Vil du læse mere om civilsamfundet?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om civilsamfundet
Ghebrehiwet Yacob er fast besluttet på at holde fast i sin akademiske faglighed, som han grundlagde i Eritrea og færdiggjorde efter at være flygtet til Danmark. Men det er en vej med mange bump. © Foto: Sara Galbiati
Det kan være sin sag at vurdere 40 år gamle eksamenspapirer fra den anden side af jordkloden, fortæller embedsmand i ministeriets vurderingskontor.
Det kan være lidt af et detektivarbejde, når man skal finde ud af, hvad et eksamensbevis fra en skole i Fjernøsten egentlig kvalificerer til i dansk sammenligning. Men Kontoret for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, som ligger i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, har mange års erfaring og kolleger i ministerier over hele verden, der udfører samme opgave. Derfor lykkes det som regel altid at komme med en kvalificeret vurdering.
"Vi har adgang til en hulens masse databaser for uddannelsessystemer over hele verden, og så har vi et forrygende godt internationalt samarbejde. Hvis vi for eksempel skal vurdere et eksamensbevis fra firserne fra en institution i Afrika eller Latinamerika, så kan der jo være sket meget siden dengang. Men så skriver vi ud på mailinglisten, og så sidder der altid en eller anden nørd, der kan fortælle: Ja, der er sket det og det, men uddannelsen var officielt anerkendt og godkendt dengang", fortæller chefkonsulent Allan Bruun Pedersen.
Der kan være mange forskellige udfordringer i vurderingsarbejdet. Man skal være sikker på, at eksamensbeviserne er ægte, og det kan være en udfordring i de lande, hvor den samme type uddannelse kan variere i længde og struktur.
I nogle tilfælde er ansøgerens dokumenter mangelfulde, og så hjælper kontoret selv med at indhente oplysninger. Men også det kan være en udfordring."Hvis man er flygtning, kan det være, man ikke er interesseret i, at vi kontakter myndighederne i hjemlandet, fordi det i sig selv kan være en følsom sag, at man er flygtet. Det spørger vi altid om i skemaet, man skal udfylde".
Når det ikke er muligt at skaffe ordentlig dokumentation, afgiver kontoret en "vejledende udtalelse", hvor det fremgår, at det ikke bygger på en konkret vurdering.
En anden udfordring er at følge udviklingen i de enkelte lande med hensyn til kvaliteten i uddannelsessystemerne. Det kan gå op og ned alt efter samfundsudviklingen.
"Hvis der er lande med systematiske samfundsnedbrud på grund af borgerkrige og andet, så kan det godt afspejle sig ved, at myndighederne ikke har været til stede og kunnet føre opsyn med uddannelserne. Ligesom der også stadig kan være folk med fine uddannelser fra de lande. Så vi ser meget på, hvad vurderingskontorer i andre lande gør. Lige nu er der naturlig fokus på Afghanistan, og vi har lige holdt et nordisk møde om det", fortæller Allan Bruun Pedersen.
Kontoret for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser afgav i 2020 små 4.000 vurderinger og udtalelser.