Underviser, tag dialogen: Det er bedre at stå i det svære, end at tro det går væk

Det er lidt tid siden, jeg har skrevet et indlæg. Livet som underviser er gået sin gang med undervisning, eksaminer, projekter og alt muligt andet godt og hverdagsagtigt. 

Men som underviser på en uddannelse der først og fremmest retter sig mod livebranchen, kulturlivet og oplevelsesøkonomien må jeg sige, at denne sommer har givet mig lidt stof til eftertanke. Der er også et kommunalvalg på vej, som bestemt trækker fronterne op. 

Jeg taler om protester og politiske markeringer i relation til Gaza. 

Der har altid været politiske dagsordner som har fyldt for de studerende, især klima oplevede jeg fyldte meget, da jeg startede som adjunkt. Men den bæredygtige dagsorden virkede mere fælles. Denne dagsorden opleves anderledes svær. 

Men den fylder rigtig meget for en stor gruppe unge mennesker. Det gør den i hvert fald der, hvor jeg er. 

Jeg startede min undervisning i faget ”Demokrati og Medborgerskab” på 1. semester den 28. november sidste år. På det tidspunkt havde jeg endnu ikke fundet en god måde at få samtalen ind i undervisningen på.

Resultatet blev derfor, at det kom ind i undervisningen på alle mulige måder i gruppearbejde og refleksioner, uden at jeg helt vidste, hvad jeg skulle stille op med det, og det gav et uforløst læringspotentiale.  

Professionelle praktikere

Derfor ville jeg denne gang tage samtalen allerede på første undervisningsgang. Vi har heldigvis rykket rundt, så dette er første fag de møder som nye studerende. 

Jeg startede samtalen via konkrete eksempler fra den forgangne sommer, hvor forskellige former for protester og ytringer og/eller risikoen herfor har givet anledning til kritik af forskellige arrangører – uanset om de har stået på ytringsfrihedens eller censurens ”side”, så at sige.

På Event Management og Økonomi skal vi uddanne reflekterede praktikere, og min opgave er selvfølgelig at lære de unge mennesker, hvordan de går professionelt til værks, fremfor at lade egne holdninger præge deres håndtering af sådanne situationer både i planlægningen og afviklingen. 

Det gik de studerende heldigvis ind i med det samme med kæmpe gåpåmod og god energi. 

Med den erfaring er min opfordring til andre undervisere at turde gøre det samme. Jeg ved ikke, hvor meget det sker, men min fornemmelse er, at mange prøver at holde undervisningsrummet upolitisk. 

Det, jeg oplever, er dog en flok unge, som for en stor dels vedkommende ikke mener, at man kan adskille politiske dagsordner fra faglige dagsordner. 

Jeg siger ikke, at det gælder alle uddannelser og studiemiljøer. Men der hvor det gør, så stå i det svære. Vis at du er klar til at facilitere en nuanceret dialog om, hvordan man kan sikre en professionel håndtering af disse uenigheder. 

Det giver et meget bedre studiemiljø, at det ikke er ”forbudt” og vigtigst, så giver det dem værktøjer til at skelne deres egne holdninger fra deres kommende professionelle praksis. Intet tyder på, at vi ikke får brug for det både nu og i fremtiden.