Spring menu over

Faglighed i klemme efter helt skæv kritik fra Rigsrevisionen

Samfundet har sat nogle komplicerede regler op for noget, der er biologi og dermed ikke hundrede procent forudsigeligt, siger landbrugsrådgiver Jakob T. Nikolajsen. Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Fødevareproduktion Mikael Bent Hansen, temaredaktør i DM Bio
Del artikel:

Folketingets statsrevisorer finder Landbrugsstyrelsens tilsyn med kvælstofudledningen ”utilfredsstillende”, men på et forkert datagrundlag. Og når medierne oveni fejllæser Rigsrevisionens beretning og mangedobler ’synderne’ blandt landmændene, ender det med at være en voldsom og udokumenteret kritik af landbrugskonsulenter og landmænd.

En af Fødevareministeriets opgaver er at kontrollere, at landbrugerne ikke bruger mere gødning, end de må. I praksis er det

Landbrugsstyrelsen, der udfører kontrollen, og et af værktøjerne er de såkaldte gødningsregnskaber, som er udviklet for at danne et overblik over landbrugets forbrug af gødning. 

Danske landmænd skal hvert år indsende et gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen. Men i praksis er det næsten altid landbrugskonsulenterne, der løser opgaven. 

Statsrevisorerne har i beretningen ’Tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning’, som udkom i oktober 2024, rettet en skarp kritik mod Fødevareministeriets tilsyn og kontrol af gødningsregnskaberne.

Kritikken smitter af på de konsulenter, der rådgiver landmændene, og hvor mange er DM-medlemmer.

"Det er uvidenskabeligt"

DM Bio har talt med teamleder og landbrugsrådgiver i rådgivningsvirksomheden Fjordland, Jakob T. Nikolajsen.

”Statsrevisorerne vil have svar på, om tilsynet med landbrugets udledning af kvælstof er godt nok. Men når man så vil finde et svar ved at slå ned på gødningsregnskaberne, går man galt i byen,” siger han og fortsætter:

”Kvoterne for gødningsforbrug har ikke en direkte sammenhæng med udvaskning. Statsrevisorerne ’oversætter’ det manglende overblik over landbrugets gødningsforbrug til en risiko for udledninger til vandmiljøet, og det er uvidenskabeligt.”

”Der er faktuelt set forskel på det, politikerne har bedt Rigsrevisionen om, og det man får svar på,” pointerer han.

Læs Rigsrevisionens svar nederst i artiklen.

Landbrugsrådgiver i rådgivningsvirksomheden Fjordland, Jakob T. Nikolajsen: ”Kvoterne for gødningsforbrug har ikke en direkte sammenhæng med udvaskning."

Komplekse regler er et politisk krav

I et bemærkelsesværdigt svar til Rigsrevisionen oplyser Fødevareministeriet om gødningsregnskaberne, at ”reglerne er lavet for at afspejle de faktiske forhold hos den enkelte landbruger så virkelighedstro som muligt”.

Videre hedder det i svaret, at ”det ikke har været hensigten at fastsætte komplekse regler, men at kompleksiteten i lovgivningen skyldes et politisk ønske om en så bedriftsnær regulering som muligt”.

Og kompleksiteten er bestemt ikke en overdrivelse. Det kan ses i gødskningsbekendtgørelsen, som ligger til grund for gødningsregnskaberne.

Her har Landbrugsstyrelsen oplistet, hvordan forskellige typer af afgrøder, husdyr, staldsystemer mv. skal indgå i beregningen af kvælstofproduktion, kvælstofkvoter og kvælstofforbrug.

Der er fx oplistet 16 forskellige staldtyper, 25 forskellige græskategorier og 8 forskellige typer af hvede.

Hvis en landbruger fx dyrker hvede, afhænger kvælstofkvoten af, hvilken type jordbund hveden sås i, fx vandet sandjord, lerjord eller humusjord.

