Studielektor: Studerende kanøfles for at udfordre forestillinger om køn

Kunstakademiets ledelse har i den seneste tid gjort en indsats for at forebygge chikane, som man pinedød s k a l gøre som ansvarlig og visionær ledelse af en hvilken som helst arbejdsplads.

Det førte i Weekendavisen i en stort opsat artikel til manende tale om "stikkerplakater" og "militant feminisme" på Kunstakademiet, der efter sigende lagde al kunst øde. Det, der i Weekendavisen bliver betegnet som opfordring til stikkeri, er plakater, der fortæller, at man aldrig må tøve med at anmelde forulempelser til ledelsen. Jeg tog til genmæle mod den regressive presse i en kronik i Berlingske.

Stikkere er jo sådan nogle skiderikker, der angiver modstandsfolk. Det ved vi alle sammen. Så per analogi må vi nødvendigvis forstå, at seksuel chikane i den optik altså er en modstandskamp. En kamp mod en besættelsesmagt.

Seksuel chikane beskrives i forskningen som et værktøj til at kontrollere upassende måder at 'gøre køn' på på arbejdspladsen og til at straffe manglende kønskonformitet. Yderligere er det de yngste på arbejdspladsen, der er mest udsatte.

Kunstakademiets studerende, der tillader sig netop at gøre køn med mange flere facetter, end vi midaldrende har set os i stand til at forestille os, er derfor en mægtig torn i kødet. De skal kanøfles!

Der er åbenbart et brændende ønske blandt visse borgerlige debattører i 50-års-alderen om, at der fra nu af og til evig tid kun må eksistere hetero og homo og så slut! Ikke noget med nye virkeligheder med anderledes graduerede skalaer af køn og tiltrækning.

Identitetspolitik er det store dyr i åbenbaringen. De, der træder uden for en midaldrende borgerlig kønskonformitet, skal tydeligvis straffes.

"Kæmpe problemer" med seksuel chikane på akademiske arbejdspladser

Kvinder i magtfulde positioner kan af samme grund – manglende kønskonformitet - være særligt udsatte i forhold til seksuel chikane, fordi de truer den traditionelle kønsorden og mænds magt og dominans, både på de konkrete arbejdspladser og i samfundet som helhed. Så unge kvinder og de magtfulde er kvinder er mest udsat. Når det er sagt, så er det vigtigt for mig at påpege, at alle mennesker kan blive udsat for seksuel chikane. Der er med stor sandsynlighed et stort mørketal for mænd.

Min påstand er, at vi har kæmpe problemer med seksuel chikane. På kunstneriske arbejdspladser, som jeg skriver om i kronikken, men så sandelig også på akademiske.

Synet på ligestilling blandt forskere på Aarhus Universitet kan bedst sammenlignes med synet på ligestilling blandt sømænd i den sydafrikanske flåde. Det kunne man læse i Aarhus Universitets avis Omnibus sidste år.

Og det betyder - desværre for både sømænd og forskere - at man simpelthen er imod tiltag, der fremmer ligestilling. Man er bare imod! Til en vis grad fordi man mener, at vi jo h a r ligestilling.

Det har vi så ikke. World Economic Forum kan i deres rapport Mind the 100 Year Gap fra i år afsløre, at hvis vi fortsætter med samme fart i arbejdet med ligestilling som hidtil, vil vi have nået fuldstændig ligestilling om 99,5 år. Og det er endda alene målt på kønsligestilling. Hvor mange år vi mangler, hvis vi skal have alder, handicap, hudfarve og religion med, er ikke til at tænke på.

To anbefalinger om seksuel chikane

Hvis man vil vide mere om seksuel chikane og fagforeningernes rolle i at forebygge og bekæmpe fænomenet, er udgivelsen fra Aalborg Universitetsforlag Seksuel chikane på arbejdspladsen fra 2017 et rigtig godt bud.

Her kan man finde disse to anbefalinger om behovet for anonymitet:

• Virksomheder skal have rutiner til at behandle klager om seksuel chikane samt klare procedurer for, hvor og hvordan man som medarbejder kan henvende sig - med garanti for anonymitet
• Der skal være whistleblower-ordninger, hvor de, der føler sig krænket eller er vidne til krænkelser, kan henvende sig anonymt

Det anonyme er endnu en ordentlig torn i øjet på et vist segment. Retssikkerhed, folkedomstol, lynchning! Selv mener jeg, at det er skrigende nødvendigt.

Norske og engelske undersøgelser peger på, at 70 procent af mennesker, der er blevet forulempet seksuelt på arbejdspladsen, ikke går til ledelsen med det. 

Den internationale kunstverden er fyldt med horrible sager

Som tidligere administrationschef på Den Jyske Opera ved jeg af egen erfaring, hvad vi i de kunstneriske brancher er oppe imod. Her – som et uddrag - en rundtur i den internationale verden af kunstneriske uddannelser. 

• Napoli, Accedemia di Belle Arti: De studerende er gået til politiet. Ledelsen har ikke villet behandle deres klager. Citat: ”Så kom han på mig og gav mig et lommetørklæde til at tørre det af med, og så var der bare stille.”
  
  
• Prag, Kunstakademiet og Arkitektskolen: Videoer med lakoniske citater fra hverdagen. ”Da jeg kom til konsultations-timen, råbte han: 'Du bliver bollet tyk og ryger tilbage til landsbyen'".
  
  
• Beijing, Kunstakademiet: 47 studerende klager over undervisere, der kræver gaver af dem, stjæler værker fra dem og udsætter dem for seksuel chikane. 47!
  
  
• London, Guildhall: En højt profileret musiker og lærer på Guildhall - et af Londons topkonservatorier – dømmes til 11 års fængsel for gentagne tilfælde af voldtægter. Inden retssagen vurderede en dommer, at retssagen skulle planlægges, så musikeren kunne afslutte sin planlagte turné.
  
  
• Stockholm, musikkonservatoriet: Det nye domicil har glasvægge i alle undervisningslokaler. Angiveligt for at forebygge overgreb ved eneundervisning. En voldtægtsdømt lærer vendte tilbage til konservatoriet efter udstået straf.
  
  
• München: Rektor for konservatoriet idømmes efter prøvelse ved flere retsinstanser to år og ni måneders fængsel for gentagne tilfælde af seksuelle overgreb. Folkedomstolen mener, at ofrene er hysteriske og ikke viser kunsten fornøden respekt.
  
  
• Wien: Pressen afslører uhyrlige forhold på Wiener Staatsopers balletskole. Fat shaming af teenagere på 42 kg og korporlig afstraffelse. Begået af kvindelige lærere. En kommissionsrapport konkluderede for få måneder siden, at operaens ledelse ikke har haft elevernes tarv for øje. Ledelsen har, mener kommissionen, i det omfang den overhovedet har grebet ind, først gjort det efter pressens omtale af sagen og da alene med operaens anseelse udadtil for øje.
  
  
• England: Ian Pace, pianist og underviser på City University of London, giver på theconversation.com denne opsummering af engelsk musikuddannelse: ”Et systematisk mønster af dominans, grusomhed, umenneskeliggørelse, mobning og følelsesmæssig manipulation fra musikere helt uden skrupler og med ukontrolleret magt, hvor seksuelt misbrug er en af metoderne”.

Hvordan kan nogen fortænke vores kunstneriske uddannelser i, at de gør alt, hvad de kan, for at forebygge og ændre sådanne tilstande?