Naturstyrelsen: Vi er i fuld gang med at lære at forvalte vildere natur

Allerede i 1990'erne begyndte de første projekter med at genoprette naturen.

Skjern Å er nok det mest berømte eksempel, hvor man gav dyrkede landbrugsarealer tilbage til naturen, genslyngede vandløb og lavede vådområder til gavn for fugle og planter.

”Inden for de sidste 10 år er man begyndt at snakke rigtig meget om skoven som økosystem og skovenes værdi for biodiversiteten,” fortæller Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

I 2016 besluttede politikerne en naturpakke, og man begyndte med at udlægge mere af statens skove til urørt skov – det vil sige urørt af produktion.

”Man må stadig gerne færdes i vores fælles natur,” siger Signe Nepper Larsen med et smil.

”Vi har for øjeblikket en rigtig stor opgave med at få lavet mere urørt skov på statens arealer. Oveni er der kommet naturnationalparkerne, der er det sidste skud på stammen med at lave vild natur.”

Naturnationalparkerne er 15 statsejede områder i Danmark, hvor naturen og biodiversiteten vil få førsteprioritet.

I disse områder skal Naturstyrelsen arbejde på at skabe mere vild natur ved at lade naturen være i fred. Det betyder, at der ikke er nogen produktion, og at naturlige processer får plads og giver flere levesteder til dyr, planter og svampe.

Traditionel forvaltning kontra urørt skov

”Der er en forestilling om, at hvis et naturområde er en vildmark, så kommer der aldrig nogen og gør noget som helst. Men sådan er det ikke. Ikke engang i lande med store nationalparker som i Sydafrika eller Nordsverige. Der vil stadig være brug for forvaltere, der skal tage sig af praktiske forhold, søge myndighedstilladelser osv.,” forklarer Signe Nepper Larsen og giver et eksempel:

”Historisk set har vi i Danmark været rigtig gode til at dræne landskabet, og inde i statsskovene var vi særligt effektive, så vi kunne have en god forstmæssig produktion. Nu vil vi gerne have vandet tilbage i skoven, fordi vi ved, at skove med vand giver liv. Så når du laver en skovsø eller en mose, får du guldsmede, og du får fugle og alt muligt – og det er jo det, vi gerne vil have.”

Et andet aspekt er, at hvis ikke der bliver vedligeholdt stier og skabt muligheder for at bevæge sig rundt i skoven, går man glip af hele dimensionen med friluftsliv og rekreation i skoven.

Nye metoder, så træerne ældes hurtigt

Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har peget på, at der mangler dødt ved i skovene – døde eller døende træer.

For at skubbe den naturlige udvikling i den retning er styrelsen flere steder gået i gang med at ’veteranisere’ træerne.

Metoden består bl.a. i at lave huller i nogle af stammerne, så træerne hurtigere forgår og levner plads til biller og fugle, hvilket øger biodiversiteten.

”Normalt passer vi på tømmeret, men her lader du de fældede træer vælte og måske slå andre træer i stykker. Det kan se voldsomt ud sådan at ’smadre’ en større bevoksning,” fortæller vicedirektøren.

Dette kan også vække undren og forargelse hos nogle, der ikke forstår metoden. Derfor er Naturstyrelsens medarbejdere i gang med at dygtiggøre sig i at forklare metoden til besøgende og skabe nysgerrighed omkring den.

Græssende dyr hjælper naturen på vej

En anden metode til at skabe mere vild natur er at sætte græssende dyr ud i naturområderne, både i skov, på overdrev og strandenge.

Med dyrene følger også et ansvar for deres trivsel og vedligeholdelse af hegnet omkring dem. Signe Nepper Larsen understreger, at der er meget arbejde forbundet med at have græssende dyr, da de skal tilses, og man bl.a. skal sørge for drikkevand, og at der mad nok på arealerne.

Der har været en del kritik af dyrevelfærdsmæssige forhold, og kritikken har til tider været ført i en særdeles hård tone.

”Før disse dyrevelfærdsspørgsmål kom op, var der også kritik af os. Det kunne være, at der var konflikter mellem forskellige friluftsbrugere, der var sure, fordi de syntes, der var noget, vi gjorde forkert. Men den konflikt og den kritik, der er på dyrevelfærdsområdet, er meget voldsom, og det kan påvirke vores medarbejdere.”

”Derfor er vi klar med ledelsesmæssig støtte og et beredskab, hvis en medarbejder har været ude for en sådan situation. Vi laver også internt workshops i konflikthåndtering sammen med Center for Konfliktløsning. Det er rigtig vigtigt for os at tage godt hånd om det psykiske arbejdsmiljø.”

Efteruddannelse af medarbejderne

Implementeringen af de nye metoder har betydet, at mange af Naturstyrelsens medarbejdere er blevet tilbudt efteruddannelse.

I samarbejde med Skovskolen (KU) har Naturstyrelsen etableret et efteruddannelses- og kompetenceprogram kaldet LIFE Open Woods.

Medarbejdere bliver her på tværs af faggrupper opdateret og får de nødvendige kompetencer til at forvalte og pleje den nye, vildere natur i skovene.

”Naturstyrelsen er meget optaget af dyrevelfærd. Da vi som sagt har græssende dyr under hegn, skal vi være gode til at tage os af dem. Derfor var 70 medarbejdere sidste år på et dyrevelfærdskursus.”

”Vi har desuden ansat vores egen dyrlæge og samarbejder med eksterne dyrlæger, som ved alt om, hvordan man har heste og kvæg ude i naturen,” slutter Signe Nepper Larsen.