Erstatningsnatur: Er gevinsten for biodiversiteten større end tabene?

Der er kamp om pladsen i Danmark. Milliarder investeres i nye motorveje, jernbaner og metrolinjer, mens byggebranchen forbereder sig på vækst – især i byer som København, hvor 40.000 nye boliger er på vej. Samtidig skal der skaffes plads til nye naturnationalparker og 250.000 hektar skov for at indfri målene i Grøn Trepart.

Når infrastruktur, byudvikling og natur skal rummes på samme landkort, opstår der konflikter.

Derfor forsøger bygherrer i stigende grad at kompensere for ødelagt natur med ny såkaldt erstatningsnatur, et værktøj der for alvor blev udbredt med naturpakken i 2016.

Det drejer sig om naturtyper som enge, moser, vandløb, søer og vandhuller, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe.

At skabe naturkvalitet og biodiversitet på erstatningsarealer tager dog tid, og ikke alle naturtyper lader sig uden videre flytte eller genetablere.

Et godt eksempel er højmoser, der kræver særlige forhold og tager op mod 1000 år om at danne sig. 

Erstatningsnatur kan altså langt fra sikre, at alle de negative påvirkninger fra et anlægsprojekt kompenseres. Derfor sættes der ofte krav om, at erstatningsnaturen skal fylde minimum det dobbelte af det oprindelige naturareal for at begrænse en samlet forringelse af naturen.

Biodiversiteten blomstrer i erstatnings-sø

Bugge Vick er uddannet biolog og arbejder med at etablere erstatningsnatur omkring det massive anlægsarbejde ved Femern Bælt, der startede i 2020 og drives af den statsejede infrastrukturvirksomhed Sund & Bælt.

I alt 600 ha erstatningsnatur skal etableres for hele Femern Bolt-projektet.

På Lolland, hvor Bugge Vick arbejder med erstatningsnatur på land, har fabriksbygninger og tunnelen lagt beslag på et areal på ca. 200 ha, men kun 21 ha er vurderet til høj biologisk naturværdi. 

”Alt det natur, vi nedlægger, erstatter vi med det dobbelte. Minimum. Og det er min vurdering, at den natur, der blev nedlagt, var af ringere værdi, end den natur, den er blevet erstattet med,” siger han og nævner Strandholm Sø som eksempel.

Strandholm Sø lå i vejen for tunnellen til Tyskland og blev i 2020 flyttet fem kilometer mod øst. Den nye Lungholm Sø er med sine 16 ha dobbelt så stor som den oprindelige, og er etableret med tre mindre øer til ynglende fugle.

"Mere end 70 forskellige fuglearter, sjældne bilag IV-padder, som den grønbrogede tudse, samt fredede planter som orkidéen majgøgeurt stortrives i og omkring Lungholm Sø," siger Bugge Vick og fortsætter: 

"Etableringen af erstatningsnatur sker typisk om vinteren, så vi forstyrrer dyrelivet så lidt som muligt. I nogle tilfælde har vi allerede om sommeren registreret nye plante- og dyrearter i området. Og det er jo fantastisk, at opleve, at det kan gå så hurtigt," siger han. 

Fremkomsten af nye arter er ikke grebet ud af den blå luft. Sund & Bælt monitorerer nemlig erstatningsnaturen på land og til vands året rundt. Al data ligger offentligt tilgængelig på hjemmesiden aegir.femern.com.

“Løbende overvågning er et af de vigtigste værktøjer, når man arbejder med erstatningsnatur. Ud fra den data, vi løbende indsamler, kan vi iværksætte en række naturplejetiltag, som fremmer specifikke dyre- og plantearter fx.,” siger Bugge Vick. 

Samarbejde og lokalforankring er essentielt

De sjældne padder ved Femern Bælt lever i nye vandhuller, som Bugge Vick og hans kollegaer har genetableret. For hvert vandhul, der blev fjernet ifm. anlægsprojektet, oprettets der ca. fire nye. 

De grønbrogede tudser er sjældne herhjemme. For at bevare den genetiske pulje af padden, indgik Sund & Bælt sidste år et samarbejde med Zoologisk Have i København om at indsamle paddeæg fra Femern Bælt-projektets erstatningsvandhuller.

Æggene blev udklækket i Zoologisk Haves avlscenter. Her bliver haletudserne plejet, indtil de voksne tudser i foråret kan udsættes i de vandhuller, de kom fra.

Zoologisk Have er ikke de eneste, som Sund & Bælt har samarbejdet med omkring etableringen af erstatningsnatur.

Bugge Vick og hans kollegaer får løbende faglige inputs fra både nationale organisationer som Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening samt fageksperter og lokale lodsejere omkring arbejdet. 

