Anbefalinger til en bedre naturforvaltning
Store indhegninger med plads til både krat, skov og lysåbne arealer giver bedre mulighed for helårsgræsning. © Heidi Buur Holbeck
Mange af Danmarks værdifulde naturarealer er ejet af landmænd. En forbedret indsats for biodiversiteten involverer derfor i stor udstrækning de danske landmænd.
Med natur- og biodiversitetspakken er der lagt op til et langt mere målrettet fokus på, hvor og hvordan opgaven med at bremse tilbagegangen i biodiversiteten kan blive løftet. Jo flere arter der er i tilbagegang eller uddør, jo større bliver opgaven med at rette op på den negative udvikling.
Derfor er der en fælles interesse i at få indsatserne op i gear, sadle om og få gang i målrettede initiativer.
Udspillet lægger op til, at der skal udlægges urørt skov på statens arealer og etableres 15 naturnationalparker. Der er også lagt op til, at der skal udarbejdes en strategi for forvaltning af truede arter, og at den eksisterende lovgivning om natur og biodiversitet skal under lup. Det er godt nyt.
Mange af Danmarks værdifulde naturarealer – både små og store – er på private hænder, og rigtig mange er ejet af landmænd. Derudover fungerer landmændene ofte som dyreholdere på statens naturarealer. En forbedret indsats for biodiversiteten involverer derfor i stor udstrækning de danske landmænd.
Vi har fire konkrete forslag til initiativer, som kan medvirke til, at landbruget i højere grad kan bidrage til at fremme biodiversiteten:
1. Mere viden til landmænd om deres natur
I vores arbejde i SEGES naturteam er vi heldige. Vi kommer ud til rigtig mange landmænd, som forvalter nogle af landets biodiversitetshotspots. Men uanset om vi drager mod nord, syd, øst eller vest, er billedet det samme. Vi møder landmænd, der gerne vil være med til at fremme indsatsen for naturen på deres arealer. Men ofte mangler de helt basal viden om de arter og levesteder, som de forvalter.
De efterspørger selv mere viden, men lever i en virkelighed, der er indrammet af en række regler og støtteordninger, som ikke motiverer den gode indsats, der skal til for at fremme de sjældne og truede arter.
Skal vi ændre på dette, er det helt afgørende, at de landmænd, der råder over – og derfor tager beslutninger om, hvordan de driver Danmarks vigtigste naturarealer – bliver bedre vejledt.
En forbedret indsats for biodiversiteten involverer i stor udstrækning de danske landmænd.
I Danmark har vi siden 2010 gennemført to planperioder efter en systematisk plan med monitering, basisanalyser, handleplaner, dialogfaser og afrapportering til EU.
Ikke desto mindre kan vi fortsat møde landmænd, som ikke ved, at de har særlige naturtyper og arter inde på deres bedrift. De kender heller ikke til de mål og planer, der er for at bevare dem. Simpelthen fordi der aldrig er nogen, der har taget dem med ud og fortalt dem om deres vigtige natur.
Vi hører ofte, at det skyldes mangel på ressourcer hos henholdsvis Miljøstyrelsen, der gennemfører moniteringen, og hos kommunerne, der står for den praktiske implementering.
Det skal hertil bemærkes, at vi oplever, at rigtig mange kommuner har en god dialog med lodsejerne og gør en stor indsats for at få igangsat konkrete initiativer og projekter. Der er bare for stor forskel på, hvor mange ressourcer der er til rådighed i de enkelte kommuner.
Den gode nyhed er, at vi oplever, at flere og flere landmænd har fået langt større interesse for og bevidsthed om biodiversitet. De efterspørger viden, og mange er klar til at handle.
Derfor foreslår vi, at der i natur- og biodiversitetspakken bliver igangsat en række formidlingsaktiviteter med det formål at højne landmændenes vidensniveau.
På SEGES har vi gennem de sidste år udviklet forskellige rådgivningsværktøjer, som kan rulles ud i fuld skala. Mange års erfaring med rådgivning af landmænd om natur har lært os, at det, der for alvor rykker landmændenes bevidsthed og får dem til at ændre adfærd, er, når rådgivningen bliver konkret og nærværende.
Derfor har vi udviklet rådgivningskoncepter i form af én til én-rådgivning om bedriftens naturværdier med forslag til prioritering og konkrete indsatser.
2. Opgør med regler og tilskud
Regler for tilskud til de dyrkede marker og naturarealerne er retningsgivende for den forvaltning, der gennemføres. Kontrollen sætter rammen for bl.a. græsnings- og slåningstidspunkter samt øvrige aktiviteter.
Især på naturarealerne er tilskuddet en afgørende faktor for at få økonomien til at hænge sammen. Her benytter de fleste – naturligt nok – de ordninger, der giver flest penge.
