DM BIO DEBAT: Fremtidens danske skove – kan vi blæse og have mel i munden?

'Hvad vil vi med skoven?' er titlen på DM BIO temamagasin fra maj 2023, og også titlen på det fyraftensmøde DM BIO DEBAT afholdt på Københavns Universitet den 13. juni 2023 med næsten 50 deltagere.

Problemstillingerne er hverken enkle eller ligetil: Vi har ikke fået mere plads til skov i Danmark, tværtimod, og der er flere interesser på spil såsom plads til natur og biodiversitet, men også plads til produktion, friluftsliv, klimahensyn og mulighed for materialer til klimavenligt byggeri.

Så hvordan kommer vi videre? Bliver multifunktionalitet af skoven en større og større udfordring? Eller er den hårde prioritering den bedste løsning?

DM BIO DEBAT havde slået et stort brød op med disse spørgsmål og udfordringer, og det blev da også tydeligt under debatten, at vi stadig mangler klarhed over mange faglige spørgsmål og behøver de samfundsbaserede prioriteringer, før vi kan komme videre.

Oplægsholdere var:

• Vivian Kvist Johannsen, institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU
• Niclas Scott Bentsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU
• Jacob Heilmann-Clausen, lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, KU samt
• Jørgen Nimb Lassen, Klimaskovfonden

De præsenterede hver især ønsker til skoven med fokus på hhv. multifunktionalitet, biodiversitet og natur, energi samt klima.

Formålet med skov har ændret sig

Vivian Kvist Johannsen indledte med at fremlægge definitionen på skov som areal større end 0,5 ha, minimumsbredde på 20 m bevokset med træer, der er eller kan blive højere end 5 meter og med et kronedække på mere end 10 pct.

”Alternativt har vi skovlandskaber, der defineres som lysåbne arealer, som både kan være våde og tørre,” sagde hun og fortsatte:

”Efter 200 år med skovrejsning har behov og formål ændret sig. Omkring år 2000 gik skovarealerne med nåletræ i stampe, hvorimod arealer med løvtræ og blandet skov øgedes betragteligt.”

”Definerer vi barriererne for udvikling af skovens flersidige funktioner, er det tydeligt, at ikke alle forvaltningstiltag giver synergi. Fx vil et ønske om at optimere et kulstoflager stå i modsætning til et ønske om lysåbne arealer. Og et ønske om mere dødt ved i skoven er i opposition til træhugst.” 

Hvor skal fremtidens kulstof komme fra?

Niclas Scott Bentsen kunne fortælle, at træ til energi udgjorde ikke mindre end 87 pct. af det danske træforbrug i 2018.

”I dag bruger forsyningssektoren det meste af træet, men i 1990’erne brugte husholdninger ca. 70 pct. af alt træ til energi som brænde.”

”Vi kunne overveje seriøst at bruge træet til noget andet, før det blev brugt som energi, ” pointerede han og fortsatte:

”Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi, men der vil fortsat være brug for kulstof – fx til flybrændstof og skibsfart. Mærsk har bestilt de første skibe, som skal sejle på grøn metanol. At denne kulstof kommer fra skovene, er én af mange muligheder.”

Skov har mange habitater

Biodiversitetsskoven er et varmt emne, og Jacob Heilmann-Clausen forklarede indledningsvist, hvorfor skov kan give høj en biodiversitet.

”Det skyldes det fysiske forhold, at skoven har adskillige tredimensionelle habitater. Vi har både et krone-, stamme- og busklag. Herudover skovbund og jordbund. De har hver deres mikroklima og særegne miljø, som hver tilgodeser forskellige arter.”

”Status for Danmarks skove er, at de er levested for over 50 pct. af landets arter, men mindre end 2 pct. er beskyttet mod skovdrift.”      

”Skovdrift med fokus på produktion kan virke som en kontrast til en skov, hvor naturen får lov til at gå sin gang. Mange skovejere sætter dog stor pris på skovens natur, og i de fleste skove kan der skabes plads til mere biodiversitet.”

Fremtiden er nye blandingsskove

Ifølge Jørgen Nimb Lassen bør opbygningen af fremtidens skove nødvendigvis tage afsæt i de to største kriser kloden står overfor, nemlig klima- og biodiversitetskrisen. 

”Skovarealer er den arealanvendelse, der giver de største CO₂-afbødende fordele. 1 ha blandingsskov binder min. 3,5 ton CO₂ pr. år over de næste 100 år, ” sagde han og uddybede:

”Udvikling af robuste blandingsskove i kombination med øget CO₂-lagring i eksisterende bevoksninger, en øget skovrejsning og øget høst af gavntræ er derfor særligt vigtige for klimaindsatsen.”

”De nye blandingsskove skal medvirke til, at arealet med beskyttet natur bliver øget. Mindst 10 pct. af skoven skal afsættes som beskyttet natur og biodiversitetsareal, der skal stedfæstes og tinglyses som varig natur.”

Robusthed og falske dilemmaer

Debatten var især præget af to emner – robusthed og falske dilemmaer. En mødedeltager pointerede, at vi manglede præcise beskrivelser af, hvad robusthed er i de skovtyper, som debatten omhandlede.

”I produktionsskoven er robusthed at bevare trælaget, mens det i naturskov vil være noget helt andet, men ser efter. Så robusthed har mange ansigter,” pointerede mødedeltageren.

Jørgen Nimb Lassen kommenterede, at ifølge ham var robusthed en stor tilpasningsevne og høj resiliens.

Niclas Scott Bentsen pegede på skovens evne til at lagre kulstof og producere ved, mens Jacob Heilmann-Clausen mente, at robusthed nok overvejende var en faktor bedømt med sigte på produktionsskov.

Revidering af planlov er en god ide

En anden mødedeltager ville vide, om det er et falsk dilemma, at vi står over for et valg mellem urørt skov eller produktionsskov.

”Samfundet har brug for flere typer af skov, og jeg tror godt, at vi kan integrere interesserne. Det er et falskt dilemma, at det ikke kan lade sig gøre,” svarede Vivian Kvist Johannsen, og Jørgen Nimb Lassen supplerede:

”Skovrejsning sker hovedsagelig på tidligere landbrugsjord og uanset hvilken type skov, det drejer sig om, vil der ske en øget kulstoflagring og en positiv effekt af dødt ved og en mere levende jord.”

”Det er et spørgsmål om skala. Der kan være en konflikt for den enkelte jordejer, for du kan ikke kombinere alt på et skovareal.”

Jacob Heilmann-Clausen pointerede, at vi bør se grundigt på vores planlovgivning, og vi skal overveje, hvor meget produktionstræ, der skal produceres i Danmark, og han fortsatte:

”Men ja, det er et falsk dilemma. Vi har brugt for meget tid på at tale konflikter op mellem urørt skov og produktionsskov. Jeg peger klart på behovet for mere urørt skov, men der er plads til begge dele.”