Til forsvar for pausen

Arbejdslivet er præget af en skadelig skabelontænkning, der går ud over både medarbejdernes produktivitet og trivsel. Bare kig på antallet af stresssygemeldinger, og det står klar, at måden, mange arbejder på, får alt for mange mennesker til at gå i stykker.  

Da Zetland-stifter og journalist Hakon Mosbech oplevede en stressreaktion på egen krop og en nat røg på hospitalet efter en periode med rigtig meget pres på, gik han på jagt efter nøglerne til et mere bæredygtigt arbejdsliv.

”Jeg var typen, der i årevis bare jernede igennem og til tider var fuldkommen tømt – mentalt og fysisk – når min arbejdsdag var omme.

Jeg lå under for den samme travlhedslogik som en del andre vidensarbejdspladser. Men da jeg lå på hospitalet og stirrede ind i væggen, begyndte jeg at få de her tanker om, at der må være en bedre vej,” fortæller han. 

Pauseskam

Forskrækkelsen – og den ufrivillige pause, der fulgte – blev afsæt for bogen ’Vågne timer’. I bogen går Hakon Mosbech via research, interview og eksperimenter på egen krop på jagt efter svarene på, hvordan et mere menneskeligt arbejdsliv kan se ud.

”Trivsel er ikke et blødt ideal, men en vej til højere – og sundere – produktivitet. Det accelererende tempo slider systematisk på langt flere, end vi vil indrømme,” siger Hakon Mosbech.

Den måde, vi har indrettet det moderne arbejdsliv på, går alt for ofte stik imod forskningens anbefalinger, konkluderer han.

”Mennesker er ikke biologisk skabt til den permanente acceleration, der nogle steder sker på arbejdsmarkedet. Studier af det bæredygtige arbejdsliv peger på, at variationer i tempo og intensitet er helt afgørende for, at du kan præstere godt i det daglige og samtidig holde din hjerne frisk længst muligt,” forklarer Hakon Mosbech.

Frem for at lide af ”pauseskam” skal vi til at betragte pauser som både vigtige og værdifulde:

”Vi forveksler høj fart med produktion og ambition. Men et langsommere, mere menneskeligt arbejdsliv er en forudsætning, hvis vi vil bevare produktivitet, kvalitet og trivslen i vores videnssamfund,” siger Hakon Mosbech.

Idéerne kom, når Bohr gik

Foruden at dykke ned i arbejdslivsforskningen sætter Hakon Mosbech i bogen spotlys på virksomheder og tænkere, der har forladt travlhedslogikken og er kommet bedre ud på den anden side. 

Ét eksempel er chefkokken, der knokler i et højintensivt job i New York, men ender med at åbne restaurant i København for at få bedre balance mellem job og privatliv.  Syv år senere har han forenet et bæredygtigt arbejdsmiljø i sin restaurant med en Michelin-stjerne.

Et andet eksempel i bogen er fysiker og Nobelprismodtager Niels Bohr.

”Selv en kæmpe kapacitet som Bohr kunne nå en grænse. Samtidig var han virkelig god til at holde pauser i sit arbejde og gå lange ture alene. Det var typisk, mens han gik, at de bedste løsninger kom til ham. Pausen var en del af hans arbejdsmetode,” siger forfatteren.

Bohr løste krydsogtværs, satte et bordtennisbord op i biblioteket på fysikinstituttet og kunne midt på en arbejdsdag finde på at invitere kollegerne i biografen for at se en western. 

Han forstod betydningen af pausernes magi, skriver Hakon Mosbech, der på nuværende tidspunkt er på orlov fra Zetland for at være fellow på Syddansk Universitet.

Et strukturelt problem

På Zetland har Hakon Mosbech også været med til at gennemføre forandringer. 

Helt konkret er der indført mulighed for hjemmearbejde og indrettet rum til fordybelse og uforstyrrede telefonsamtaler. Storrums-
kontorer modarbejder for ofte fordybelse, mener han.

Han er fortaler for en langsom produktivitet, hvor du skaber værdi ved at arbejde mere langstrakt frem for at jage kortsigtede mål.

”På Zetland udgiver vi kun fire historier om dagen – langt færre end andre nyhedsmedier. Det er ofte vejen til bedre journalistik. I årene på Zetland har vi også set et meget klart mønster i vores data: Det er ikke de historier, vi skriver om emner som sex, sport eller kendte mennesker, der klarer sig bedst. Det er de historier, vi har gjort os mest umage med. Som vi har turdet bruge tid på og være langsomme med,” forklarer Hakon Mosbech.

Et ægte opgør med travlhedslogikken er strukturelt og kan ikke løses på arbejdspladsniveau alene. Opgøret burde være en af fagforeningernes vigtigste opgaver i en tid, hvor udbrændthed og mental mistrivsel rammer så bredt og så hårdt, mener forfatteren.

”Den kulturforandring, der skal til, er lige så gennemgribende som de andre arbejdslivsrevolutioner, fagbevægelsen historisk har stået i spidsen for, for eksempel kampen for en lavere arbejdstid, barselsorlov og andre arbejdstagerrettigheder,” siger han.

Kampen for opmærksomheden

Det har en betydning, at fagforeningerne flekser muskler og 
går foran i arbejdet med at sikre medlemmerne et bæredygtigt 
arbejdsliv. Et eksempel er retten til barnets tredje sygedag, som 
var på bordet ved forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Det kan synes som et lille bitte skridt i et stort opgør. 

”Men selv de små skridt skærper os, så vi ikke bare bevidstløst knokler derudad. Niels Bohr så det. Og forskningen viser det samme: Trivsel, pauser og varieret tempo er ikke produktivitetens modsætning, men i høj grad dens forudsætning. Tør vi tænke langsigtet, kan det i den grad betale sig.”