Jobansøgningen er ikke død – den er bare virkelig dårlig

Jeg har den seneste tid set talrige eksempler på opslag og indlæg, der alvorligt erklærer, at jobansøgningen er død. Argumenterne for det er mange. Grundlæggende for dem er, at hverken de jobsøgende eller arbejdsgivere oplever, at den skaber nogen særlig værdi ift. at finde det rette match mellem virksomhed og kandidat.  

På arbejdsgiversiden påpeger man det frustrerende i at skulle læse talrige ensartede og generiske ansøgninger igennem, som intet siger om, hvad de jobsøgende kandidater specifikt kan bidrage med. Den stigende brug af ChatGPT, og de i bedste fald middelmådige ansøgninger den producerer, har bestemt heller ikke hjulpet på sagen. 

Hos de jobsøgende lyder det omvendt, at det ofte kan føles som om, at ansøgningen overhovedet ikke bliver læst. Hvorfor bruge tid og kræfter på at læse op på alt om en virksomhed og skrive sig ind i det, hvis det alligevel ikke betaler sig?  Og hvad med dem der siger, at det alligevel er ens netværk, som afgør det hele i sidste ende? 

Vi ender altså i den prekære situation, at arbejdsgiverne på den ene side er så trætte af dårlige ansøgninger, at de mister lysten til at læse dem grundigt igennem. På den anden side kan de jobsøgende ikke se pointen i at bruge tid på at gøre dem gode, når nu arbejdsgiverne virker så trætte af at læse dem.  

Der er meget at arbejde med 

På den måde bliver diskursen om jobansøgningens død en selvforstærkende fortælling, som begge sider bidrager til. Jeg vil dog vove den påstand, at det, i hvert fald indtil nu, er en falsk fortælling – for ansøgningen er ikke død – den er bare ofte virkelig dårlig. 

Ansøgningen som medie, som den burde være, og her tillader jeg mig at trække ekspertkortet, er der intet i vejen med. Problemet opstår fordi kommunikationen mellem arbejdsgiverne og de jobsøgende fungerer endog meget dårligt. Det er begge sider nødt til at tage deres del af ansvaret for – og måske også os konsulenter, som rådgiver dem. I hvert fald hvis vi ønsker at bevare den skriftlige ansøgning som en del af ansættelsesprocessen, og det synes jeg vi har god grund til, for alternativet er i mine øjne meget værre.

Jeg vil derfor bygge resten af mit indlæg op i tre dele. Først vil jeg kort forklare, hvad der i mine øjne udgør en god ansøgning. Dernæst vil jeg argumentere for, hvorfor vi bør bevare ansøgningen, ikke som den oftest kommer til udtryk, men som den burde være. Til sidst vil jeg prøve at komme med nogle kvalificerede bud på, hvad både arbejdsgivere og de jobsøgende kan gøre for at hjælpe den på vej. 

Hvad er en god ansøgning? 

En god ansøgning er et dokument, hvor kandidaten lykkes med at formidle, hvordan deres erfaring kan omsættes til håndgribelig opgaveløsning og værdiskabelse i lige netop den stilling de søger hos lige netop den arbejdsgiver de søger hos.   

Ikke en uddybning af erfaringen, som fremgår af CV’et, men en omsætning af den. Ideelt set skal der spille en levende og medrivende film i arbejdsgivers hoved af f.eks. Sophie eller Lars, der allerede sidder i jobbet og gør et fremragende (og konkret!) stykke arbejde.

Kort opsummeret, og i nævnte rækkefølge, kan det koges ned til: 

Indledende motivation: Hvorfor er det her en spændende opgave for dig at løse for lige netop den her arbejdsplads? 

Derefter: 

1. Vis, at du har forstået, hvad det er for opgaver du skal være med til at løse og for hvem 

2. Giv dit konkrete og levende bud på, hvordan du vil bære dig ad med at løse opgaverne 

3. Fremhæv den relevante erfaring du har med at løse lignende opgaver og også gerne hvilke resultater du har opnået 

Det har man ganske enkelt ikke mulighed for at gøre i samme grad i sit CV, selvom mange lige nu argumenterer for, at CV’et kan og bør stå alene. Hvilket bringer mig videre til næste punkt.  

Hvorfor skal vi bevare ansøgningen? 

Først og fremmest skal vi bevare ansøgningen, fordi den virker. Hvis den ellers er godt skrevet og er stilet imod et nogenlunde realistisk job. Det har vi set talrige eksempler på i DM’s karriererådgivning, hvor medlemmer, der i månedsvis intet har hørt fra arbejdsgiver, pludselig bliver indkaldt til jobsamtaler i flæng. 

Dernæst skal vi bevare ansøgningen, fordi den giver adgang til det akademiske arbejdsmarked for de grupper, der ellers kan have svært ved at finde deres fodfæste.  

Det kunne f.eks. være den nyuddannede, som af gode grunde ikke kan fremvise meget erfaring endnu, men som sagtens kan være den, der har de bedste og mest værdiskabende idéer for arbejdspladsen. Idéer, der kan skabes nysgerrighed om i en ansøgning. 

