Regeringen fordrejer sandheden i slaget om vores uddannelser

Med rødt slips og et passende antal alvorsrynker i panden tonede Lars Løkke Rasmussen frem på Facebook og lancerede den såkaldte helhedsplan. Selvom 2025-planen kun går 9 år frem i tiden, forsikrede statsministeren om, at “det handler ikke om næste folketingsvalg. Det handler om næste generation”.

Men hvis Lars Løkke virkelig bekymrer sig så meget om næste generation, hvorfor har han så travlt med at fyre alt krudtet af på skattesænkninger her og nu, i stedet for at investere i fremtiden?

Med 2025-planen og finanslovsforslaget for 2017 har Venstreregeringen i grove træk tænkt sig at forringe vores muligheder for at få en kvalitetsuddannelse på to måder: Dels vil den skære i uddannelsesstøtten, og dels vil den fortsætte med at skære lunser af budgetterne på de videregående uddannelser med sit nedprioriteringsbidrag.

Hvis Venstre får sin vilje og lykkes med at skære 1.200 kr. i SU’en om måneden, vil vi studerende være tvunget til enten at gældsætte os under vores studier eller nedprioritere vores studier for at arbejde mere. Huslejen og bøgerne betaler jo ikke sig selv.

De studerende, der kommer fra velstillede akademikerhjem med masser af bøger i bogreolerne, skal nok klare sig. De kan låne lidt ekstra af far og mor, som også bakker op om studievalget, når presset fra eksamen og CV-ræset er ved at vælte dem omkuld.

Så nemt er det ikke for mønsterbryderen, der som den første i sin familie vil bruge sit talent og bidrage til samfundet ved at tage en lang videregående uddannelse. Og i modsætning til de myter, der florerer, så er mønsterbryderen faktisk reglen fremfor undtagelsen.

Når Venstre og deres kumpagner forsvarer deres forringelser af unges muligheder for at uddanne sig, fremstiller de det tit som om, uddannelsesstøtten kun går til akademikerbørn. Det er vist det, man kalder en nødløgn.

Studerende, hvis forældre er akademikere, er faktisk en minoritet. I 2015 var det ikke en gang hver fjerde af de nyoptagne studerende, hvis forældre havde en lang videregående uddannelse.

Den absolut største gruppe studerende, der i 2015 blev optaget på de danske universiteter er mønsterbrydere. Hele 37 procent af dem har forældre, som enten er faglærte eller ufaglærte. Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal.

Den sociale mobilitet i Danmark er ikke perfekt, men man skal da være munkemarxist eller Lars Seier fra Saxo Bank for at synes, at 37 procent mønsterbrydere ikke er opløftende.

Et andet sløjt argument fra regeringen går på, at udgifterne til uddannelsesstøtten er steget, og nu udgør en alt for stor udgiftspost sammenlignet med udgifterne til at lave uddannelse for.

Men for det første er det klart, at udgifterne til SU er steget, når flere end nogensinde før tager en uddannelse. Under statsminister Anders Fogh Rasmussen havde Venstre selv et ønske om, at flere skulle tage en uddannelse. Vi unge har lyttet og gjort det, vi blev opfordret til. Flere studerende giver selvfølgelig højere udgifter til SU.

For det andet har man i årevis skåret ned i uddannelsesbudgetterne. Sidste efterår besluttede Venstre og co. at skære 9 mia. kr. på uddannelserne i Danmark. De sparekrav forlænger Venstre i deres finanslovsudspil, så vi samlet set rammer nedskæringer for 10 mia. kr. i 2020. Det siger sig selv, at når udgifterne til uddannelsesinstitutionerne skæres så dramatisk ned, så vil udgifterne til uddannelsesstøtten syne større. Hvis regeringen er utilfreds med forholdet mellem udgifterne til uddannelse og til uddannelsesstøtte, så kan den jo investere i uddannelserne.

For det tredje er en masse andre unge mennesker blevet puttet over i SU-systemet. Det gælder f.eks. eleverne på Politiskolen, der før fik løn. Og det gælder de unge under 30 som tidligere var på kontanthjælp, som nu er kommet på SU. Det er et resultat af en anden politisk beslutning om at tage fra de unge og give til de rigeste, og det får så stigningen i SU-udgifter til at se endnu større ud.

Det er alt sammen meget flot spin fra regeringens side. Men det ændrer ikke på, at det er en taberplan. For hver gang et ungt menneske uddanner sig – uanset om hun eller han tager en faglært, kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse – kommer det os alle sammen til gode, fordi vi får råd til mere af alt det, der gør Danmark til et fremragende land at leve i.

Så lad os sammen sige pænt nej tak til højrefløjens fordrejninger af virkeligheden.
Gry Inger Reiter, formand for de studerende i Dansk Magisterforening

Alle blogindlæg er udtryk for skribenternes egen holdning. Bland dig gerne i debatten, men hav fokus på sagen og argumenterne. Vi sletter personangreb, diskriminerende udsagn og indspil uden relevans for diskussionen. God debat!