Naturbaserede løsninger skaber værdifulde bymiljøer

År efter år har de større danske byer oplevet tilflytning, og der er blevet bygget tættere og højere i bymidterne.

Nede i gaderne skal der være plads til øget trafik med flere og bredere veje samt alle byfunktionerne som brandredning, cykelstier, renovation og p-pladser. Det kræver alt sammen befæstede overflader.

På den anden side har følgerne efter klimaforandringerne som ekstremregn og skybrud skabt oversvømmelser i gader og kældre. Det er efterhånden noget, de fleste byer og bebyggede områder er nødt til at forholde sig til.

Konsekvenserne af store regnvandsmængder spænder fra utryghed til store værditab.

Byfortætning betyder sårbare byer

Tendensen er, at vi bygger og bor tættere, og en af følgevirkningerne er, at regnen ikke kan sive ned, der hvor den lander. Desuden bliver der for mange befæstede overflader til, at kloaksystemet kan håndtere det.

Der er heller ikke plads til, at regnen kan hobe sig op midlertidigt og langsomt optages i kloaksystemet eller nedsive i jorden. For da er skaderne allerede sket. Sådan har vi med byfortætningen samtidig gjort vores byer mere sårbare.

Byer rundt om i Danmark er dog lykkedes med at vende denne kritiske situation til at blive en ny mulighed.

Frem for blot at lede regnvand til kloakken, skaber man plads på overfladen, så vandet kan indgå i cirkulære processer og blive til rekreativ værdi.

Ved at lade regnvandet indgå i en sammenhæng med bynatur og grønne områder har flere danske byer kunnet opnå flere værdier og har fået skabt nye attraktive byrum og bynære landskaber. Disse naturbaserede klimatilpasninger er på en og samme tid effektive våben mod ekstremregn, og samtidig gør de byerne grønnere og mere attraktive for borgerne.

Flere kommuner i Danmark viser vejen til skabe mere bæredygtige bysamfund. Via naturbaserede løsninger er byområder og byrum forandret fra at være sårbare over for klimaforandringer til at være mere hårdføre, ja tilmed mere værdifulde for by og borgere.

Danmarks mest befæstede kommune

Når man ser på oversigter – fx fra virksomheden Scalgo, der arbejder med sensor- og kortlægningsteknologi – over befæstelsesgraden i landets byer, indtager Frederiksberg Kommune førstepladsen som Danmarks mest befæstede kommune.

Befæstelsesgraden er den procentdel af et overfladeareal, der er dækket med tætte overflader, hvorfra vandet ledes til kloak. Det gælder eksempelvis tagflader og asfalterede områder. Med en befæstelsesgrad på 65 pct. af kommunens areal, svarende til 5,7 kvadratkilometer befæstet areal, er der kritisk behov for at finde løsninger på, hvordan regnvandet håndteres.

Aarhus Kommune har til sammenligning en befæstelsesgrad på 17 pct. Selv om det er lavere, svarer det alligevel til 77,8 kvadratkilometer befæstet areal, fordi kommunen strækker sig over et noget større område, og med det indtager Aarhus førstepladsen over de kommuner i Danmark, der har mest befæstet areal.

Frederiksberg Kommune er i fuld gang med at anlægge skybrudsprojekter. På den ellers befærdede Bülowsvej har man indfriet visionen om en grøn bygade, hvor regnvandet tæmmes i frodige og blomstrende vejbede, der fra starten tiltrak både insekter og fugle.

Med både træer, buske, stauder og græsser har gaden samtidig fået en markant grøn profil og er blevet et smukt og varieret grønt strøg, der er interessant og behageligt at færdes ad.

Borgerengagement for klimatilpasning

Når flere hundrede kældre og en motorvej bliver oversvømmet efter et kraftigt skybrud, er de berørte borgere klar til at hjælpe med at komme utryghed og store økonomiske konsekvenser til livs.

Det var de i hvert fald i Lystrup ved Aarhus, hvor det stod klart, at de store oversvømmelser, borgerne oplevede i 2012, ikke måtte gentage sig.

Byrådet i Aarhus Kommune og Aarhus Vand besluttede, at Lystrup skulle være pilotprojekt for klimatilpasninger med vægt på overfladeløsninger, som skulle skabe merværdi for både beboere og natur.

Det var vigtigt, at projekterne, ud over at håndtere regnvandet, kunne bruges rekreativt, og at de forbedrede biodiversiteten i de grønne områder – med andre ord en multifunktionel løsning.

