Biomasse fra skov kan gavne både klima og biodiversitet – men det kræver at vi tænker os om

Biomasse er en vigtig komponent i den grønne omstilling i hele verden, men i Danmark er den særligt afgørende. 

Vi er et af de EU-lande, der anvender mest biomasse pr. indbygger til energiformål, og langt størstedelen af den samlede biomasse kommer i form af brænde, skovflis og træpiller fra træer. 

Ifølge Energistyrelsen brænder danske el- og fjernvarmeværker ti gange så meget træ af i dag, som tilfældet var det ved årtusindeskiftet.  

Det er godt for Danmarks klimaregnskab, men ikke nødvendigvis en gevinst for den globale CO2-reduktion. 

Godt to tredjedele af det totale forbrug af træpiller, træflis og brænde i Danmark er nemlig importeret fra udlandet.  

Og den negative CO2-effekt, som det importerede træ til afbrænding har globalt set, fremgår ikke i de danske klimaberegninger – hvilket bl.a. er blevet kritiseret i Klimarådets seneste Statusrapport 2024.  

Anders Tærø Nielsen er uddannet fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet med primært fokusområde i skoves påvirkning af CO2-balancen. 

Og han er enig i, at Danmark bør skrue ned for den massive import af træbrændsel til biomasse fra udlandet og i stedet prioritere at høste mere biomasse lokalt - med højere omtanke.  

“Når vi importerer biomasse fra udlandet, ved vi ikke, hvor meget den boner ud på det samlede CO2-regnskab. Derfor bør vi også skrue ned for importen og i højere grad prioritere at fremskaffe biomassen lokalt. Det kræver dog, at vi får et bedre overblik over, hvilken biomasse, der er til rådighed lokalt - og vigtigst af alt prioriterer at få så sund en biomasse som muligt,” siger Anders Tærø Nielsen.  

Små træer giver sund biomasse

Men hvad er sund biomasse egentlig for en størrelse?  

Som tommelfingerregel er det den, der består af restprodukter fra skovdriften, forklarer Anders Tærø Nielsen. 

"Når man fælder træer til tømmerproduktion vil der altid være restprodukter. Det kan være i form af hugstaffald, små træer, som ikke kan komme på et savværk, eller træer, man tager ud for at give plads til gavntræ."

"Hvis træet alligevel var blevet brændt af i skoven efter afdriften, er der stort set ingen klimaeffekt af at bruge det som bioenergi," siger han.  

Generelt er biomassen også mere bæredygtig, jo mindre træet er. Små træer har ikke samme biodiversitetsværdi som store træer. Samtidig har de en langt hurtigere nedbrydning ude i skoven – dvs. de rådner meget hurtigere.  

"Så forskellen på at bruge disse træer til biomasse eller lade dem rådne ude i skoven er relativ lille, og så får du en lille kulstofgæld," forklarer Anders Tærø Nielsen.

Der er også store træer, som ikke kan komme på savværket, fx et stort bøgetræ på 50-70 cm i diameter med store knuder på stammen. Her vil det oftest give god mening at lade træet blive i skoven og rådne, da det har en stor biodiversitetsmæssig værdi, forklarer Anders Tærø Nielsen. 

"Sådan en rådden træstamme er jo guf for biller, svampe og insekter. Og det er de overvejelser, vi i højere grad skal blive bedre til at have med os, når vi laver skovdrift," siger han.  

Afsøg muligheder frem for begrænsninger

Når Anders Tærø Nielsen ikke knuser tal om biomasse for Energistyrelsen , arbejder han som skov- og investeringsdirektør ved Remixed Nature. 

Remixed Nature er et investeringsfirma bestående af bl.a. skovfagfolk og CO2-projektudviklingseksperter, som har en vision om at dyrke naturen og samtidig beskytte klimaet og biodiversiteten i stor skala. 

Biomasse, klima og biodiversitet behøver nemlig ikke være hinandens modsætninger.

"Når vi diskuterer biomasse vs. klima og biodiversitet bliver debatten ofte meget firkantet og forsimplet. Der fokuseres enormt meget på begrænsninger frem for muligheder. Og det er ærgerligt. Hvis vi tænker os om og arbejder klogt og målrettet kan der skabes positive synergier mellem skovdrift, CO2-reduktion og biodiversitet," siger Anders Tærø Nielsen. 

Det siger dog sig selv, at skovdrift og biodiversitet i nogle aspekter er hinandens modsætninger, slår Anders Tærø Nielsen fast.  

"Du kan jo ikke lave et flot overdrev og dyrke grantræer samtidig, ligesom du heller ikke kan etablere et stort og flot rewilding-projekt og samtidig have dyrket skov," siger han.  

I stedet for at fokusere på forskellene, bør vi dog i højere grad rette blikket mod synergierne, mener Anders Tærø Nielsen.  

"Et eksempel på gode synergier kunne være, at lade flere af de store, gamle træer i produktionsskovene få lov til at falde hen og rådne i skoven. Opbygge dødt ved og lukke grøfterne til, hvor der er store, værdifulde moser. Det kan lyde åbenlyst, men de her tiltag er historisk set ikke tænkt ind i skovdyrkning herhjemme," siger han og slutter:  

"Debatten om skovdrift og biodiversitet er kun baseret på begrænsninger, og det er enormt ærgerligt. Vi kunne få så meget mere ud af vores arealer, hvis vi satte os ned og afsøgte mulighederne for at fremme de her synergier i fællesskab."