Folketingsvalg 2022: BIO spørger politikerne om, hvordan vi indretter vores byer og bygninger grønnere

Vi har dokumentation for, at grønt bygningsdesign med mere isolering end mindstekravene giver 15 gange højere CO2-besparelse pr. kWh sparet end tilsvarende energi leveret fra vind, el og varmepumper.

Hvorfor satser vi mere på grøn CO2-neutral energiproduktion i stedet for først at hente de energibesparelser, der klimamæssigt giver størst effekt?

(Spørgsmål stillet af Søren Riis Dietz, Bjerg Arkitektur)

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti)

Det Konservative Folkeparti er stor fortaler for energieffektivisering. Den grønneste energi, er den vi ikke bruger. Derfor skal energieffektivisering som princip tænkes ind i hele den grønne omstilling.

Det gør vi bedst ved at skabe nogle rammer, der gør, at det kan betale sig at vælge den grønne løsning for både borgere, virksomheder og bygge- og anlægssektoren.

I juni 2020 udkom vi i fællesskab med SF også med et udspil på klimaområdet. Det indeholdt bl.a. et krav om energibesparelser på tre pct. om året i alle offentlige bygninger, samt 500 mio. mere om året til energieffektivitet og elektrificering i industrien. Det var et udspil som blev rost af SYNERGI for at være den billigste og klogeste vej til 70 procentsmålet.

Carl Valentin (SF)

SF mener, at vi både skal satse massivt på energibesparelser og grøn energiproduktion.

Elektrificeringen af transportsektoren og industrien, samt produktion af grønt flybrændstof, vil kræve store mængder grøn strøm, og vi bør også benytte Danmarks store potentiale for havvind til at bidrage til den grønne omstilling i resten af Europa.

Vi skal derfor hellere producere for meget grøn strøm end for lidt, og det er samtidig centralt, at vi frigør ressourcer gennem energibesparelser.

Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)

Enhedslisten er enige i problematikken. Det er en længerevarende opgave de næste 50 år at isolere den eksisterende byggemasse.

Til nybyggeri er der passende isoleringskrav, der møder de nævnte udfordringer. Isolering af den eksisterende bygningsmasse er derfor ikke en snuptagsløsning.

Jacob Jensen (Venstre)

Der er mange veje til den grønne omstilling og derfor også mange knapper, vi som samfund kan skrue på for at nå 70 procentsmålsætningen.

Det kan både være ved at fremme grønne energiløsninger, bygge mere bæredygtigt eller ved fx at fremme produktionen af plantebaserede fødevarer og grønne proteiner.

Det ene udelukker ikke det andet og jo flere kreative og smarte måder, vi kan nedbringe CO2 på, desto bedre. Venstre er derfor også klar til at investere massivt i den grønne omstilling, ligesom vi er klar til at omprioritere statens midler, så vi skaber mere finansiering til klimatiltag.

De dokumenterede sundhedseffekter af grønnere byer er bl.a. reduceret støj, absorbering af CO2 og forurenende støvpartikler, motivation til fysisk aktivitet, reduktion stress samt forbedret kognitiv udvikling og kreativitet hos børn.

Kan vi få vedtaget en grøn norm for mere og bedre bynatur, så vi opnår grønnere byer, der kan forebygge og øge trivslen for at nedbringe både økonomiske og menneskelige omkostninger?

(Spørgsmål stillet af Susanne Grunkin, Green Cities DK)

Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)

For et år siden, i september 2021, landede vi i Enhedslisten, sammen med regeringen, SF og Radikale, en aftale om grønne byer. Aftalepartierne er enige om at gennemføre ændringer på følgende områder:

• Miljøzoner
• Tilskudspulje til eftermontering af partikelfiltre
• Nulemissionszoner
• Nationalt partnerskab for ren luft
• Mulighed for at kommunerne kan forbyde ældre brændeovne i områder med fjernvarme og naturgas
• Sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer
• Mere skov tæt på hovedstaden

Jacob Jensen (Venstre)

Venstre er åben over for alle gode forslag, der kan føre Danmark i en grønnere retning, samtidig med at der tages hensyn til både miljø, danskernes sundhed og økonomisk vækst – eksempelvis grøn byplanlægning, der som nævnt har en lang række dokumenterede positive effekter.

Det bør dog være op til den enkelte kommune at udforme og implementere en grøn byplanlægningsstrategi, som er tilpasset kommunens eget lokalområde.

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti)

En stor del af De Konservatives værdier er ansvaret for kommende generationer og herunder ligger et stort ansvar for klimaet og miljøet.

Byer har forskellige udfordringer og det kræver derfor forskellige løsninger afhængig af beliggenhed, størrelse, og muligheder, hvilket betyder at det som udgangspunkt er et kommunalt anlæggende, hvordan man skaber mere bynatur. Men det er selvfølgelig noget vi skal indtænke i vores klimapolitik.

Vi har derfor også i 2022 været med i en aftale om, at planloven skal fremme den grønne omstilling. Der har vi været med til at gøre det muligt at stille krav om bynatur og et grønnere udtryk i fremtidens lokalplaner.

Carl Valentin (SF)

SF arbejder over hele landet for mere bynatur. Da vi tror på lokaldemokratiet, mener vi dog ikke, at centralstyring via normer er den bedste vej frem.

Tværtimod bør folketinget sætte kommunerne fri til at stille grønne krav i lokalplanerne, etablere nulemissionszoner og indføre lokale forbud/krav ift. brændeovne mv.