Sådan undgår du at blive gidsel i medierne

Som kommunikationsrådgiver oplever jeg forskere og fagfolk være tilbageholdende med at udtale sig i medierne. De er bange for at blive misforstået, kritiseret eller decideret truet på grund af deres formidling. Det gælder særligt på områder, som har politisk bevågenhed, eller som plejer at dele vandene – fx Coronakrisen og vacciner, indvandring og integration, køn og ligestilling.

Jeg synes, det er problematisk for den offentlige samtale, hvis ikke de mennesker, der har specifik forstand på emnerne, kommer til orde. Undersøgelser viser endda, at de fleste borgere i Danmark gerne vil høre om forskning, og at de generelt har tiltro til forskere.

Derfor handler det om at styrke samarbejdet og tilliden mellem videnskab og medier. Jeg har rådgivet fagfolk om medieoptræden i mange år, og jeg har gode erfaringer med at følge disse 6 trin. At følge dem fjerner selvfølgelig ikke risikoen for, at du bliver ’gidsel’ i en aktuel sag, men det minimerer risikoen for, at du bliver misforstået eller trukket rundt ved næsen.

1. Afklar din rolle i historien

Find ud af, hvilken rolle journalisten har tænkt sig, at du skal spille. Spørg, hvilke andre kilder journalisten taler med. Er det en politiker? Så overvej, hvilken rolle du vil få. Skal du være hjælperen, der understøtter politikerens budskab, eller modstanderen, der sår tvivl om det politiske budskab?

Optræder der også en anden forsker i indslaget eller artiklen? Så må du undersøge, hvad denne forskers tilgang til emnet plejer at være.

Du kan sagtens spørge journalisten om, hvilke synspunkter de andre kilder har. Det vil hun ofte gerne svare på, for det gør hendes historie bedre, hvis kilderne står skarpt med tydelige synspunkter.

2. Beslut, hvad du vil tale om

Inden du siger ja til at lade dig interviewe, så afgør med dig selv, hvilken type spørgsmål du vil svare på, og gør det klart for journalisten.

Vil du kun svare på spørgsmål, der relaterer sig direkte til din egen forskning og kompetence? Vil du gerne udtale dig bredere om forskningsfeltet? Eller har du en personlig holdning baseret på din forskning, generelle viden og erfaring?

Hvis du på forhånd har besluttet dig for, hvor langt uden for dit konkrete forskningsfelt du vil gå, bliver det lettere for dig at sige nej til at svare på bredere spørgsmål. 

3. Forbered dig

Øv dig i at formulere dine pointer i enkle, klare vendinger, og pas på med fagudtryk, som almindelige borgere ikke kender. Forklar fagudtryk ved at sammenligne med noget, de fleste kender i forvejen.

Hav konkrete eksempler parat til at illustrere teorien. Det er højst sandsynligt, at journalisten vil bede dig om et eksempel.

Når du udtaler dig til radio og tv, så prøv at få det centrale budskab ind i alle dine sætninger, så det næsten bliver umuligt at klippe uden om.

Orienter dine kolleger og din nærmeste leder om, at du skal i medierne, og giv dem et kort rids af, hvad du vil sige – og hvad du ikke vil udtale dig om.

Rådfør dig gerne med din nærmeste chef eller med jeres presseafdeling, hvis I har sådan en.

4. Få dine citater til tjek

Aftal med journalisten, at hun sender dig dine citater til gennemsyn, inden artiklen publiceres. Har du udtalt dig til radio eller tv, så bed om at få den tilhørende webartikel til gennemsyn. Ved større radio- eller tv-produktioner eller dokumentarprogrammer kan du bede om at få et indslag til gennemsyn.

Overhold altid den frist, journalisten sætter for tilbagemelding.

Husk, at det også er til journalistens fordel, at du ser citaterne, så du kan fange eventuelle faglige misforståelser.

5. Følg med i medierne i dagene efter

Følg med i medierne, efter du har udtalt dig, og tjek, at historien bliver på sporet.

Hvis du opdager, at du er blevet fejlciteret eller fejlagtigt kædet sammen med oplysninger, som forvrænger dine pointer, så kontakt journalisten og få fejlen rettet.

Selv om skaden er sket, så ’opdrager’ du på den måde journalisten og hendes medie til, at dig skal man være omhyggelig med, du er professionel og følger op, hvis noget er urigtigt.

Vær dog opmærksom på, at en artikels overskrift sjældent står for journalistens regning, men kan være skrevet at redaktionssekretæren, som har for vane at skarpvinkle, så en konflikt eller sensation trækkes yderligere op – og lokker flere læsere til.

6. Del dine udtalelser

Del dine udtalelser på sociale medier, så kolleger og andre journalister kan se, hvad du står for, og så den rigtige version af historien kobles til dig. Hvis ikke du selv har profiler på sociale medier, så tal med kolleger, som er aktive på sociale medier, og bed dem om at dele artiklen eller indslaget, hvor du optræder.

Hvis din institution har en kommunikationsafdeling, kan den også sørge for, at indslaget bliver delt på intranet og hjemmeside.

Der er flere grunde til, at det er en god ide: Du viser andre forskere og politikere, at du og dit institut, universitet eller forskningscenter er med til at kvalificere den offentlige samtale om dit forskningsfelt. Du tydeliggør over for journalister, at du har relevant kompetence på området, så de spørger dig en anden gang. Er du blevet fejlciteret eller ’taget som gidsel’, er sociale medier din mulighed for at tage afstand fra den måde, du er blevet brugt på. Tag gerne jeres presseafdeling – hvis I har en – og din nærmeste leder med på råd, inden du poster dit indlæg.