Kommunen og Aarhus Vand valgte at involvere bor gerne tidligt i processen. De kom med mange gode forslag til, hvordan projektområderne kunne indrettes og bruges, og mange af forslagene er blevet realiseret.

De grønne områder er i dag værdifulde for byen, og man ge af dem fungerer som samlingspunkt for fritidsaktiviteter.

Regnvand og bynatur understøtter Billunds identitet

Billund har både en bymidte, der fungerer godt for lokalmiljøet og en international attraktion i det nye Lego House.

Byrummene omkring attraktionen lever på én gang op til den velbesøgte turistmagnet og samtidig være et uformelt hverdagsrum for byens borgere.

Billund Bæk har altid spillet en central rolle for byens identitet. Den har været til gavn og glæde for borgerne i Billund med sine slyngninger som et spor af vand og natur tværs gennem bymidten. Og den har fungeret som flora- og faunapassage og gydevej for fiskene.

Nu fungerer den tilmed som opsamlingssted for regnvand på sin vej forbi byrummene omkring Lego House.

Bækkens vej gennem byrummene har fået høj æstetisk og rekreativ værdi i kraft af kanter med terrasserede bede, der samtidig gavner biodiversiteten med både våde og tørre levesteder for planter og dyr.

Forløbet af bækken er integreret i byrummenes designkoncept med en kvalitet, der både lever op til forventningerne til, hvilken oplevelse det er at besøge en turistmagnet, samtidig med at der er skabt plads til ophold og mødesteder samt naturoplevelser og leg i hverdagen på ét og samme sted.

Hvor fortættede bør byerne blive?

Befæstelsesgraden fortæller noget om, hvor svært det er for de større byer at efterlade plads til det grønne. Ikke overraskende har kommunerne i og omkring hovedstaden den højeste befæstelsesgrad. De har begrænset plads og høj grad af fortætning.

Uventet er det heller ikke, at byer som Aalborg, Vejle, Viborg, Esbjerg og Herning sammen med Aarhus er de kommuner, der har flest kvadratkilometer befæstet areal. Disse kommuner er større i areal, men oplever også byfortætning. Ja, de større byer i Danmark bliver større og tættere.

Ved at bo tættere i byerne kan flere komme til, og vi kan være nær på vores arbejdsplads, skolen, institutionen, indkøb, vennerne osv.

Det er bæredygtigt at bruge færre ressourcer på transport og at koncentrere byggeriet på mindre plads – samt ikke mindst: der er en økonomisk optimering ved at bygge tættere.

Men der skal mere til at skabe et bæredygtigt samfund for mennesker. Trivsel og social sammenhængskraft løses ikke alene med fortætning. Måske snarere tværtimod. Hvor bygninger ofte er for nogle, så er byens rum for alle.

Vi har brug for steder i hverdagen til at mødes, motionere, rekreere, have albuerum, få dagslys og lidt frisk luft. Steder, hvor overraskende situationer bare kan opstå. Men også at vi kan være i rum, der ikke fortæller, hvad vi skal gøre, og hvad der forventes af os.

Vi har også brug for at være i sunde rum, der giver os fysisk og mental velvære. Vi har brug for hverdagsrum – rum til bare at være. Her er øget efterspørgsel efter plads til mere bynatur en del af forklaringen på, hvad vi borgere har brug for til at opnå trivsel og finde tryghed i sociale fællesskaber.

Fremtidens byer er grønne og blå

Byfortætning kan være et skridt på vejen til et bæredygtigt samfund. Men vi bør passe på, at vi ikke når smertegrænsen for tæthed. For så vil der ikke være tilstrækkelig plads til byrum og grønne områder som ramme for god trivsel og håndtering af klimaforandringer.

For voldsom byfortætning giver heller ikke plads til mere biodiversitet eller til, at vi kan øge den sociale sammenhængskraft i byerne.

Vi risikerer at tabe interessen for byer og bydele, der blot er tætte, men uden grønne, blå og sociale kvaliteter i byrummene.

Den nye publikation ’Klimakamp – 12 løsninger til regnvandshåndtering’ er udgivet af Green Cities, som er en EU-kampagne, der arbejder for mere og bedre bynatur.

Publikationen præsenteret en række eksempler på byer, der netop har tænkt det blå og det grønne ind som både effektive og attraktive klimaløsninger, så det ikke alene er et værn mod de øgede regnmængder, men også en mulighed for at udvikle og forbedre byernes fysiske miljø – og dermed gøre dem mere værdifulde for by og borgere.