5 bud: Sådan får naturen en lov, der rent faktisk virker

Biodiversiteten lider i Danmark, og de nuværende tiltag er ikke effektive nok til at vende udviklingen. Sådan lyder den dystre konklusion i Biodiversitetrådets første rapport, der udkom den 29. november 2022.

Rådet konkluderer i rapporten, at stadig flere arter vil forsvinde uden betydeligt bedre forhold for naturen. Derfor opfordrer de også til at sikre naturbeskyttelsen med en ny lov.

Biodiversitetsloven skal ifølge Rådet modelleres efter klimaloven og sætte et mål for, hvor meget beskyttet natur Danmark skal have.

Men hvad kan en biodiversitetslov, som den nuværende lovgivning ikke kan?

Og hvordan sikrer vi en god balance i lovens principper, så vi på tværs af organisationer, virksomheder og forvaltninger kan opfylde målsætningerne?

Bindende politiske mål hjælper ikke

Forud for debatten om en potentiel lov for biodiversitet har DM BIO talt med Lasse Baaner, der forsker og underviser i miljøret ved Københavns Universitet.

Han er fortaler for at give biodiversiteten mere plads i det danske landskab og mener også, at ny lovgivning og reguleringer kan give naturen det nødvendige skub i den rigtige retning.

"Jeg tror ikke, at det er sværere at regulere biodiversitet end så meget andet i samfundet. Hvis vi kan skabe rammerne for høj trafiksikkerhed og et højt sundhedsniveau, kan vi jo også gøre det samme for biodiversiteten," siger han.

Han er dog uenig med de mange grønne organisationer, der kræver at magthaverne på Christiansborg sætter bindende politiske mål for biodiversiteten.

"Jeg er kritisk over for de forslag til biodiversitetsloven, som går på, at der skal være bindende politiske mål. Politikerne virker ofte ligeglade med bindende mål, medmindre det er nogle, de selv har vedtaget," siger han.

Erfaringen siger, at nye politikere sjældent føler sig bundet af de ‘gamle’ politikeres bindende mål, forklarer Lasse Baaner.

"Det svarer lidt til, at du laver et nytårsfortsæt med dig selv, og så beder en kammerat om at holde det fra første februar," siger han med et smil.

Lovgivning som løftestang for biodiversiteten

Et godt eksempel er vandområdeplanerne, der er et centralt element i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv.

"Politikerne har været enormt fodslæbende ift. at implementere vandområdeplanerne, og fristerne for at fremlægge dem tages tilsyneladende ikke alvorligt af politikerne," siger han.

DM BIO har tidligere skrevet om de store problemer Danmark har med at leve op til EU-lovgivningen på dette område.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi så får udformet og implementeret lovgivning, som rent faktisk batter for biodiversiteten.

Lasse Baaner giver her fem bud på, hvordan lovgivningen effektivt kan agere løftestang for biodiversiteten herhjemme.

1. Brug god tid til at lave lovgivningen

"Skal man lave en lov, der virkelig virker, er det nødvendigt at lave et grundigt forarbejde.

Det lyder måske selvindlysende, men alt for ofte bliver ny lovgivning hastet alt for hurtigt igennem af politikerne.

Embedsværket skal have tid til at danne sig et solidt overblik over de eksisterende regler i lovgivningen, så der kan skabes en god sammenhæng mellem de nye og ‘gamle’ regler.

Er vidensfundamentet for den nye lovgivning solidt, får vi også typisk nogle regler, som både er mere effektive og i højere grad rammer deres mål.

I Danmarks Naturindikator-projekt, som jeg var en del af, konkluderede vi, at den danske natur er meget ringe beskyttet mod en stor del af de mest væsentlige trusler mod biodiversiteten.

Den data kunne man jo med fordel bruge i lovgivningsarbejdet til at undersøge, hvor problemet med biodiversiteten er mest presserende – og så sætte ind dér først. Så beror lovgivningen ikke kun på politiske fornemmelser, men også på en vis videnskabelighed."

2. Forbud virker – så brug dem!

"Vi har en lang erfaring for, at forbud virker. I hvert fald, hvis der er en effektiv håndhævelse bag forbuddet.

Håndhævelsen kan styrkes gennem høringsprocedurer, klageadgang og krav til offentliggørelse, hvis der gives en tilladelse til at bryde forbuddet – altså en dispensation.

I 2020 vedtog regeringen og dets støttepartier et forbud mod at sprøjte, pløje og gøde beskyttede naturområder. Det er et godt eksempel på et nyt forbud, som kan være med til at sikre biodiversiteten på vores naturarealer.

