Efter krigen i Ukraine: Det vil blive efterspurgt
Danske akademikere har en erfaring, som vil blive efterspurgt, når Ukraine engang efter krigen skal genopbygges, skriver Stefan Katic. Her er det tegn på fremskridt i den ukrainske modoffensiv i Kharkiv-regionens østfront fra maj 2022. © Foto: Moktar Hamdi/SIPA/Ritzau Scanpix
Når genopbygningen af Ukraine starter, vil det ikke kun handle om veje og bygninger. En helt samfund skal bygges op. Her har danske akademikere et ”hemmeligt våben”, men det er så selvfølgelig for os, at vi ikke kan få øje på det: Ikke-korruption. Den erfaring bliver efterspurgt i fremtidens Ukraine.
For nogle år siden besøgte jeg byen Kherson ved Sortehavet. Her interviewede jeg masser af ngo-ildsjæle, der med dansk støtte tilbød retshjælp, støtte til sårbare børn og unge, og tilbud om rådgivning og terapi til tidligere kriminelle i den svære tid efter løsladelse fra fængslet.
Ringer navnet Kherson en klokke, er det måske fordi byen mellem Krim-halvøen og Odessa i dag er besat af russiske invasionsstyrker. Jeg tænker ofte på de gode mennesker, jeg dengang talte med og siden skrev om i en håndfuld artikler. Gad vide, hvad der er blevet af dem?
Hvad har alt dette med danske akademikere at gøre? En hel del. Hør her:
Ingen aner, hvordan eller hvornår Putin krig mod Ukraine stopper. Men på et tidspunkt vil den finde sin afslutning, og et kæmpe genopbygningsarbejde vil begynde. Danmark og EU vil gå massivt ind i genopbygningen af det ukrainske samfund. Både i genopbygningen af den fysiske infrastruktur, som er smadret, men også i den del, der handler om velfungerende institutioner, værdier og samfundsliv.
Jeg kan ikke betjene en kampvogn eller behandle krigsofre. Jeg er akademiker. Men du og jeg har masser at byde på
Den værdimæssige Marshall-hjælp
Jeg kan ikke betjene en kampvogn eller behandle krigsofre. Jeg er akademiker. Men du og jeg har masser at byde på. Vi kan bare ikke se det, fordi vi står, ånder og arbejder midt i det hver dag:
Hvert år, når den årlige rangliste Corruption Perception Index offentliggøres, hyggeslås Danmark med Finland om førstepladsen som verdens mindst korrupte land. I Danmark lander en lokalpolitiker på forsiden af Ekstra Bladet, når han eller hun har taget i mod seks flasker rødvin og en ny smartphone. Hvorfor? Fordi det er helt usædvanligt. Det er undtagelsen.
Omvendt figurer Ukraine på en 122. plads som det mest korrupte land i Europa (som en lille trøst ligger Rusland på 136. pladsen) i Transparency Internationals korruptionsindeks fra 2021. Selv Albanien, Moldova og Bosnien-Hercegovina klarer sig bedre.
Mange i Ukraine håber på, at genopbygningen af landet ikke blot kommer til at handle om boligblokke, vejbroer og transformatorstationer, men også om et mere retfærdigt, mere transparent og mindre korrupt samfund. Mindre oligark og mere samtale.
Her har danske akademikere inden for uddannelse, forskning og administration masser at byde på.
Man kan gøre noget allerede nu, både som individ, arbejdsplads og som faglig organisation
Respekt for de russere, der siger fra
Det er vigtigt at lade magtesløshed erstatte af handling. Og her behøver vi ikke vente på at krigen slutter. Man kan gøre noget allerede nu, både som individ, arbejdsplads og som faglig organisation.
Og for lige at tage fat i sidstnævnte, så udsendte DM’s bestyrelse få dage efter den russiske invasion af Ukraine en fordømmelse af den russiske invasion af Ukraine. Og efterlyste konkrete ideer. Den dør står stadig åben, så kom frisk.
De første dage efter invasionen kunne man godt gå hen og blive noget 360 grader negativ over for Rusland. Derfor tak til DM’s bestyrelse for at huske at minde os om, at reaktionerne på invasionen ikke må gå ud over den enkelte russer her i landet. Og for at bakke op om de russiske akademikere, der straks efter invasionen skrev under på et opråb mod krigen.
I Putins Rusland er det ikke gratis at sætte sit navn på sådan en protest. Det er forskellen på dem og os – for os er det omkostningsfrit at handle. Vi har friheden til at handle. Så brug den og kom ind i kampen.
