4 små fortællinger: "Man sidder og læser 2-3.000 år gamle lertavler med kileskrift"

De der hasselmus er dødlækre – kan du sende nogle flere?

Assyriologi er studiet af Mesopotamiens oldtid – det, vi i dag kalder Mellemøsten.

Man sidder i bund og grund og læser 2-3.000 år gamle lertavler med kileskrift i fem år. Det kan være en handelsmand, der har skrevet til en anden: "De der hasselmus er dødlækre, kan du sende nogle flere?"

Det er et studie, hvor du er til eksamen hver dag.

Til undervisningen præsenterer man sine oversættelser fra de 40 linjer, man har brugt 20 timer på at forberede. Der er hverken tegnsætning eller orddeling i sproget. Det er som at samle et puslespil. Bare det at finde ud af, hvor et ord starter og slutter, det kan være enormt frustrerende.

Jeg skrev bachelor om babylonsk medicin. Hvem er de mennesker, som udøvede det? Hvilken forståelse havde de for sygdommene? Havde de diagnoser, som man har i sundhedsvæsenet i dag? I dag arbejder jeg med sundhedsøkonomi og sygehusplanlægning på Rigshospitalet, og jeg bruger min skriftlige, sproglige faglighed hver dag.

Det er et studie, der lærer dig at arbejde sindssygt struktureret, og du bliver ret dygtig til at forstå, hvad andre faggrupper siger.

Det, at du selv har brugt fem år på at sætte dig ind i en uddød kultur, giver dig evnen til at gøre det samme igen i alle mulige andre felter.

- Jens Kongsted, cand.mag. i assyriologi

Kønsstudier handler om langt mere end bare mænd og kvinder

Kritikken af, at kønsstudier er feministisk politik forklædt som videnskab holder overhovedet ikke.

Feminismen er som et par briller, man tager på, når man anskuer for eksempel historien. Det gør, at vi kan se nogle strukturer, der ellers er skjult. Men det gør ikke faget uvidenskabeligt. Vi sidder ikke og diskuterer politisk feminisme – vi studerer teorier og laver empiri. Underviserne er virkelig kompetente, de studerende er enormt ivrige efter at være her.

Vi er 39 studerende, og kun to er mænd. Resten er kvinder eller non-binære.

Så nogle gange kan det være et feministisk ekkokammer, men det er også så meget mere end det. Jeg er den eneste historiker på mit hold, men der er en del idehistorikere. Der er også folk fra filosofi, forskellige sprogfag og kunsthistorie. Det er en bred vifte af fagligheder, vi kan sætte i spil ud fra en fælles interesse for kønsstudier.

Kønsstudier handler om langt mere end bare mænd og kvinder.

Feministiske teorier har ofte et aspekt, som læser køn ind i analysen og med fokus på kvinder, men det er virkeligheden en bredere vifte af fokus på både køn, race og klasse. Vi studerer for eksempel identitetspolitik, økofeminisme, feministisk geografi, aktivisme og sociale bevægelser.

- Freja Skall Thorøe, studerer historie med kønsstudier som tilvalg

I en verden af kaos skubber mennesket mening foran sig

Jeg begynder at kede mig utrolig hurtigt, hvis jeg laver for meget det samme, så jeg klippe-klistrer og læser alt muligt på kryds og tværs, så på den måde er jeg stadigvæk i gang med at vælge - eller har ikke valgt – eller vil vælge det hele.

Tilbage i starten af 90’erne var der en snu studievejleder, der spurgte mig: ”Hvad interesserer du dig for?”

”Politik, historie, filosofi, antropologi”, svarede jeg.

”Du behøver ikke vælge”, sagde hun så, ”du kan få det hele på idehistorie”.

Indtil videre har det været meget sandt. På idehistorie følger vi tumulten af menneskelige tanker og praksisser op igennem historien og aktuelt.

Det er uendeligt fascinerende, hvordan mennesket har sådan en tendens til at skabe orden i kaos. Mennesket skubbet mening foran sig selv, og så træder vi ind i den ramme og forklarer, hvorfor det, vi gjorde, var rigtigt – eller forkert.
Jeg starter med den tese, at der ikke er mening i verden. At der ikke er nogen sandheder i verden, kun de historier vi fortæller”.

- Mikkel Thorup, professor i idehistorie, Aarhus Universitet

Hvis vi vil have bæredygtig energi, er der brug for geologer

Geologi er læring om, hvordan livet har udviklet sig på jorden over millioner af år. Hvordan kontinenter har flyttet sig rundt, og hvordan vulkaner virker. Uden at vi tænker over det i hverdagen, er den viden helt essentiel for vores samfund.

Hvis flere og flere skal have elbil, og vi vil have flere og flere vindmøller til bæredygtig energi, så kræver det en hel masse materialer i form af mineraler og råstoffer, og de skal findes og udvindes.

Eller tag grundvandet. Hvor finder vi det? Hvordan beskytter vi det? Det er sådan noget, vi kan svare på.

I nogle dele af verden er der historier om, hvordan folk stjæler sand fra strande. Sand er vigtig for byggeindustrien, og der er simpelthen knaphed på ressourcer. Der kan geologer være med til at udvikle, hvordan vi håndterer det.

- Lars Nielsen, professor i geofysik