Vi er vant til at respektere forbud, og vi har stadig en forholdsvis liberal lovgivning, når det kommer til beskyttelse af biodiversiteten i skove og småbiotoper.

Vi har også stadig problemer med at regulere såkaldt diffus forurening af natur og miljø, altså forurening med miljøfremmede stoffer fra fx trafik, spildevand og næringsstoffer og pesticider, der kommer fra mange kilder spredt ud over større arealer og ender i natur, jord, grundvand eller havet.

Det slags problemer er sværere at adressere, og man bliver typisk nødt til at arbejde for en øget produktregulering i EU-regi."

3. Giv flere økonomiske gulerødder

"Økonomiske tilskud til fremme af biodiversitet og beskyttet natur virker. Det er skovrejsning bl.a. et godt eksempel på.

Siden 1990 har tilskudsordninger øget rejsningen af skov i Danmark. Vi kan se, at disse økonomiske incitamenter virker til at udbrede skov herhjemme.

Derfor vil det også give mening at overveje at kaste nogle flere støttekroner ind i ordninger, der konverterer mere landbrugsjord til natur, eller sikrer at de naturområder, vi har, kan udvikle sig artsrigere – fx via tilskud til den rette græsning.

Man kunne også overveje at arbejde med at lave nye ejerformer og puljeopkøb til skov og natur, så det bliver muligt for flere mennesker at købe og eje arealer alene med henblik på at sikre natur og biodiversitet.

I dag kan man kun lave naturnationalparker på statslige arealer. Og det er nærmest umuligt for en gruppe almindelige borgere at købe at stykke jord og ‘give det til naturen’."

4. Gør det mere besværligt at ødelægge naturen

"Habitatnaturtyper og de såkaldte Bilag IV-arter (Bilag IV-arter er arter, som er beskyttet efter EU's naturbeskyttelsesdirektiverne, red.) er allerede beskyttet af lovgivningen.

Reglerne siger, at myndighederne skal foretage en miljøkonsekvensvurdering, inden de igangsætter et projekt. Et nyt byggeprojekt må fx ikke påvirke de beskyttede arter og habitatnaturtyper.

Den lovgivning har vist sig effektivt til at beskytte de udvalgte habitatnaturtyper og arter, men den beskytter ikke biodiversiteten i bredere forstand.

Derfor kunne en løsning være at udbrede reglerne om konsekvensvurdering til at gælde flere aspekter af biodiversitet – fx ved at alle projekter fremadrettet skal vurderes ud fra, hvordan de påvirker sjældne eller sårbare arter og økosystemer i et givent område.

Hvis et projekt påvirker biodiversiteten negativt, kan reglen være, at der skal helt særlige grunde til at få lov til at gennemføre det. Den slags regulering kan bakkes op af krav om at høre andre myndigheder og organisationer.

Regler af denne slags vil typisk betyde, at myndighederne sadler om og finder løsninger, som ikke påvirker biodiversiteten lige så negativt."

5. Gå eksisterende regler efter i sømmene

"Mange af de regelsæt, vi allerede har, kan bruges til at fremme biodiversitet. Enten ved at vi laver små ændringer i dem, eller ved at vi ændrer den praksis, vi har for at administrere dem.

Det er fx som udgangspunkt forbudt at lave indgreb i og på arealer omfattet af den såkaldte strandbeskyttelseslinje. Her må man ikke tilplante, fordi vi gerne vil bevare det åbne landskab ved vores kyster, der taler så stærkt til den danske nationalfølelse.

Lignende regler spænder til tider også ben for at omdanne bakkede landskaber til skov.

Jeg så for nyligt en sag om nogen, der søgte om at tage noget landbrugsjord ud til skovrejsning. Deres argumentation var, at en skov ville give øget kulstofbinding, påvirke med færre pesticider, bruge mindre gødning, give bedre beskyttelse af grundvandet og – i forhold til landbrugsdrift – også ville øge biodiversiteten i området.

De fik afslag af myndighederne med den begrundelse, at det ville medføre en "uheldig påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet".

Hvis vi virkelig vil biodiversiteten i det her land frem for alle mulige andre interesser, bliver vi måske nødt til at give plads til sådanne ændringer.

Biodiversiteten kommer ikke af sig selv. Den skal prioriteres, og man kunne nok med fordel starte med at skrue på mange af de eksisterende regler og prioriteringer, så de aktivt bruges til at fremme biodiversiteten – i landskabet og i havet."