Kunstige rev og fiskebørnehaver giver biodiversiteten en hånd
3D-printede kunstige rev tages i brug mellem vindmøllerne i Anholt Havmøllepark. I 2016 undersøgte forskere forekomsten af torsk ved Sønderborg. Året efter udlagde man kunstige stenrev på havbunden, og da forskerne kom tilbage i 2018, registrerede de over 100 gange så mange torsk i området. © Ørsted
Det danske havmiljø er faretruende tæt på et kollaps. Nu skal en række nye eksperimentelle bæredygtighedsprojekter styrke biodiversiteten og særligt den truede torskebestand.
På havbunden ved de danske kyster fandtes der for hundrede år siden ålegræs helt ned til 17 meters dybde. Ålegræsset fungerede som et forrådskammer for mange af havets fisk.
I dag truer klimaforandringer, overfiskeri og udledninger af spildevand og næringsstoffer fra landbruget med at få havmiljøet til at kollapse.
Ålegræsset breder sig ikke længere på dybder over ti meter, og mange af de naturlige stenrev er forsvundet til fordel for bl.a. havnebyggerier.
Tabet af disse vigtige levesteder presser biodiversiteten i de danske farvande, og særligt torsken bevæger sig faretruende tæt på kanten af kollaps.
Fiskebørnehaver giver torsken en god start
Hos WWF Verdensnaturfonden vil man dog ikke se passivt til, mens den blå biodiversitet kollapser, og det sidste liv pines ud af torsken. Derfor har naturbeskyttelsesorganisationen i samarbejde med Ørsted skabt projektet ‘En hånd til havet’.
Projektet har som mål at undersøge mulighederne for at give den truede torsk bedre leveforhold i Kattegat, som er ramt af en historisk lav bestand pga. overfiskeri, stigende iltsvind og tab af levesteder.
Som første skridt i at forbedre biodiversiteten gennem bæredygtigt ingeniørarbejde opførte WWF i samarbejde med Grenaa Havn og Kattegatcenteret ti ’biohuts’ i Grenaa Havn i foråret 2021.
Biohuts er halvanden meter høje trådbure, der fungerer som en slags børnehave for unge torsk og andre små fisk. Biohuts gør det muligt for de små torsk at søge ly fra naturlige fjender inde i burene.
I midten af biohuts’ene er et nyt rum med et forrådskammer bestående af tomme østersskaller. Østersskallernes hårde overflade tiltrækker andre små dyr, som sætter sig på skallerne – og som de små torsk mæsker i sig.
“I princippet er biohuts et lukket system, hvor torskeyngel og andre små fisk kan opholde sig i sikkerhed og finde mad. Og når de så bliver tilstrækkeligt store, kan de flytte ud på det åbne hav,” fortæller Thomas Kirk Sørensen, som er havbiolog og har det miljøfaglige ansvar for hav hos WWF
Det er ikke kun i Grenaa Havn, at biohuts er med til at give torsken en bedre start på livet. I Københavns Havn er der i samarbejde med By & Havn nedsat 100 biohuts, og opfølgningen af det bæredygtige tiltag viser, at fiskene flytter ind i fiskebørnehaverne minutter efter, de er blevet installeret.
Torsken sladrer om biodiversitetskrisen
Det er dog ikke nok at yde en hjælpende hånd til den unge torsk. Rovfisken har også brug for støtte, når den vokser sig stor nok til at svømme længere ud i havet.
Derfor har WWF i samarbejde med Ørsted installeret tolv unikke 3D-printede rev på havbunden mellem Anholt Havmølleparks vindmøller i Kattegat.
De kunstige rev giver torsken det levested, som fisken ofte må spejde langt efter: De seneste årtier er der nemlig blevet fjernet op mod 55 kvadratkilometer stenrev fra havbunden i Kattegat til at bygge moler og lignende konstruktioner. Det areal svarer til hele Fanøs størrelse.
Stenrev er en vigtig naturtype, fordi de danner grundlag for liv op gennem fødekæden. Tangskov har brug for et hårdt substrat for at fæstne sig, og disse alger danner fødegrundlag og skjulested for en lang række dyrearter. Algerne er også vigtige, idet de optager og binder kvælstof og fosfor fra havet.
Stenrevene er desuden også levested for fx søstjerner, andre fisk og krabber, hvilket gør dem til vigtige fødestationer for torsken.
“For at sige det lige ud, så har torskene det ad helvede til i Kattegat. Og torskens krise afspejler den generelle krise, som havmiljøet i Danmark lige nu befinder sig i,” siger Thomas Kirk Sørensen.
“Som rovfisk befinder torsken sig i den øverste del af havets fødekæde, og når den svinder ind både som enkeltfisk og som bestand, er det et tydeligt tegn på, at noget er helt galt under vandoverfladen. Torskens nedgang har fx betydet, at de danske farvande i disse år invaderes af millioner af krabber, som torsken normalt lever af,” fortæller han.
3D-printede rev er superhabitater
Med etableringen af de ti biohuts i Grenaa Havn og de tolv 3D-printede rev ved Anholt giver WWF og Ørsted torsken en unik mulighed for at trives og vokse sig større i det lokalområde, hvor revene er nedsat.