Bekendtgørelsen indeholder desuden over 100 formler til at beregne forskellige tekniske korrektioner af kvælstofindholdet i husdyrgødning. 

Styrelsen har en nulfejlspolitik, men det følger biologien ikke

”Når vi landbrugskonsulenter leverer gødningsregnskaberne til Landbrugsstyrelsen, er der op til 2.000 forskellige felter, der skal udfyldes med data,” fortæller Jakob T. Nikolajsen.

”De fleste af os har oplevet, at et enkelt afkrydsningsfelt er glemt. Konsekvensen er, at så står vi med en ’sag’, der kan give følger. Styrelsen har nemlig en grundig kontrol, og de følger en nulfejlspolitik.”

Landbrugsstyrelsen kan give landmanden en indskærpelse, en bøde eller i værste fald får han en politianmeldelse.

”Samfundet har sat nogle komplicerede regler op for noget, der er biologi og dermed ikke hundrede procent forudsigeligt. Men man har alligevel valgt, at biologien skal følge reglerne,” siger Jakob T. Nikolajsen med et glimt i øjet.

Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix.
Systemet sætter hensyn til en formel kontrol over hensynet til meningen med reglerne

Peter Pagh, juraprofessor, AU

Juraprofessor: Rigsrevisionens tilgang er problematisk

DM Bio har bedt jurist og professor Peter Pagh om en kommentar, og han påpeger, at reglerne om gødningsregnskaber har givet anledning til flere straffesager om primært for sen indberetning, men også om fejl i indberetningerne.

”I et tilfælde opstod den mærkelige situation, at det efter skemaets udformning var umuligt for landmanden at indberette korrekt, men anklagemyndigheden mente så, at landmanden skulle have brugt muligheden for at indberette forkert,” fortæller Peter Pagh.

"Problemet er, at når der allerede er 2.000 felter, der skal udfyldes, vil det efter min opfattelse være udelukket, at alle felterne opfattes ens, hvormed systemets rapportering har indbyggede fejl, der kun vil øges ved differentiering, og systemet tillige adskiller landmandens faktiske aktiviteter fra det formelle system."

Ifølge juristen indeholder reglerne om gødningsregnskab nogle alvorlige principielle juridiske spørgsmål, der knytter sig til digital indberetning og kontrol.

”For det første må reglerne anses for udtryk for, at man har sat kontrol over formålet med reglerne. Det er alene de formelle krav, der betyder noget, og her er problemet, at biologien jo er dynamisk og ikke helt lader sig sætte på skema.”

”For det andet mener jeg, at Rigsrevisionens tilgang er problematisk, da alle såkaldte forbedringer af systemet består i at øge antallet af valgmuligheder."

"I den korte version sætter systemet hensyn til en formel kontrol over hensynet til meningen med reglerne,” siger Peter Pagh.

Samfundet har sat nogle komplicerede regler op for noget, der er biologi og dermed ikke hundrede procent forudsigeligt

Jakob T. Nikolajsen, landbrugsrådgiver

Magtesløshed i et politisk spin

”Landmændene stoler på os som deres rådgivere, men i denne situation bliver vi sat i en skidt situation, fordi den kritik af manglende kontrol, som Statsrevisorerne giver Landbrugsstyrelsen, ender som en kritik af landbrugets kvælstofudslip – og dermed også af os,” siger landbrugsrådgiveren

Rigsrevisionens beretning dækker en periode på fem år. I den periode har Jakob T. Nikolajsen indsendt og leveret data til ca. 400 af de gødningsregnskaber, som bliver vurderet i rapporten.

Han har med egne ord brugt tusindvis af timer på at skaffe, indtaste, beregne og tjekke de data, som er grundlaget for gødningsregnskaberne.

”Rigsrevisionen udtrykker kraftig kritik af kvaliteten af de data og dermed kraftig kritik af os, som fagligt står på mål for de data. Det har gjort mig rigtig ked af det og fået mig til at tænke, at nu gider jeg ikke mere,” siger han.

