Explainer: Derfor er den ægte vanilje truet på livet
I 2017 hærgede en tropisk storm Madagascar og ødelagde store dele af vaniljehøsten. Madagascar er verdens førende vaniljeproducent, og priserne på det eftertragtede krydderi steg med mange hundrede procent i kølvandet på stormens ødelæggelser. Foto: Alexander Joe/AP/Ritzau Scanpix Alexander Joe/AP/Ritzau Scanpix
Vanilje er juletidens foretrukne krydderi, men klimaforandringer udfordrer produktionen. Orkideerne, der producerer vaniljen, er sårbare over for stigende nedbør, tørke samt hyppigere og kraftigere storme, hvilket presser priserne på vaniljen op.
Hurtigt overblik
Vaniljen hitter i den søde juletid, men set over hele året er efterspørgslen på ægte vanilje faktisk også stor.
Det skyldes, at både producenter og forbrugere i højere grad foretrækker ægte vanilje frem for de syntetisk fremstillede vaniljetyper.
Det globale marked for organisk fremstillet vanilje forventes ifølge Maximize Market Research at stige fra en omsætning på 3,4 mia. kr. i dag til 10 mia. kr. i 2030.
I takt med at den globale appetit på den ægte vaniljevare vokser, stiger udfordringerne med at leve op til efterspørgslen ude på vaniljefarmene – og sender priserne på det populære krydderi i vejret.
Her er de væsentligste årsager til, at den ægte vanilje er truet.
1. Ekstreme prisudsving presser produktionen
I 2018 steg vaniljeprisen til sit hidtil højeste med en pris på op mod 600 dollars pr. kilo, hvilket var betragteligt højere end prisen på sølv.
Prisstigningen kom i kølvandet på massive tropiske storme, der raserede på Madagaskar i 2017, hvor over 60 pct. af hele verdens vanilje dyrkes og eksporteres fra.
I dag ligger prisen på vanilje fra Madagaskar på ca. 240 dollars pr. kilo. For blot ti år siden kostede et kilo madagaskarvanilje 50 dollars.
Både priser og udbud af vanilje fra Madagaskar kan altså svinge gevaldigt fra år til år.
Når prisen på vanilje er lav eller faldende, stopper nogle bønder helt med at dyrke vanilje på deres marker. I stedet begynder de at dyrke fx. ris, så de kan brødføde familien.
Vaniljen er den mest arbejdskrævende afgrøde i verden
Vaniljen er en orkidé, der snor sig op ad støtteplanter.
Den er med Mette Ravns ord ”en sej plante”, der både er superdelikat og meget hårdfør.
Oprindeligt stammer vaniljen fra Mexico. Vaniljeplanten kan blive 8-10 meter høj, når den vokser ude i junglen.
Blomsterne på vaniljeplanten minder lidt om en påskelilje. De har en tragt i midten, og uden om det sidder nogle kronblade.
Inde i tragten sidder et støvfang, som skal bestøves, før planten bærer den frugt, som bliver til vaniljestængerne i supermarkedet.
Bestøvningen af vaniljen foregår med hånd og sker ved, at man stikker en pind med en lille dut på for enden ind i vaniljeblomstens sølvfang.
Vinduet for at bestøve vaniljen er smalt.
Vaniljeblomsten åbner sig om morgenen, og omkring middagstid er pollen i blomsten tørret ud, så det ikke længere er muligt at bestøve.
Misser man chancen for at bestøve, falder blomsten til jorden og går tabt.
2. Klimaforandringer giver flere skader og sygdomme
Hyppigere og mere massive storme, øget nedbør og længere tørkeperioder forårsaget af klimaforandringerne går hårdt ud over vaniljeproduktionen.
Det fortæller Mette Ravn, der er uddannet økonom og i mange år har arbejdet med forretningsudvikling, bl.a. i Afrika.
”De fleste områder, hvor der dyrkes vanilje, ligger tæt på kysten. Stormene river vaniljeplanterne op med rode og ødelægger vejene, så landmændene ikke kan tilgå planterne og bestøve dem. Mere nedbør øger risikoen for svampeinfektioner i vaniljeplanten, og længere tørkeperioder betyder, at det bliver for tørt at dyrke planten,” forklarer hun.
Mette Ravn dyrker selv vanilje på en farm i Tanzania, som hun etablerede i 2019.
I dag forhandler hun vanilje til restauranter og kvalitetsbevidste forbrugere.
Hun er desuden en anerkendt international vaniljeekspert og forfatter til bogen ’Bogen om vanilje’.
Vaniljen kræver enorm opmærksomhed
Når vaniljeblomsten er bestøvet, vokser en vaniljestang frem.
Efter seks måneder når vaniljestangen sin fulde størrelse, men først efter ni måneder har den anlæggene til vanillin, som giver smagen af vanilje.
Når vaniljestangen er høstet, begynder en tidskrævende forarbejdning.
