først og fremmest reserverer et areal til skovformål, herunder natur – men i øvrigt giver ejeren meget vide rammer for at prioritere skovdrift over beskyttelse af arter og natur på det konkrete areal.