”Tåbelige regler”: Hvorfor tæller litteraturlisten med i længden på studerendes afleveringer?

I juni afsluttede jeg en master i Professionel Kommunikation. Ifølge studieordningen for denne master tæller litteraturliste og referencer med i det samlede antal tegn, der er maksimum for de enkelte skriftlige eksamensopgaver.

Jeg mener, at der her er tale om intet mindre end en akademisk katastrofe og kilde til ærgerlige faglige dilemmaer for de studerende, der forringer deres læring og kvalitet af deres arbejde.

Når jeg som studerende skriver afhandling, står jeg i den situation, at jeg ønsker at inddrage, henvise og referere til relevant litteratur og kilder for at levere et ordentligt stykke arbejde. Dette burde være positivt og et kvalitetsstempel i en læringssammenhæng på en videregående uddannelse.

Men med de regler, der er for antal tegn, er man nødt til at spekulere i, hvordan relevante referencer og litteratur kan minimeres mest muligt for at undgå, at det tager tegn fra selve afhandlingen.

Eller omvendt: Hvis man er doven studerende og ønsker at skrive mindst muligt, kan man spekulere i at inddrage flest mulige litteraturhenvisninger. Det giver jo ingen mening, at der er denne elastiske og relative forbindelse. Det er som at skulle tjene ind på gyngerne, hvad det har kostet på karussellen.

Jeg antager, at vi alle er interesserede i et højt akademisk og fagligt niveau. Det er ikke befordrende med litteratur og referencer, der tæller med i det samlede antal sider for de større skriftlige opgaver, hvis vi har denne ambition.

Jeg oplever det som direkte kontraproduktivt for den gode faglige opgave. At skrive en fagligt snæver opgave bliver et mål i sig selv med de regler, der er hos RUC. Er det ønskeligt?

Bredde bliver et fagligt problem

Hvis jeg i min undersøgelse af et fagligt felt er stødt på relevant litteratur, der ville være oplagt at inddrage, og jeg ønsker at vise, at jeg har orienteret mig bredt i feltet, er jeg nødt til at tænke: ”Nej, det går ikke… skynd dig at kigge væk… du har ikke plads til mere”.

Der er også situationer, hvor jeg i skriveprocessen overvejer, om jeg helt kan undlade at henvise til en kilde. Det giver jo ingen mening. Og reglerne gør, at bredde i opgaven bliver betragtet som et fagligt problem snarere end en kvalitet.

Som opstart på (forsknings)projekter laver den studerende ofte en litteratursøgning, som jeg også gjorde i min masterafhandling. Den kan ende ud med mange mulige artikler og bøger. Dermed bliver litteratursøgningen nærmest et benspænd i forhold til at holde mængden af referencer nede, hvis den studerende gerne vil have så mange sider til selve opgaven som muligt.

Fjern den tåbelige regel, Roskilde 

Jeg har studeret på både Syddansk Universitet og Aarhus Universitet og har aldrig tidligere oplevet, at litteraturlisten tæller med i antallet af tegn. Heller ikke på de professionsuddannelser, jeg kender, tæller referencer med i antallet af tegn.

Jeg ser det som et kæmpe akademisk problem for RUC og et urimeligt benspænd for de studerende og deres faglige udvikling og læringsproces. Jeg er med på, at man som studerende også skal lære at vælge ud og begrænse sig. Men det er angivelsen af det maksimale antal tegn i selve opgaven vel garant for - ikke, hvor mange sider du bruger på referencer og henvisninger?

Jeg skrevet til studievejledningen og til min studieleder vedrørende problemstillingen. Her har jeg fået at vide, at sådan er reglerne, og at de er besluttet for nogle år siden.

Jeg vil derfor foreslå, at RUC sætter antallet af tegn ned på de forskellige større opgaver og helt frisætter litteraturlisten, så man kan nørde lige så meget, man vil.

Med dette indlæg håber jeg, at denne tåbelige regel kan ændres for de fremtidige studerende på RUC.