5 tips: Sådan får du de unge ud i naturen, så de får bedre trivsel
Forskningen viser, at naturoplevelser kan styrke vores trivsel. Desværre tyder meget på, at unge mennesker har fjernet sig fra naturen, hvilket er en udfordring for både natur, klima og deres trivsel. Så hvordan hjælper vi de unge ud i naturen? Få 5 tips fra Søren Præstholm fra Nationalpark Skjoldungernes Land.
”Naturen er et forventningsfrit rum for os. Her føler vi os i kontakt med noget større end os selv og kan føle os som dem, vi egentlig er. Naturen stiller ingen krav og understøtter dermed et opgør med præstationskulturen.”
Sådan siger Søren Præstholm blandt andet som forklaring på, hvorfor naturen kan styrke børn og unges trivsel. Han er tidligere leder af Center for Børn og Natur og nu ansat i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Få Søren Præstholms 5 tips til, hvordan du selv understøtter de unges naturglæde.
1. Fjern barriererne
”Mange børn vil gerne mere ud, men oplever begrænsninger. Det kan være begrænset tid, deres lektier, andre fritidsaktiviteter og til dels vores brug af elektronik,” forklarer Søren Præstholm.
Vores naturforvaltere skal fx sørge for lettilgængelig natur. De unge er enormt socialt orienterede, så man bør bringe naturen ind der, hvor de unge er:
Skab fysiske mødesteder, hvor de unge kan komme i berøring med naturlige elementer, der hvor de i forvejen er. Det kan fx være
- byens pladser,
- idrætsområder,
- områder omkring skoler og
- uddannelsessteder.
Gerne uden at der er voksne med på sidelinjen, sådan at man kan gemme sig lidt væk.
2. Vend klimabekymringer på hovedet
”Husk på, at når børn og unge føler bekymringer, sorg eller vrede over klimakrisen, kan det også være et udtryk for en søgen efter natur eller i hvert fald en verden, hvor menneskers adfærd ikke bringer i naturen i ubalance,” uddyber Søren Præstholm.
Se det som de unges interesse for den store natur, og brug det til at skabe tilknytning til den lokale natur.
Man skal skabe en ramme for en samtale om naturen og klimabekymringer, og så er det vigtigt, at man gør det konkret. Det fører til tip nummer 3 …
3. Gør naturen konkret
Når klimabekymringer eller sorg over arter forsvinden tynger, kan det bringe trivsel at pege på de handlemuligheder, man har.
Det kan for eksempel være ved at indføre kompostering på skolen, arbejde med drivhuse, etablere et kulstofkredsløb via plantedyrkning eller nedsivning af regnvand.
På den måde viser man vejen til handling på de uddannelsessteder eller de fritidstilbud, hvor de unge er.
Det kan også være gennem inddragelse i nogle af de aktuelle landskabsforandringer, der gennemføres som led i den grønne trepart. Fx børn og unge, der deltager i skovrejsning eller naturpleje på udtagne landbrugsarealer.
4. Klæd voksne omkring børnene på til at give naturoplevelser
”De seneste årtier har uddannelsen af vores pædagoger og undervisere bevæget sig i en mere teoretisk retning og væk fra det praktiske. Hvis det fx kun er 10-20 pct., der på pædagoguddannelsen har haft hands-on erfaring med pædagogisk aktivitet i naturen, hvordan skal de så give naturoplevelser videre?”
Sådan spørger Søren Præstholm og opfordrer til mere udeskole – også på uddannelserne – eller at man systematiserer at rykke undervisningen ud af klasseværelset.
Det er udfordrende, men det er i de helt unge år, at glæden ved naturen plantes hos vores børn og unge, så det må også afspejles i uddannelsen af fagprofessionerne.
Også forældrene kan få brug for en hjælpende hånd. Center for Børn og Naturs undersøgelser peger på, at mange forældre synes, at de er for dårlige til at tage børnene med i naturen eller inspirere dem til at tage af sted på egen hånd.
Unge i alderens 15-24 år har ’fred og ro’ som væsentligste motiv for seneste naturbesøg
5. De unge vil også gerne fred og ro i naturen
Man skulle måske tro, at de unge var vilde med action og motion i naturen.
”Det er de også i nogle sammenhænge. Men det er interessant, at unge i alderens 15-24 år næsten dobbelt så ofte som voksne over 24 år har ’fred og ro’ som væsentligste motiv for seneste naturbesøg,” siger Søren Præstholm.
Vi skal altså også tænke natur og grønne områder som unges mulighed for at slippe væk fra det pulserende ungdomsliv med krav om præstation.
Derfor skal vi nogle gange blot skabe gode adgangsmuligheder for unge til natur og grønne områder – og ikke nødvendigvis tro, at der altid skal anlægges tarzanbaner, motionsredskaber og mountainbike-ruter for at gøre naturen attraktiv for unge.
Kilder
DUF, 2025: https://duf.dk/analyser-udgivelser/dufs-ungeanalyse/
Center for Børn og Natur, 2024: https://cdn.sanity.io/files/7z0shi49/production/6b74fb4acab33b447bb143e32acaebe584d067ef.pdf
IGN, KU 2024: https://videntjenesten.ku.dk/planlaegning_og_friluftsliv/friluftsliv_og_turisme/friluftsliv/06.01-136_videnblad/ (mfl.)
Ungetrivselsrådet, 2022: https://www.dsfnet.dk/wp-content/uploads/2022/06/Ungetrivselanalyse-Ungetrivselsraadet-maj-2022.pdf
Får du den rigtige løn?
DM står klar til at hjælpe dig med at sikre en løn, der matcher dit arbejde.