Når man dykker ned i Rigsrevisionens rapport for at finde baggrunden for kritikken af datakvaliteten, så dukker der en intern rapport fra 2021 fra Landbrugsstyrelsen frem, som ifølge Rigsrevisionen selv er en del af grundlaget for kritikken.

Her giver Landbrugsstyrelsen udtryk for, at de efter deres egen vurdering ikke kontrollerer landmændenes indberetning af afgrøder grundig nok, og at denne manglende kontrol meget vel kan betyde, at gødningskvoterne muligvis kan udnyttes ulovligt med en faktor på mellem 10-20 pct. 

Urealistiske scenarier som baggrund for kritik

I den interne rapport fra Landbrugsstyrelsen er bl.a. regnet med et worst case-scenarie, hvor alle marker med korn i Danmark fejlagtigt er anført som vinterhvedemarker.

”Med den præcision og omhyggelighed, vi indberetter data med, så skriger det til himlen, at urealistiske scenarier i en intern rapport kan danne baggrund for kernen i kritikken fra Statsrevisorerne,” siger Jakob T. Nikolajsen.

Læs Rigsrevisionens svar nederst i artiklen.

Jeg blev vred, da DR fejlciterede 

Hovedet på sømmet kom dog den 22. oktober 2024, hvor værten i radioavisen fejlciterer Rigsrevisionens beretning med ordene: "Statsrevisorerne slår også fast, at 35 pct. af landbrugerne spreder mere gylle, end de må." 

Jakob T. Nikolajsen røg straks til tasterne og krævede et dementi.

”Der blev jeg vred. Fakta er, at journalisten ikke har læst beretningen grundigt nok. Realiteten er, at ca. tusind landbrugere blev udtaget til kontrol. Disse landbrugere har enten indberettet et overforbrug af kvælstof eller er udvalgt af Landbrugsstyrelsen efter nogle risikokriterier. Ud af denne gruppe har 35 pct. haft et overforbrug af kvælstof.

Med andre ord har 336 ud af landets ca. 32.000 landbrugere brugt for meget kvælstofgødning – altså ca. én pct.”     

Efterfølgende har DR beklaget fejlen, og den 14. november blev der lagt en tekst på DR-hjemmesiden ’Fejl og fakta’. Her erkender mediet, at ”DR Nyheder skulle have været mere præcis i vores dækning af Statsrevisorernes rapport om kontrol med udledning af kvælstof fra landbruget.” 

Jeg er sådan set ikke overrasket over, at både Rigsrevision og medier kan gå skævt af substansen i en sådan sag

Jørgen E. Olesen, AU

DM Bio har forelagt denne artikel for professor Jørgen E. Olesen, institutleder ved Institut for Agroøkologi, AU. Han skriver i et svar til redaktionen: 

”Jeg må indrømme, at jeg undervejs har undret mig meget over dækningen af sagen i medierne.” 

”Jeg er sådan set ikke overrasket over, at både Rigsrevision og medier kan gå skævt af substansen i en sådan sag. Den er nemlig både biologisk, teknisk og administrativt ekstremt kompleks.”

”Der er formentlig meget få, der vil evne at gennemskue helheden – og det er så heller ikke sket her,” betoner Jørgen E. Olesen.

Jakob T. Nikolajsen fik aktindsigt

Rigsrevisionens beretning er til dels baseret på en intern rapport fra Landbrugsstyrelsen om ’datakvalitet i gødskningsreguleringen’ fra 2021. 

Jakob T. Nikolajsen har søgt om aktindsigt og fået den af ’Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø’ (SGAV), som er en styrelse under Ministeriet for Grøn Trepart, etableret i september 2024. 

Styrelsen blev dannet ved at sammenlægge dele af Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Styrelsen oplyser indledningsvis i sit svar til Jakob T. Nikolajsen, at ”der er tale om en intern rapport, som ikke er endeligt kvalitetssikret og godkendt af styrelsens direktion.” 

