Gul a-kasse vil omgå dagpengesystemet: "En dødbringende kniv i ryggen på den danske model"

Angrebene på dagpengene er kommet væltende de sidste mange måneder.

Det meste af det har man jo hørt ført. Liberal Aliance har slæbt deres gamle udslidte cirkuselefant, ønsket om at skære i nyuddannedes dagpenge, rundt i manegen endnu engang.

Man kunne jo helt ønske, at regeringen også havde kastet en mønt efter at pensionere den, men oh well – angrebet på dimmitendsatsen bliver de åbenbart aldrig trætte af.

Men det bekymrer mig egentlig ikke rigtig. Når Cepos og LA arm i arm toner frem på min skærm, så ved jeg ligesom godt, hvad de vil. Og det er sjældent godt for de fleste i fællesskabet. Men de er klart varedeklareret, så man kan fravælge dem til fordel for noget med næring.

Nej, det der bekymrer mig, det er dem, der foregiver at give en fuck. Så her en advarsel: Usolidariske røvhuller kommer i mange farver og former.

Nogen er klædt ud som liberalistiske tænketanke med manglende omtanke. Det er på en eller anden måde mere ok, for så ved man, hvad man har med at gøre. De ligner det, de er, og de siger det, de mener: Enhver er sin egen lykkes smed.

Men hvad der virkelig kan få mit pis i kog, er dem, der lader som om, at de kerer sig om os lønmodtagere.

De gule fagforretninger er simpelthen noget nær det mest usympatiske, jeg kan tænke mig. Dem, der med grødmalet stemme toner frem i mit TV eller min radio med en forloren omsorg for arbejderen, mens de på samme tid flår deres kunder for deres surt opsparede lønkroner - uden at give noget af værdi tilbage til fællesskabet igen.

De tørrer en tør tåre væk med den ene hånd, men de har den anden i din lomme.

En ny kniv i ryggen på fagbevægelsen

I morges fremførte de deres nyeste angreb på vores solidariske arbejdsmarked – en ny ”smart” lønforsikring, der stiller dig bedre end dagpengene, hvis du skulle være så uheldig at miste dit arbejde.

Lækkert nok, tænker man måske, men tænker man det igennem, bliver det hurtigt kvalmende. Der er nemlig ét udfald, der bliver en skræmmende realitet, hvis deres forslag bliver virkelighed: død til den solidariske, kollektive forsikringsordning. Det kommer til at koste fællesskabet dyrt.

De gule fagforretninger har længe angrebet vores kollektive organisering ved at lokke med billige fagforeningsmedlemsskaber. De er så hverken overenskomstbærende eller villige til at kæmpe det mindste for deres medlemmers rettigheder, når der skal føres sager, og lad os endelig ikke glemme, hvordan de under fællesskabets kamp under OK18 gik arbejdsgivernes ærinde.

Mens vi andre stod skulder ved skulder og kæmpede arbejdernes kamp, udstedte de en opfordring om at boykotte eventuelle faglige strejker. Et direkte angreb på den danske model og vores forhandlingsvåben! Det får stadig mit blod til at boble af raseri, at man på den måde vendte sine kollegaer ryggen i et så afgørende slag og stadig påstår, at være arbejdernes forkæmper.

Men deres nyeste angreb kan meget vel være den til dato mest dødbringende kniv i ryggen, hvis vi ikke får råbt folk op og får gjort de egentlige konsekvenser klare.

De svageste bliver ladt i stikken

Lad os hurtigt gennemgå logikken.

Den gule a-kasse falbyder sig. Men kun til de grupper, der i forvejen har lav ledighed. Det betyder, at de på den ene side får nogle værdifulde kunder i deres golde butik, mens de på den anden side trækker nogle af dem, der bærer det tunge læs, ud af vores kollektive, solidariske sikkerhedssystem.

Dem, de gule vil have – ingeniører, sygeplejersker og lignende - er nemlig ikke bare nogle af dem, der sjældent trækker på dagpengesystemer. De er også nogle af dem, der er bedst organiseret. Smutter de, kan det ødelægge vores dagpengesystem, som vi kender det.

Dagpengesystemet er bygget op på princippet om, at de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde. Det er et solidarisk system, der kommer alle til gavn og ikke efterlader nogen på perronen.

Da jeg var nyuddannet hjalp mine kollegaer mig igennem en svær overgang i mit arbejdsliv. I dag betaler jeg med glæde mit kontingent, der hjælper mine kollegaer, som skal finde deres fodfæste på arbejdsmarkedet, mens jeg samtidig forsikrer mig selv, hvis jeg bliver ledig igen. Vi står skulder ved skulder!

Men jeg er bange. For forlader de mere velplantede den kollektive forsikringsordning for den private forretning, kan det meget vel koste os så dyrt, at den solidariske model kollapser og efterlader arbejderen til den liberalistiske våde drøm: hver mand for sig selv.

Så derfor må I have mig meget undskyldt, men jeg har simpelthen intet til overs for gule fagforretningers skamløse salgstale. Det handler ikke om at sikre deres kunders tryghed. Det handler om at fylde egne lommer, og så kan vi andre få lov at sejle vores egen sø. Skam jer.

Det lyder godt, men lad dig ikke narre - they dont really care about us!