“De 3D-printede rev fungerer som en slags superhabitater for torsken. Revene er udformet som store ’bryllupskager’ på omkring en kubikmeter og består af flere niveauer, der er forbundet med hinanden via hulrum. Disse hulrum skaber levesteder for torsken, hvor den kan svømme ind og ud af skjulesteder.”
“Revstrukturerne er rige på overflader og sprækker, hvor havets flora og fauna kan fæstne sig og dermed tiltrække torskens byttedyr,” forklarer Thomas Kirk Sørensen.
De 3D-printede rev blev etableret sidste år, og planen er, at Ørsted skal følge op med en status på, hvilken effekt de kunstige superhabitater har på torskebestanden i området omkring Anholt Havvindmøllepark.
Torsk sparer 20 pct. af deres energi i stenrev
Skal man tro lignende forsøg, vil 3D-revene næsten utvivlsomt få en positiv effekt på torskens tilstedeværelse. I 2016 undersøgte seniorforsker Jon C. Svendsen og hans kollegaer ved DTU Aqua forekomsten af torsk på Bredgrund ved Sønderborg.
Året efter udlagde man kunstige stenrev på områdets havbund, og da forskerne kom tilbage i 2018, registrerede de over 100 gange så mange torsk netop der.
To år senere udgav Jon C. Svendsen og andre forskere fra DTU Aqua en videnskabelig rapport, der afslørede, at torsk sparer omkring 20 pct. af deres energi, når de skjuler sig i stenrev, sammenlignet med torsk, der opholder sig på sandbunden.
Den opsparede energi kan torskene investere i at vokse sig større, producere flere æg og derved bidrage til kommende generationer.
Efterspørgslen på naturfremmende konstruktioner under havoverfladen er inde i en vild udvikling.
Projekterne må ikke blive en sovepude
Jon C. Svendsen arbejder dog ikke kun med at forbedre havets biodiversitet under danske forhold. I havnebyen Vigo i det nordvestlige Spanien arbejder han og DTU Aqua på et internationalt projekt ved navn ‘Living Ports’.
Projektet har som formål at lave nye naturfremmende havnekonstruktioner, som kan tiltrække og understøtte livet i havet ved havne.
Det internationale projekt er skabt i samarbejde med betonvirksomheden Econcrete, der har udviklet en særlig beton, som fremmer forskellige arters kolonisering i havnemiljøer.
“Forventningen er, at en række organismer hurtigt vil fæstne sig på den nye type beton og danne levesteder og fødegrundlag for andre organismer,” forklarer Jon C. Svendsen.
Han efterlyser flere videnskabelige undersøgelser af de forskellige hjælpemidler, der i stigende grad anvendes i havmiljøet.
”Hjælpemidlerne har formodentligt positive effekter, men vi ved ikke, hvornår de hjælper, og hvor meget de hjælper,” fremhæver han.
”Det er godt med nye tiltag i havmiljøet, men vi skal vide, hvor meget de reelt hjælper.”
Stor interesse for bæredygtige projekter
Generelt set er han dog optimistisk, fordi han oplever, at efterspørgslen på naturfremmende konstruktioner under havoverfladen er inde i en vild udvikling.
“Jeg har arbejdet med det her i syv år, og alene i den periode er der kommet meget mere fokus på innovative løsninger, der hjælper livet i havet. Jeg hopper fra det ene bæredygtige projekt til det andet i disse år. Folk fra nær og fjern henvender sig – og så starter vi nye projekter sammen, der gavner livet i havet. Det er fantastisk positivt,” siger han.
Samtidig slår han fast, at de her løsninger ikke må blive en sovepude:
“Vi må aldrig slippe det store billede af syne. De her projekter har jo kun en effekt i afgrænsede lokalområder. Hvis vi skal have et sundere havmiljø, skal vi begrænse iltsvindet i danske farvande.”
“Hvert år ødelægges store havområder på grund af udbredt iltsvind. Det kan vi bremse ved at reducere udledning af næringsstoffer fra land. Vi skal nok også overveje, om vi kan lave en bedre fiskeriregulering.”
Fokus på den blå biodiversitet
Den holdning bakker Thomas Kirk Sørensen op om.
“Det er vigtigt, at de her projekter ikke afleder opmærksomheden fra de større og mere strukturelle problemer, som smadrer den blå biodiversitet. Det gælder både for virksomheder og i høj grad også for staten og vores myndigheder,” siger han.
Thomas Kirk Sørensen er dog forholdsvis fortrøstningsfuld for havets fremtid. Der er kommet en langt større bevågenhed på den blå biodiversitet både fra borgere, politikere og virksomheder de senere år.
“Indtil for nylig var vi en havnation med identitetskrise, og på trods af at vi er omgivet af vand, har det taget os utrolig lang tid at opbygge et forhold til havmiljøet, ” siger han og pointerer:
”Men det er kommet nu. Vi kan ikke længere lukke øjnene for det tab af biodiversitet, som foregår under havoverflader.”
Læs mere i Momentum+
Læs mere om hav og biodiversitet
- Et sundt hav er altafgørende for klima og natur
- Tang er sundt og klimavenligt, men mangler et gennembrud
- Blåt kulstof fra de gemte og glemte skove rummer stort potentiale
- Video: Se tang blive plantet på en tangfarm
- Havets skov kan bidrage til klimaløsninger
- DM BIO DEBAT: Havets mange muligheder kalder på handling