Styrelsen har pligt til at fremsende alt relevant dokumentation til Rigsrevisionen, og det er også sket i dette tilfælde. Den interne rapport fra den daværende Landbrugsstyrelse er altså kun ét i en række af fremsendte dokumenter.   

DM Bio har forelagt denne artikel for styrelsen, og du kan læse hele styrelsens svar i boksen herunder. 

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø svarer DM Bio 

”Der er tale om en intern rapport, som ikke er endeligt kvalitetssikret og godkendt af styrelsens direktion.

Styrelsen har, i forbindelse med Rigsrevisionens gennemgang, gjort opmærksom på, at der er tale om en rapport, som blev udarbejdet i forbindelse med overvejelser om en klimaafgift.

Der er derfor ikke tale om en dybdegående gennemgang af kontrollen med kvælstof.

Rapporten oplister en række worst case-scenarier for mulighederne for at omgå reglerne i forhold til brug af kvælstof og er ikke en konsolideret vurdering af den samlede kvælstofkontrol.

Hvis Rigsrevisionen ønsker at kigge nærmere på et område, er styrelsen forpligtet til at fremsende dokumenter med relation til emnet.

Det er Rigsrevisionen, der vurderer, hvilke oplysninger, de mener, er relevante at inddrage.” 

Rigsrevisionen svarer DM Bio

1. Rigsrevisionen ”oversætter” ikke det manglende overblik over gødningsforbrug til en risiko for udledninger til vandmiljøet.

Rigsrevisionen forholder sig alene til Landbrugsstyrelsens kontrol og opfølgningen på mål fra kvælstofreduktionerne.

Beretningen handler således ikke om, hvor meget kvælstof, der udledes til vandmiljøet. Det fremgår også af beretningens pkt. 20. Statsrevisorernes bemærkninger er baseret på indholdet af Rigsrevisionens undersøgelse.

For en uddybning af Statsrevisorernes bemærkninger henvises til Statsrevisorerne. 

Det er ikke korrekt, at der faktuelt set er forskel på det, som politikerne har bedt Rigsrevisionen om, og det man får svar på.

Statsrevisorernes tre spørgsmål, og hvor svarene gives i beretningen, fremgår af beretningens bilag nr. 1.   

2. Det er ikke korrekt, at Landbrugsstyrelsens interne rapport fra 2021 danner baggrund for kernen i kritikken af gødningskontrollen.

Kernen er vores egen gennemgang af Landbrugsstyrelsens indberetningssystem, som viste en række muligheder for fejl i data, hvilket fremgår af beretningens pkt. 33.

Landbrugsstyrelsens egen interne rapport, der var bestilt af direktionen i Landbrugsstyrelsen, viser, at styrelsen har været bekendt med, at kvaliteten af data om kvælstofkvoter og kvælstofforbrug ikke var tilstrækkelig høj og har på den baggrund fremsat en række løsningsmuligheder.

Landbrugsstyrelsen har af egen drift fremsendt rapporten til Rigsrevisionen, og det fremgår af beretningen, at rapporten er intern, og hvad formålet med rapporten var, jf. pkt. 34 i beretningen. 

Landbrugsstyrelsen oplyste i forbindelse med beretningen, at væsentlige dele af tiltagene i rapporten forventes implementeret i forbindelse med gennemførelsen af en ny kvælstofreguleringsmodel i 2027, jf. beretningens hovedkonklusion på side 3.

Rigsrevisionen antog på den baggrund, at styrelsens fandt løsningsmulighederne i rapporten relevante.

Ministeren har i forbindelse med opfølgningen på beretningen desuden oplyst, at han har bedt styrelsen tage stilling til alle anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra rapporten i forbindelse med udarbejdelsen af et oplæg om en styrket kontrol, som regeringen primo 2025 vil præsentere for aftaleparterne i 'Aftale om Implementering af et Grønt Danmark', jf. minister for grøn treparts redegørelse af 20. december 2024.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje