Klimaets slingrekurs truer Afrikas landbrug
© Jørgen E. Olesen
To år og fire regnsæsoner i træk med mindre nedbør end normalt har udløst den værste tørke i 40 år på Afrikas Horn. Tørken har ekstreme konsekvenser for befolkningen i området med Etiopien, Somalia, Djibouti, Eritrea samt det nordlige Kenya.
Ifølge det nationale amerikanske Humanitarian Information Unit er 18 mio. mennesker ramt af alvorlig fødevareusikkerhed, og over 7 mio. børn under fem år er truet af akut fejlernæring.
Tørken de seneste år er et element i en længerevarende klimaændring, der over de seneste årtier har ramt det nordøstlige Afrika.
Klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, påpeger, at det er en helt generel forudsigelse om klimaet under den globale opvarmning, at områder, hvor det allerede var tørt, bliver endnu tørrere.
Allerede våde områder bliver samtidig endnu vådere.
Illustration: Global drought-vulnerability index 2022
Normalt har Østafrika to våde og to tørre årstider. I nogle tilfælde – særligt helt ude på Afrikas Horn – er det blevet så tørt, at de nu oplever perioder, hvor det burde have regnet, men slet ikke gør det.
”Gennem de seneste årtier er der samlet faldet mindre nedbør, og den er blevet mere upålidelig.
Samtidig er de egentlige tørkeperioder blevet længere,” siger han.
I mange områder kan de ikke tåle større variabilitet end i dag.
Variabilitet tvinger landbruget i knæ
Den stigende variabilitet i nedbøren skyldes El Niño/La Niña-svingning i Stillehavet samt den såkaldte Indiske Ocean-dipol, IOD. Det er en cyklisk variation i havtemperaturerne i Det Indiske Ocean, mens El Niño/La Niña er en naturlig klimasvingning i det centrale tropiske Stillehav.
”El Niño med varmen i det østlige tropiske Stillehav medfører øget nedbør i Østafrika. Det modsatte er tilfældet med La Niña. IOD giver mindre nedbør i Østafrika, når den er i sin negative fase. Nyere forskning tyder på, at IOD-hændelser bliver mere ekstreme i fremtiden.
El Niño- og IOD-hændelser er desuden i en vis grad koblet til hinanden. Det kan yderligere bidrage til at øge variabiliteten af nedbøren,” forklarer Martin Stendel.
Han vurderer, at den største udfordring for landbruget i fremtiden bliver den stigende variabilitet.
”I mange områder kan de ikke tåle større variabilitet end i dag. Så vil det ikke længere være muligt at dyrke [de i dag kendte, red.] afgrøder, simpelthen fordi udbyttet bliver for uforudsigeligt, eller det bare bliver for dyrt,” siger Martin Stendel.