Reklamer virker for politiske partier, men åbenbart ikke for uddannelser

Den danske regering vil finde penge ved skære på uddannelsesinstitutionernes brug af reklamer… Men vent, kan de det? Og er det overhovedet en god ide? Lad mig udpensle:

Regeringen lancerede for et par uger siden deres politiforlig, hvor en del af finansieringen findes hos uddannelsesinstitutionernes såkaldte markedsføringsbudgetter. Formelt set kan det ikke lade sig gøre for regeringen at tage penge ud af markedsføringsbudgetterne, da institutionerne selv bestemmer deres budget. Så det regeringen kan gøre, er at tage penge fra den almindelige bevilling til landets uddannelser, og så håbe på at institutionerne selv skære i markedsføringsbudgetterne, hvis der overhovedet er særligt mange penge at hente der. Dette er åbenlys topstyring på højt niveau, men det er vi jo efterhånden så vant til.

Det er selvfølgelig blevet stærkt kritiseret, at man vil finde penge til et politiforlig, ved at skære på uddannelse. Dette kaldte Mette Frederiksen før valget for noget der var ”tudetosset” at gøre. Ministeren insisterer selvfølgelig stadig på at de ikke skære på uddannelserne så det rammer kvaliteten, men derimod kun på markedsføringsbudgetter selvom regeringen formelt ikke kan. Når det bliver fremhævet at markedsføringsbudgettet også bruges til åbent hus-arrangementer, brobygning og andre fornuftige tiltag der hjælper unge mennesker med at vælge den rigtige uddannelse, så svarer ministeren, at der kun skal spares på reklamer.

Jeg er personligt blevet ret reklameforskrækket de seneste par år. Jeg synes man støder på reklamer hele tiden, i den offentlige transport, i medierne og overalt på internettet. Og man undrer sig over om det overhovedet virker. Der er jo så mange det er kan være svært at overskue. Så derfor lyder det jo intuitivt fornuftigt at uddannelserne ikke spilder skattekroner på sådan noget. Men sandheden er bare at det virker, for ellers ville foreninger, virksomheder og ej forglemme politiske partier, bruger millioner af kroner på det. Men da ministeren d. 29 september var til samråd, mente hun dog ikke at reklamer fungerer når det gælder uddannelse.

Det er klart at institutionerne skal bruge reklamerne klogt, da man nok ikke behøver at fremhæve populære studier som psykologi, medicin og statskundskab. Men det gør man heldigvis heller ikke. For lige nu bruges alle reklamepengene jo primært på at fremhæve uddannelser som over længere tid har manglet tiltrækningskraft. Ministeren har fx haft fokus på at vi skal have flere kvinder til at søge STEM-uddannelser, men hvordan vil man skabe det fokus uden brug af en eller anden form for reklamer? Reklamer kan bruges til at oplyse de mange fortvivlede unge mennesker om hvor forskellene er på lignende uddannelser, hvor mange spændende nye uddannelser der oprettes og hvor rundt i hele kongeriget den samme uddannelse ligger. Så vi kan få flere til at søge biomedicin i stedet for molekylær biomedicin, matematik i stedet for forsikringsmatematik eller medicinalkemi i stedet for medicin.

Et nyt ord for reklamer der bruges hyppigt, er oplysningskampagner, måske skulle uddannelsesinstitutionerne bare kalde deres busreklamer for det.