Mette Ravn og hendes arbejdere på vaniljefarmen i Tanzania lægger vaniljestængerne ned i 63 grader varmt vand i tre minutter.
Derefter ryger vaniljestængerne i en svedekasse i 48 timer, hvorefter de lægges ud i solen.
Her vendes de om hvert 20. minut, så de får sol på begge sider. Undervejs masseres vaniljekornene, som naturligt lægger sig i bunden af vaniljestangen, opad, så de fordeler sig jævnt og giver en vaniljestang med ensartet tykkelse.
Efter tre uger i solen pakkes vaniljestængerne i kasser, hvor de smagsmodner i to-fire måneder, inden de bliver sendt til Europa.
Høster man for tidligt, er der ikke anlæg til vanillin – altså dét, der giver smagen af vaniljeMette Ravn
3. For tidlig høst giver ringere kvalitet
Det kræver høj viden og enorm tålmodighed at lave vanilje af høj kvalitet.
Og den største fejl, man kan begå, er at høste for tidligt.
Høster man for tidligt, er der ikke anlæg til vanillin – altså dét, der giver smagen af vanilje, forklarer Mette Ravn.
Og netop for tidlig høst er et stort problem, som er eskaleret, i takt med at klimaforandringer har øget hyppigheden af storme, nedbør og tørke.
”I 2024 oplevede vi fx, at det klatregnede i en længere periode end normalt. Det betød, at vores vaniljeplanter ikke vidste, hvornår de skulle sætte blomster. De havde svært ved at placere sig på årshjulet så at sige, hvilket gav en længere blomstringsperiode,” siger Mette Ravn.
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand.
For Mette Ravn og hendes vaniljefarm har den længere blomstringsperiode ikke været et stort problem, da de har indpasset sig efter vaniljeplantens luner.
Men for mange småbønder er det et problem, hvis blomstringsperioden pludselig går fra to til fire måneder, forklarer hun.
”Mange vaniljebønder handler med mellemmænd, som kommer og afhenter vaniljen én gang pr. sæson. Og hvis sæsonen pludselig fx strækker sig over dobbelt så lang tid, ender man med at få mange flere vaniljer, som er høstet for tidligt. Og det giver en ringere kvalitet,” forklarer Mette Ravn.
I værste tilfælde kan det jo betyde, at vi i fremtiden simpelthen ikke kan dyrke vanilje naturligt længereMette Ravn
4. Kontrollerede forhold kvæler kvaliteten
Flere steder i Europa forsøger man at dyrke vaniljen under mere kontrollerede forhold i drivhuse med kunstig belysning.
Kvaliteten af disse vaniljer efterlader typisk meget tilbage at ønske.
”Jeg tror, at vaniljeplanten, ligesom andre planter, har brug for at blive udsat for naturens ydre påvirkninger såsom sollys, regn og blæst for at udvikle sig optimalt,” siger Mette Ravn.
Slave revolutionerede vaniljeproduktionen
Vaniljeplanten blev udbredt i tropiske regnskovsområder langs ækvator, da den spanske kolonimagt tog planten med sig fra Amerika i starten af 1500-tallet.
Der var dog ét problem: Vaniljen kunne ikke bære frugt uden for Mexico.
Det viste sig nemlig, at kun en særlig bi – Melipona – fra Mexico var i stand til at bestøve vaniljeplanten.
I 1841 løste en 12-årig slavegjort dreng ved navn Edmund Albius det problem.
Drengen arbejdede på en fransk ejet plantage på øen La Réunion i Det Indiske Ocean og var ferm til at bestøve melonblomster med hånden.
Da planteejerne importeredede vaniljeplanter satte blomst, besluttede Albius sig for at forsøge at håndbestøve vaniljen.
Håndbestøvningen virkede og blev startskuddet på en verdensomspændende industri.
Med et klima i forandring og en stigende efterspørgsel på naturlig vanilje er Mette Ravn overbevist om, at priserne på vanilje vil stige igen i fremtiden.
”Det er ikke et spørgsmål, om det sker, men hvornår det sker,” siger hun og fortsætter:
”Klimaforandringerne har jo givet nogle helt nye udfordringer, som vaniljeproducenter bliver nødt til at forholde sig til. Tropiske storme bliver hele tiden hyppigere, og når de raserer en vaniljeplantage, går der mellem tre og fem år, før produktionen igen er oppe at køre."
"I værste tilfælde kan det jo betyde, at vi i fremtiden simpelthen ikke kan dyrke vanilje naturligt længere.”
Den ægte vanilje blomstrer i Væksthusene i Aarhus. Se hvordan gartnereleven Christina håndbestøver blomsterne kunstigt med pincet ved at efterligne en bis bevægelser.
Mere om jul
Ikke medlem af DM endnu?
Bliv en del af fællesskabet med 80.000 andre. Vi står på din side, så du kan trives i dit arbejde, udvikle din karriere og få en god løn.
