Ekspert: SU’en har ikke haft den store betydning

Thomas Clausen, adjunkt, ph.d. på DPU og ekspert i uddannelsesøkonomi, mener, at der er en tendens til at forskønne historien om SU langt mere, end den kan holde til.

“Det er uklart, om SU’en reelt har haft betydning for tilgangen på de videregående uddannelser”, siger han.

Thomas Clausen siger, at tildelingen af SU’en var en blandt mange faktorer, men ikke udslagsgivende i sig selv for uddannelseseksplosionen og videnssamfundet. Fra slutningen af 50’erne havde man i det danske samfund set meget fremgang både økonomisk og på uddannelsesfronten, fortæller Thomas Clausen.

“Man grundlagde en række nye gymnasier for at opsuge den store fødselsrate efter anden verdenskrig og satte flere elever ind i klasserne. Det har i mine øjne haft en langt større betydning for, hvor mange der kom ind på universitetet”, siger han.

Thomas Clausen henviser til, at udviklingen allerede var startet på gymnasierne flere år forinden. Antallet af studenter voksede nemlig langsomt indtil 1960’erne, hvor antallet af både gymnasier og studerende begyndte at stige. I publiceringen “Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år” kan det ses, at fra 1954 til 1967 steg andelen af gymnasier fra 70 til 92.

Thomas Clausen mener heller ikke, at der er data, der viser, at SU’en skulle have haft direkte betydning for at nedbryde den sociale arv.

“På et aggregeret niveau er der ikke nogen undersøgelser, som jeg kender til, der viser, at SU’en har haft den store betydning, den oftest hævdes at have haft”, siger han.

SU’en er blevet en udgift på mere end 20 milliarder om året. Og universitetsstuderende på bachelor- og kandidatniveau står for otte af de 20 milliarder. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Thomas Clausen mener, at man bør genoverveje, hvordan SU’en skal uddeles. Den oprindelige målsætning med SU’en var, at de unge skulle fritages for at arbejde, så det ikke gik ud over deres studier.

“Dette formål er imidlertid aldrig blevet udmøntet i en egentlig formålsparagraf for SU’en, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere, om de anvendte ressourcer står mål med ambitionerne”, siger han.

Thomas Clausen mener, at nogle af de penge, vi bruger på SU i dag, kunne bruges bedre på andre områder i den offentlige sektor. Det kunne eksempelvis være på sundheds- eller grundskoleområdet.

“Jeg mener, at SU’ens rammer skal genovervejes. Over de seneste 10 år er de offentlige bevillinger til drift af universiteterne steget markant mindre end udgifterne til SU”, siger han.

Thomas Clausen har en forklaring på, at mange betegner SU’en som en succes.

“Det er en politisk underbygget konstruktion, at der er flere, der taler SU’en op. Jeg tror, at fortællingen om SU’ens succes bliver opretholdt, fordi det er en god historie om samfundet og demokratiet”, siger han.

Artiklen er rettet den 28.2.2020:

"Thomas Clausen mener, at man bør genoverveje, hvordan og hvorvidt SU’en skal uddeles" er rettet til "Thomas Clausen mener, at man bør genoverveje, hvordan SU’en skal uddeles".

"Thomas Clausen mener, at de penge, vi bruger på SU i dag, kunne bruges bedre på andre områder i den offentlige sektor" er rettet til "Thomas Clausen mener, at nogle af de penge, vi bruger på SU i dag, kunne bruges bedre på andre områder i den offentlige sektor".

Billedteksten er rettet fra "Thomas Clausen mener, at man bør genoverveje, hvordan og hvorvidt SU’en skal uddeles" til "Thomas Clausen mener, at der er stor usikkerhed om, hvor stor SU'ens betydning har været for den sociale mobilitet".