“Vi har et stort fokus på lokalt samarbejde. Når Femern Bælt-projektet er færdigt, forlader vi jo området igen. Lokal forankring er alfa omega, hvis vi skal sikre, at der bliver taget godt vare på naturen fremadrettet. De mennesker, som bor her, skal jo helst føle, at de får merværdi ud af vores arbejde” siger han. 

Detektiv med grønne fingre

Omkring 180 km. nord for Femern Bælt-projektet bliver der i disse år bygget et andet stort infrastrukturprojekt – Nyt Hospital Nordsjælland (NHS) i Hillerød.

Her har Anna Tauby-Theill som senior specialist hos COWI i flere år dirigeret arbejdet med at få etableret en erstatningsnatur med rig biodiversitet.

Hun har instrueret gravførere i at skovle den helt rette mængde jord op. Og hun har både høstet plantefrø til det der kaldes assisteret frøspredning og sået dem i udvalgte felter, hvor den nye natur er vokset frem.

Frøene er høstet i naboliggende § 3-naturen og er særlig udvalgt i forhold til at understøtte en artsrig natur.

“Jeg er selv botaniker og interesserer mig rigtig meget for planter. Det er mit drømmejob, at få lov til at skabe ny natur og få erfaring med, hvad der virker godt – og hvad der virker knap så godt, når man skal lave erstatningsnatur,” siger hun.

På NHN er der anlagt fire erstatningsmoser, én erstatningseng samt ét erstatningsvandhul. Her er den nedlagte natur erstattet i forholdet 1:2. 

Anna Tauby-Theill er lidt som Sherlock Holmes med grønne fingre. Det kræver nemlig et stort detektivarbejde at finde de områder, hvor potentialet for erstatningsnatur er størst. 

Derfor sender Anna Tauby-Theill og COWI som udgangspunkt altid biologer ud for at afsøge de helt rigtige områder til erstatningsnaturen. Kriterierne er ikke blot, at der er potentiale for at komme god natur, men også, at der er gode muligheder for at pleje naturen ordentligt efterfølgende.

"Det er vigtigt med et grundigt forarbejde. Det nytter jo ikke noget, at man ender med at etablere natur på en eller anden næringsrig mark, der er plaget af invasive arter," siger hun og slår pointen fast:

"Sørg for at find det bedste areal og brug derefter de rette virkemidler. Så kommer den bedste natur også frem. Det går ikke at lukke øjnene og bare håbe på det bedste."

"Det må aldrig blive en lille lomme af nichenatur”

Erstatningsmosen etableret ifm. anlæggelse af Nyt Hospital Nordsjælland består bl.a. af små lavvandede områder og såkaldte “paddeskjul” i form af sten og træstykker.

Området indeholder nemlig flere af de strengt beskyttede bilag IV-arter som spidssnudet frø og stor vandsalamander, der har brug for helt særlige levesteder.

Anna Tauby-Theill har arbejdet med erstatningsnaturprojekter på omkring 20 forskellige lokaliteter spredt over Danmark, siden hun blev ansat hos COWI for otte år siden.

Hun har været med til at anlægge 10 moser, tre enge, to overdrev samt rigtig mange vandhuller. De fleste projekter har været etablering af vandhuller.  Vandhuller er den naturtyper der er lettest at erstatte.

"Det er næsten som om naturen kommer med det samme, når man laver et vandhul. Allerede efter én vækstsæson, indfinder der sig ofte et naturligt dyre- og planteliv. På NHN ynglede den spidssnudede frø allerede den første sommer i erstatningsvandhullet,” siger hun. 

På NHN har der dog særligt været fokus på at etablere artsrige moser da den natur der blev nedlagt var af naturtypen mose.

"Vi er ret stolte af at der i erstatningsmoserne på NHN nu vokser ni arter af starer. Det er lidt en indikator på rig natur," fortæller Anna Tauby-THeill.

En af de vigtigste lektier, Anna Tauby-Theill har taget med sig fra sit arbejde, er, at man aldrig må være for fastlåst på de arealer, der skal bruges til erstatningsnaturen. 

"Jeg oplever tit, at bygherrerne har set sig varm på et eller andet særligt hjørne på en byggegrund til erstatningsnatur. Men det er ofte ikke den bedste løsning," siger hun og fortsætter:

"Der skal helst være sammenhæng til andre paragraf 3-beskyttede naturtyper, så arterne kan sprede sig naturligt og så vi kan få mere sammenhængende natur i Danmark - så  opstår der en synergi. Erstatningsnaturen må aldrig blive en lille lomme af nichenatur.” 

Erstatningsnatur er som udgangspunkt lidt af et paradoks. I mange tilfælde vil det være bedst at bevare den oprindelige natur.

Natur af meget høj værdi nedlægges aldrig, fordi den ikke kan erstattes. 

"Men under de rette omstændigheder kan erstatningsnatur bidrage til at afhjælpe den biodiversitetskrise, vi står i. Men det kræver, at vi gør os umage, og at vi er ambitiøse," siger hun.