Klasseprivilegierne, knallertbøllen og en akademiker med en let såret selvfølelse

Vrooum! Knallerten ræsede hen over fortovet, og jeg måtte springe til siden med et spjæt.

Sådan blev jeg revet ud af min embedsmands-værdighed, som jeg skridtede ud ad hoveddøren til Slagelse Rådhus, hvor jeg som nyansat akademisk medarbejder netop havde været til rundvisning.

”Indvandrer”, tænkte min hjerne i det sekund jeg så knallertbøllen. Muligvis har hjernen tænkt det mere politisk korrekte ”anden generationsindvandrer-knallertbølle” eller ”knallertbølle af anden etnisk oprindelse end dansk”.

I al fald er det sikkert, at min reptilhjerne så en ”indvandrer”, før den så en ”knallertbølle uden styrthjelm” give den gas hen over fortovet. Det er jeg ikke ret stolt af. Dumme, dumme hjerne.

Alle er enige, intet sker

Sommeren er læsetid, og jeg har netop læst Joan C. Williams’ nye bog ”Bryd bias”. Hun kommer mig til undsætning ved at slå fast, at alle, der trækker vejret, også lader sig styre af bias. Ubevidste, forudfattede holdninger og bedømmelser, hvor automatpiloten hjælper os gennem en tilværelse med mange valg.

Stadig flere stillingsopslag efterspørger en ”DEI-manager” eller en ”DEI-konsulent”. DEI betyder på godt dansk Diversity, Equity & Inclusion. ”Bryd bias” er derfor en bog, der rammer lige ind i tiden.

En tid, hvor P1 Debat for 117. gang kører om ny runde om for få kvinder i bestyrelserne, og Politiken atter kører en casehistorie om ledige over 50, som har svært ved at blive lukket ind på arbejdsmarkedet.

En tid, hvor de store faglige organisationer laver fagfestivaler om diversitet på arbejdsmarkedet. Alle falder over hinanden i begejstring for diversitet. Alligevel sker der ingenting.

Vred, hvid mand – og potentiel allieret

Derfor er det godt med ny ilt udefra.

Men hvad tænker vi i grunden på, når vi taler om ”større diversitet” – altså mangfoldighed?

Mange (mænd) vil sikkert mistænke ordet diversitet for at være en del af wokebølgen og sidde med korslagte arme i tavshed og forsøge at se neutrale ud – mens de håber, at også dette nok går over af sig selv. Her har min nye guru Joan C. Williams en god pointe:

”Det er en fejl at tale om race- og kønsprivilegier uden også at tale om klasseprivilegier. Gør man det, er man sikker på at skubbe akademikere, der er de første i deres familie til at tage en universitetsuddannelse fra sig – dem jeg også kalder ”førstegenerations-akademikere”. Hvide førstegangsakademikere bliver ofte vrede, når de bliver fremstillede som privilegerede, for i sammenligning med hvide mænd fra veluddannede familier er de ikke privilegerede på det akademiske arbejdsmarked.”

Det er meget udansk og old school at tale om klasseprivilegier. Men gad vide, hvordan det ser ud i Danmark på den front?

Williams argumenterer for, at førstegenerations-akademikere er oplagte allierede i kampen for større diversitet. For de vil selv opleve fordele af en mere arbejdsplads med mere mangfoldighed og plads til mere end én arbejdspladskultur.

Netværk og kulturel kapital

Joan C. Williams påstand er, at førstegenerations-akademikere har lige så svært ved at avancere og finde fodfæste på arbejdspladsen som de mere klassiske minoritetsgrupper.

For rigtig mange skæbner inden for uddannelse og rekruttering afgøres af netværk, kulturel kapital og evnen til at læse de usynlige spilleregler. Men det er branchebestemt. Williams skriver – vel at mærke skriver ud fra en amerikansk virkelighed:

”Bias baseret på klasse er ikke så tydelige på det tekniske felt, for eksempel i ingeniørfaget, som på områder som advokat- investerings- og bankvirksomhed, der er mere afhængige af netværk og kulturel kapital.”

Tilføj selv flere brancher, kære læser.

Og 2. g knallert-bøllen fra Slagelse? Han kører rundt derude, helt upåvirket af al debat om diversitet, bias og inklusion. Uden styrthjelm, endda.