Vi konsulenter var arbejdsløse, hvis vi ikke skabte værdi

”Det smukke ved os konsulenter er, at vi bliver arbejdsløse, hvis ikke vi skaber værdi. Er det, du har lavet, godt, så kommer kunden tilbage, og er det rigtig godt, anbefaler de dig også til andre – er det ikke godt, så sker det modsatte".

Sådan startede et indlæg, som jeg gik i gang med at forfatte, mens coronaen havde lukket hele landet ned. Måske lidt skråsikkert – og selvsikkert - i en fast tro på, at mine kunder ventede på mig lige på den anden side af den nedadgående smittekurve.

Det gjorde de heldigvis også, men det er ikke så nemt, når der er en meget stærk diskurs i samfundet om, at konsulenter er dyre, ikke skaber værdi, og ikke mindst at det er at ”gå i en fælde”, når man får gratis hjælp, som vi i sidste uge måtte forstå, at det var sket for regeringen, da den lod konsulenthuset McKinsey & Co. arbejde gratis for sig.

Jeg måtte trække lidt på smilebåndet, da jeg læste det.

Jeg har selv haft større kunder, som har trukket sig, efter samarbejdet var startet, fordi der kom dessiner oppefra om, at man ikke måtte hyre eksterne konsulenter. At regeringen må tage sin egen medicin og ikke betale for konsulenter har så måske medført, at de for at bevare den gode relation har arbejdet gratis?

Hvem ved – jeg har ingen kontakter i McKinseys ledelse, som kan svare. At de gør det af et godt hjerte og for at udvise samfundssind, er der tilsyneladende ingen, der tror på. Men hvorfor egentlig ikke?

Den lille konsulentvirksomhed, som jeg er en del af, har hele vejen igennem nedlukningen lavet gratis kurser. Det har vi først og fremmest gjort, fordi vi fra den ene dag til den anden så vores kunder og gode samarbejdspartnere blive sendt hjem, og vi ved, hvor meget de ofte higer efter muligheden for at fordybe sig i det faglige stof, få ny inspiration og i dette tilfælde måske også en oplevelse af et holdepunkt i en kaotisk hverdag.

Gjorde vi det for at tjene penge? Ikke direkte.

Gjorde vi det for at fastholde gode kunderelationer og skabe anledning til nye? Selvfølgelig.

Gjorde vi det, med en antagelse om, at vores konkurrenter ikke var ligeså ’omstillingsparate' og 'agile’, som vi var? Så absolut.

Det var nok den primære drivkraft for mig. At den ulempe, det kan være at være en lille biks (for eksempel i offentlige udbud), kunne blive vendt til en fordel. At vi kunne sidde rundt om et bord, se hinanden i øjnene og sige, ’det gør vi – vi klarer det her’. Dét var drivkraften. At vende magtesløsheden over hele situationen, til handlekraft og styrke til at gøre NOGET.

Men vi har nærmest ingen betalende kunder haft i perioden. Det har været berettiget langt hen ad vejen: større arrangementer, kursusforløb og andet, som var planlagt, kunne ikke afvikles, og planlagte projekter blev udskudt. Men samtidig var der mange steder lukket for kasserne, når det kom til nye tiltag. Eksterne konsulenter er ikke noget, man bruger penge på i krisetider.

Samtidig med dette har vi alle, som de selvstændige underleverandører vi er, kunnet få del i de vigtige hjælpepakker til selvstændige. Og tak for det.

Men virker det ikke en smule mærkeligt? Jeg kan blive kompenseret for manglende indtægt, mens mine kunder ikke må bruge penge på mig. Ét af de projekter, som blev lukket ned grundet konsulentstop, kunne have trukket hele min kompensation i konsulentydelse i samme periode. Jeg kunne i stedet for at få penge for ikke at lave noget have hjulpet en større organisation med en nødvendig strategiproces. Er det det, der er meningen?

Jeg er taknemmelig, mest af alt for de mange kunder, som stille og roligt vender tilbage og glæder sig til at komme i gang med det, vi har planlagt sammen.

Jeg er sikker i min sag. Hvis du spørger dem, er jeg hverken ’kold’ eller ’en fældelægger’. Jeg gør det, jeg gør, for at hjælpe dem med at lykkes med det, de og deres organisationer er sat i verden for. Hvis ikke de mente, jeg skabte den værdi, havde jeg ikke kunnet komme ud på den anden side af denne krise – kompensation eller ej.