"Et politisk trylleslag er ikke nok": Regeringens uddannelsesplan bør stå på grundige analyser

Regeringen har netop præsenteret sit udspil til et uddannelseslandskab, der skal sikre uddannelsestilbud i hele landet.

Forslaget er mest konkret, når det gælder placering af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, da de korte- og mellemlange uddannelser i forvejen har en regional forpligtelse til at dække lokale arbejdsmarkeders behov.

Der skal være uddannelsestilbud i hele landet.

Tidligere analyser af de studerendes søgemønster, der søger en professions- eller erhvervsrettede uddannelse, pegede på, at lokal tilgængelighed var et afgørende kriterium for mange ved valg af uddannelse. Faktisk var det en betingelse for, at mange påbegyndte en videregående uddannelse.

Vil vi have et uddannelsessystem med lige muligheder for uddannelse, er det nødvendigt også at tænke i placering.

Politiske trylleslag er ikke nok

Når det er sagt, er det selvfølgeligt ikke gjort med et politisk trylleslag, selvom nogen måske kunne ønske sig det. Det siger sig selv, at det heller ikke lader sig gøre uden den nødvendige finansiering.

En uddannelsesplan må og skal stå på grundige analyser af de specifikke arbejdsmarkedsbehov lokalt, studerendegrundlag, muligheder for praktikforløb og studiejobs under uddannelse, studieboliger og meget andet. Men nok så vigtigt også iagttagelser af, om de uddannelsesudbud, som planlægges (og i sidste ende prioriteres), kan holde til en faglig bedømmelse, både hvad angår et inspirerende studie- og arbejdsmiljø, men også som en uddannelse, der kan holde til en vurdering af den nødvendige faglige kvalitet.

Om en uddannelse så har den nødvendige faglige kvalitet debatteres jo netop lystigt dette forår, særligt når det gælder lærer- og pædagoguddannelsen. Hertil er koblet en retorik som den, vi så i vinter i forbindelse med lovforslaget om en privat læreruddannelse: "en nationalt styret læreruddannelse kommer til kort, når det gælder det at understøtte den studerendes dannelsesrejse ifm. sit studie".

Centrale mål og styring har taget overhånd i planlægningen af uddannelser

Det kan der være meget sandhed i for mange flere uddannelser, fordi centralt fastsatte mål og styring helt åbenbart har taget overhånd i de sidste 15-20 års uddannelsesplanlægning.

For mig at se handler det mest om nationale bindinger vedrørende indhold og styringsprincipper. I nærlæsningen af regeringens udspil står det tydeligt, at udspillet er blevet til under arbejdstitlen ’opgøret med centralisering’, og måske bebuder det en ny æra i dansk uddannelsesplanlægning. I hvert fald bør vi hilse disse ambitioner velkommen, hvis det betyder mere lokal frihed i tilrettelæggelse og toning af uddannelser.

En lokal forankring sikres bedst i tæt samspil med lokalmiljø og befolkning og i tæt samarbejde med studerende og undervisere. Og her har jeg en bekymring. De involveringsprocesser, som aktuelt er normen, går mere på at skabe gode underviserforvaltere og presse mere studieaktivitet ud af de studerende, end de går på at skabe ejerskab og engagement.

Men måske der bag den berettigede debat om udflytning, placering og finansiering alligevel kan være noget magi i luften.