Problemet er bare, at de tilskudsmuligheder, der kan søges på selv de allermest værdifulde naturarealer i Danmark, langt fra matcher de indsatser, der er behov for, når det gælder om at sikre gode levesteder til de sjældne og truede arter.
I nogle tilfælde skader ordningerne mere, end de gavner. Det frustrerer både fagfolk og landmænd. Samtidig er lovgivningen så kompleks og med så mange faldgruber, at det kan være svært for den enkelte landmand at agere i en praktisk virkelighed.
Derfor bifalder vi, at der i natur- og biodiversitetspakken også skal ske en revision af eksisterende lovgivning – og vi håber inderligt, at dette også indbefatter tilskudsreglerne, særligt de ordninger, som knytter sig til græsning af naturarealerne og samspillet med tilskud til Grundbetaling.
Det er afgørende, at disse ændringer implementeres senest i den kommende reform af EU’s ’Common Agricultural Policy’ og gerne før. Bl.a. skal ekstensiv helårsgræsning i højere grad end i dag kunne rummes i ordningen.
3. Bedre sammenhæng mellem skov og lysåben natur
I Danmark er der tradition for at adskille forvaltningen af de lysåbne arealer fra skoven. For biodiversiteten byder mosaiklandskabet med overgangszonerne mellem skov og lysåben natur dog på vigtige levesteder.
Derfor er der behov for revision af de nuværende regler og tilskudsordninger, der adskiller lysåbne arealer fra skov. Vi ønsker os, at lovgivningen bliver gentænkt og moderniseret, så der bl.a. bliver gjort op med de nuværende barrierer for græsning.
I dag skal der søges dispensation til græsning på fredskovspligtige arealer, ligesom der ikke kan søges tilskud via den femårige tilskudsordning til græsning af naturarealer på den del af et fredskovspligtigt areal, der er bevokset med højstammede træer og har en kronedækning på over ti pct.
Det giver ellers fagligt og praktisk rigtig god mening at integrere skov og lysåbne arealer. Særligt når vi ønsker os store sammenhængende indhegninger med dyr, der græsser året rundt.
Det bør være muligt at søge et samlet tilskud, der kan kombinere henholdsvis skovgræsning og tilskud til pleje af lysåbne naturtyper. En ændring i både skovloven og tilskudsordningerne bør derfor stå først for i en lovrevision.
4. Tilskud til permanent udtagning af landbrugsjord
En af de helt store udfordringer for biodiversiteten er mangel på plads til natur, hvor naturen får lov til at råde og rode. Mange landmænd vil gerne udtage deres mest uproduktive landbrugsjord til natur, hvis der er økonomiske incitamenter til det.
Det viser bl.a. den store søgning og interesse, der er for den lille nationale ordning ’Tilskud til sammenhængende arealer i og i tilknytning til særlige Natura 2000-områder’. Tilskuddet gives til varig udtagning af arealer og prioriteres ud fra deres beliggenhed i forhold til eksisterende værdifuld natur.
Vi foreslår, at der i natur- og biodiversitetspakken bliver igangsat formidlingsaktiviteter med det formål at højne landmændenes vidensniveau.
Ordningen har eksisteret siden 2018 med blot 10 mio. kr. i puljen hvert år i perioden 2018 til 2020. I 2021 er der afsat 25 mio. kr., men potentialet er endnu større. Foreløbig har der været overansøgt i alle årene.
Ordninger som denne bør op i et helt andet volumen. Fx kunne ordningen udvides og omformes, så den kan søges på alle arealer med lav dyrkningsværdi, som ligger i tilknytning til udvalgte naturtyper med høj naturværdi – både inden for og uden for Natura 2000-områder. Det vil være en god investering i nye naturområder.
Der findes flere ordninger til udtagning af lavbundsarealer, hvor det primære formål er at fjerne næringsstoffer eller at binde klimagasser. Det bør sikres, at der i disse ordninger bliver tænkt i synergier, så der opnås størst mulig gevinst for biodiversiteten, når arealer skal tages ud af drift.
Tid til forandringer
Vi kan få rigtig meget biodiversitet for pengene, men det kræver, at vi tager et kritisk blik på de regler og ordninger, som vi allerede har, og som indtil nu ikke har formået at vende tilbagegangen i biodiversiteten.
Landmændene ønsker sig bedre handlemuligheder og mere viden, og det skylder vi både landmændene og naturen, at de får. I SEGES naturteam vil vi gerne være med til at pege på de barrierer, der lige nu forhindrer den gode indsats for naturen.
Tiden kalder på forandringer – og vi bidrager gerne med konkrete forslag til løsninger.