Det kunne også være personen, som ønsker et brancheskift og skal til at oversætte sine kompetencer ind i en ny sammenhæng, hvor matchet ikke nødvendigvis giver sig selv, men ofte kan skabe stor værdi. Senest har IT-branchen f.eks. fået øjnene op for, hvordan humanister fra kulturbranchen kan skabe stor værdi fordi de er eksperter på betydningen af brugeroplevelsen. 

Eller hvad med den seniormedarbejder, som ufrivilligt skal forholde sig til fordomme om deres evner indenfor den nyeste teknologi, som i en ansøgning kan udfolde deres ekspertise på en måde, som ikke lader sig gøre i et CV.   

Uden ansøgningen risikerer vi, at arbejdsgiverne i endnu højere grad går med de sikre kandidater med den mest ”korrekte” erfaring. Det skaber et mere ulige arbejdsmarked med dårligere adgang for dem, som tør tænke i nye baner.  

Ansøgningen er altså ikke et ligegyldigt dokument, som er sat i verden for at gøre livet surt for alle parter. Den er et forsøg på at give kandidaten mulighed for at udfolde lige netop deres potentiale overfor arbejdsgiver og de opgaver vedkommende tilbyder.  

Hvordan bliver ansøgningerne så bedre? 

Så hvorfor er det så så svært? 

Som karriererådgiver i DM på femte år har jeg gennem tiden talt med over tusind skarpe og dygtige medlemmer, som på alle måder har meget at bidrage med til verden og arbejdsmarkedet. Desværre kommer det sjældent til udtryk i deres ansøgninger. Selv når folk virkelig har gjort en indsats.  

Som jeg antydede tidligere i mit indlæg, tror jeg, det skyldes dårlig kommunikation mellem arbejdsgiverne og de jobsøgende om, hvad det er ansøgningen skal kunne og det starter oftest med jobopslaget. Jeg tror arbejdsgiverne kan blive langt bedre til at efterspørge det de faktisk vil have i deres jobopslag.  

De jobsøgende har på den anden side også udfordringer med at gennemskue genren og skriver ofte i stil med noget, de har lært et andet sted fra. De nyuddannede skriver f.eks. ofte ansøgninger, som var de en akademisk opgave og seniorerne skriver ansøgninger som man gjorde det for 10 eller 20 år siden. Det har cirka lige dårlig effekt. 

I starten af indlægget lovede jeg, at jeg ville fortælle, hvad du selv som jobsøgende kan gøre. Her kommer mit råd; Du skal lade være med at tro, at du kan skrive en god ansøgning uden at have sat dig grundigt ind i stillingen og organisationen du søger hos (og her kan ChatGPT faktisk være til stor hjælp).

Det er en forudsætning for, at du kan give gode og konkrete bud på, hvordan du kan bidrage. Samtidig er det vigtigt at forstå, at selv den bedste ansøgning ikke per automatik løser alle problemer, hvis du søger i en branche med hård konkurrence om stillingerne.  

Det starter i jobopslaget 

Men hvad kan arbejdsgiverne så gøre? 

Arbejdsgivere skriver ofte formuleringer i stil med ”du skal have erfaring med”, ”du skal kunne varetage nedenstående opgaver”, ”Det er en fordel hvis du har beskæftiget dig med”.  

Som svar skriver den jobsøgende ofte svar som ”jeg har erfaring med”, ”jeg kan varetage opgave xyz” og ”gennem mine studier i … har jeg beskæftiget mig med”.  Det fungerer måske fint ift. CV’et, men det er uinspirerende læsning i en ansøgning. 

Arbejdsgiveren kunne alternativt have skrevet et separat afsnit om deres forventninger til ansøgningen i deres jobopslag på en måde, der stiller større krav til kandidaterne, der søger deres job. Jeg vil slutte af med at give et bud på, hvordan det kunne se ud: 

”I din ansøgning forventer vi, at.. 

1) Du forklarer, hvad der motiverer dig til at søge lige netop det her job på lige netop vores arbejdsplads 

2) Du forklarer, hvad du forstår som de vigtigste opgaver i stillingen og hvorfor.  

3) Herudover vil vi bede dig give os tre konkrete eksempler på, hvordan du forestiller dig, at du kan hjælpe os med at løse de nævnte opgaver. Selvfølgelig med forbehold for, at du ikke kan vide alt på forhånd. Ring til os, hvis du er i tvivl om noget. 

4) Til sidst vil vi bede dig om at fortælle os, hvordan du tænker din tidligere erfaring kan have en positiv betydning for din opgaveløsning. 

I vores læsning af din ansøgning vil vi lægge vægt på, at du udviser forretningsforståelse og evne til selvstændig opgaveløsning med udgangspunkt i vores hverdagspraksis. 

Ansøgninger, der udelukkende taler om tidligere erfaring, vil ikke blive taget i betragtning.”