Systemet er ødelagt, når hver tredje studerende er stresset
Der er noget grundlæggende galt med det nuværende systemet, når en tredjedel af alle studerende lider af stress, skriver Lea Friedberg, som er næstformand i DM Studerende, i denne udgave af Studenterbloggen.
Ida vågner med et sæt, selvom hun knap har fået noget søvn. Hjertet hamrer derudaf og tankerne fyger allerede rundt, selvom dagen knap er startet: På deadlines, der konstant kryber ind, frygten for fremtiden, huslejen der sluger det meste af uddannelsesstøtten - som politikerne igen har travlt med at slagte. Betyder det, at hun må optage mere studiegæld?
Pludselig føles dynen tung. Måske skulle man bare blive hjemme fra studiet, når det hele virker uoverskueligt og overvældende.
Sådan har alt for mange morgener startet for Ida, min gode veninde og et af de klogeste hoveder jeg kender. Men sådan er morgenen desværre for alt for mange studerende i dag. Frygten for fremtiden og politikere, der virker til at få et kick ud af at gøre studietiden så presset som menneskeligt muligt, giver os nok at stresse over. Så meget, at flere og flere bliver syge af det.
I vores nye medlemsundersøgelse svarer 25 pct, at de er stressede en stor del af tiden og 5 pct hele tiden. Det er en ud af tre studerende, der har store problemer med stress! Presset betyder, at studerende med et bankende hjerte oplever ikke at kunne sove om aftenen. De bliver irriterede og aggressive, har svært ved at huske, har svært ved at engagere sig og flere melder sig ofte syge. Hver femte med stress oplever endda at blive depressive.
“Stress handler ikke kun om, at der er for få timer i døgnet, men psykisk pres, forventninger, mange forskellige ting”, forklarer Ida.
Som hun sidder foran mig, er Ida billedet på den gode studerende, der har et relevant studiejob, det seje frivillige arbejde og gode karakterer. Desværre er hun også en del af en stadigt voksende, kedelig statistik over studerende, der oplever stress: “Vi skal arbejde mere, læse mere, låne mere. På et tidspunkt kan man bare ikke løbe hurtigere”.
Langt de fleste adspurgte studerende peger indad mod egne forventninger for at forklare, hvorfor de føler sig stresset.
Så simpelt er det dog næppe. Min oplevelse er, at vi tager samfundets forventninger så meget til os, at vi tror det kommer fra os selv. Det betyder også, at vi tror det er vores egen skyld, når vi knækker under presset. Det kan ikke falde tilbage på den enkelte studerende, når det er en tredjedel, der har problemer med stress. Der er noget fuldstændigt galt - ikke med de studerende, men med et system, der gør en tredjedel af os syge.
Derfor er det også et fejlskud af dimensioner, når Lars Løkke laver et generationstyveri med sin netop fremlagte 2025 plan. At skære i uddannelsesstøtten og lægge op til, at vi studerende skal arbejde mere og gældsætte os giver ingen mening, når man netop med Fremdriftsreformen har lagt op til, at vi skal være fuldtidsstuderende. Hvor mange timer i døgnet forestiller Lars sig, at vi har?
I medlemsundersøgelsen er den næststørste årsag til, at de studerende er stressede, bekymring for fremtiden. Ikke så underligt, når politikerne er på klapjagt efter de studerende.
Lea Friedberg, næstformand i DM Studerende
Alle blogindlæg er udtryk for skribenternes egen holdning. Bland dig gerne i debatten, men hav fokus på sagen og argumenterne. Vi sletter personangreb, diskriminerende udsagn og indspil uden relevans for diskussionen. God debat!
Pludselig føles dynen tung. Måske skulle man bare blive hjemme fra studiet, når det hele virker uoverskueligt og overvældende.
Sådan har alt for mange morgener startet for Ida, min gode veninde og et af de klogeste hoveder jeg kender. Men sådan er morgenen desværre for alt for mange studerende i dag. Frygten for fremtiden og politikere, der virker til at få et kick ud af at gøre studietiden så presset som menneskeligt muligt, giver os nok at stresse over. Så meget, at flere og flere bliver syge af det.
I vores nye medlemsundersøgelse svarer 25 pct, at de er stressede en stor del af tiden og 5 pct hele tiden. Det er en ud af tre studerende, der har store problemer med stress! Presset betyder, at studerende med et bankende hjerte oplever ikke at kunne sove om aftenen. De bliver irriterede og aggressive, har svært ved at huske, har svært ved at engagere sig og flere melder sig ofte syge. Hver femte med stress oplever endda at blive depressive.
“Stress handler ikke kun om, at der er for få timer i døgnet, men psykisk pres, forventninger, mange forskellige ting”, forklarer Ida.
Som hun sidder foran mig, er Ida billedet på den gode studerende, der har et relevant studiejob, det seje frivillige arbejde og gode karakterer. Desværre er hun også en del af en stadigt voksende, kedelig statistik over studerende, der oplever stress: “Vi skal arbejde mere, læse mere, låne mere. På et tidspunkt kan man bare ikke løbe hurtigere”.
Langt de fleste adspurgte studerende peger indad mod egne forventninger for at forklare, hvorfor de føler sig stresset.
Så simpelt er det dog næppe. Min oplevelse er, at vi tager samfundets forventninger så meget til os, at vi tror det kommer fra os selv. Det betyder også, at vi tror det er vores egen skyld, når vi knækker under presset. Det kan ikke falde tilbage på den enkelte studerende, når det er en tredjedel, der har problemer med stress. Der er noget fuldstændigt galt - ikke med de studerende, men med et system, der gør en tredjedel af os syge.
Derfor er det også et fejlskud af dimensioner, når Lars Løkke laver et generationstyveri med sin netop fremlagte 2025 plan. At skære i uddannelsesstøtten og lægge op til, at vi studerende skal arbejde mere og gældsætte os giver ingen mening, når man netop med Fremdriftsreformen har lagt op til, at vi skal være fuldtidsstuderende. Hvor mange timer i døgnet forestiller Lars sig, at vi har?
I medlemsundersøgelsen er den næststørste årsag til, at de studerende er stressede, bekymring for fremtiden. Ikke så underligt, når politikerne er på klapjagt efter de studerende.
Lea Friedberg, næstformand i DM Studerende
Alle blogindlæg er udtryk for skribenternes egen holdning. Bland dig gerne i debatten, men hav fokus på sagen og argumenterne. Vi sletter personangreb, diskriminerende udsagn og indspil uden relevans for diskussionen. God debat!
