Blog: Sådan lærer du at aflære
Det er godt at være god til at lære nye ting, men det er endnu vigtigere at kunne aflære de ting, man ved, så man kan forholde sig kritisk til sin egen måde at gøre tingene på, mener Jonathan Løw, iværksætter og foredragsholder.
Søger man på termen ’at lære at lære’, så får man flere end 15 millioner resultater på Google. Det er efterhånden gået op for os, at vi i fremtiden skal blive stadigt bedre til at træne vores evne til indoptage og anvende læring i praksis.
Søgetermen ’at lære at aflære’ giver imidlertid kun 21.000 søgeresultater, og alligevel vil jeg tillade mig at argumentere for, at denne evne måske er endnu vigtigere for nutidens og fremtidens ledere og innovatører.
I USA taler man om begrebet ’unlearn’, mens man i Japan har termen ’Kaizen’, og selvom de to filosofier ikke er ens, så udspringer de af det samme fundament: Nybegyndersindet og evnen til at træne sit ’Beginner’s Mind’.
Som iværksætter, hvilket udover at holde foredrag er min metier, skal man konstant både lære og aflære. Lige nu bygger jeg en ny virksomhed indenfor kommunikation og kunstig intelligens, og hvor jeg lærer rigtig meget nyt omkring AI, så skal jeg også aflære nogle af mine antagelser omkring kommunikation for at kunne gentænke dette felt.
Sidstnævnte er at aflære, og det beskriver altså de mange ting, som vi tager for givet og føler os sikre på. Det kan være alt fra vaner i hverdagen, såsom hvordan man børster sine tænder, til nye måder at gøre tingene på på arbejdspladsen.
Hvor vanerne omkring at børste tænder er gode blot at holde fast i, fordi de begrænser stressen ved i modsatte fald at skulle gentænke tandbørstning hver eneste morgen, så kan det i dit professionelle virke være en stor begrænsning kun at fokusere på læring og ikke aflæring.
Når jeg er ude at holde foredrag om eksempelvis nysgerrighed og evnen til ’at lytte højere’, så møder jeg rigtig mange både ledere og specialister, som er så sikre på deres viden og fagområde, at de er nærmest uimodtagelige i forhold til forestillingen om, at de kunne tage fejl eller lære nyt.
Det er sjældent noget, vi ønsker at indrømme, men det viser sig i praksis, når de samme mennesker skal begynde at tænke radikalt nyt og forestille sig, at man kan skabe værdi på helt andre måder, end man gør i dag.
Ikke desto mindre er det langt vigtigere for os voksne at kunne aflære ting, da meget af vores eksisterende viden og vaner står i vejen for radikalt nye idéer og måder at gøre tingene på – uanset om vi taler ledelse, innovation, salg, markedsføring etc.
Nu tænker du sikkert, hvordan man så rent faktisk aflærer ting, og der findes ikke ét simpelt svar. Der synes imidlertid at være én metode, som ganske mange læringseksperter er enige omkring. For at forklare den kan du tænke tilbage på, da du gik i skole og skulle bestå et fag – eksempelvis matematik.
I mit eget tilfælde var jeg klart stærkest sprogligt, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg enten måtte blive flere timer i skolen eller finde den elev i min klasse, som var stærkest til matematik, og lære af ham. Kan du mon huske noget lignende fra din skolegang?
Når du skal aflære, så vælg den smarte ’elev’ fra dit netværk og bed vedkommende sætte dig ind i helt nye måder at gøre tingene på indenfor dit område. Du skal ikke vælge én, der minder om dig, men én, du ved ser på tingene på helt nye måder. Bed vedkommende bombardere dig med andre perspektiver på den måde, du i dag gør tingene på, og din hjerne vil hurtigt begynde at udfordre sin egen status quo, hvis du ellers tillader den at gøre det.
Det er vigtigt, at du vælger en sparringspartner, som du stoler på og giver lov til at udfordre dine vaner. Som regel vil det ikke fungere blot at læse nogle artikler, som udfordrer din tænkning, for din hjerne vil lynhurtigt konkludere, at din eksisterende måde formentlig alligevel er smartere og så fortsætte, som den altid har gjort tingene. Det svarer lidt til at skulle lære et nyt sprog, hvor vi alle sammen godt ved, at én ting er at læse en guide til et nyt sprog, men noget helt andet er at bo i eksempelvis Danmark som tilflytter og blive tvunget til at anvende sproget hver eneste dag i praksis. Sidstnævnte virker bare 100 gange mere effektivt.
Din hjerne vil muligvis stritte imod i starten, når du træner den i at aflære, for vores hjerne elsker vaner og at blive bekræftet i det, vi tror, tænker og mener i forvejen. Ikke desto mindre er evnen til at aflære den måske vigtigste evne for fremtidens ledere og innovatører, så tag chancen og spring ud i igen at være lidt som dengang, du stadig var forundret over livet i alle dets nuancer, afskygninger og muligheder.
Søgetermen ’at lære at aflære’ giver imidlertid kun 21.000 søgeresultater, og alligevel vil jeg tillade mig at argumentere for, at denne evne måske er endnu vigtigere for nutidens og fremtidens ledere og innovatører.
I USA taler man om begrebet ’unlearn’, mens man i Japan har termen ’Kaizen’, og selvom de to filosofier ikke er ens, så udspringer de af det samme fundament: Nybegyndersindet og evnen til at træne sit ’Beginner’s Mind’.
Som iværksætter, hvilket udover at holde foredrag er min metier, skal man konstant både lære og aflære. Lige nu bygger jeg en ny virksomhed indenfor kommunikation og kunstig intelligens, og hvor jeg lærer rigtig meget nyt omkring AI, så skal jeg også aflære nogle af mine antagelser omkring kommunikation for at kunne gentænke dette felt.
Sidstnævnte er at aflære, og det beskriver altså de mange ting, som vi tager for givet og føler os sikre på. Det kan være alt fra vaner i hverdagen, såsom hvordan man børster sine tænder, til nye måder at gøre tingene på på arbejdspladsen.
Hvor vanerne omkring at børste tænder er gode blot at holde fast i, fordi de begrænser stressen ved i modsatte fald at skulle gentænke tandbørstning hver eneste morgen, så kan det i dit professionelle virke være en stor begrænsning kun at fokusere på læring og ikke aflæring.
Når jeg er ude at holde foredrag om eksempelvis nysgerrighed og evnen til ’at lytte højere’, så møder jeg rigtig mange både ledere og specialister, som er så sikre på deres viden og fagområde, at de er nærmest uimodtagelige i forhold til forestillingen om, at de kunne tage fejl eller lære nyt.
Det er sjældent noget, vi ønsker at indrømme, men det viser sig i praksis, når de samme mennesker skal begynde at tænke radikalt nyt og forestille sig, at man kan skabe værdi på helt andre måder, end man gør i dag.
Oftest bliver dette misforstået som stædighed eller bedrevidenhed, men faktisk kan det blot handle om, at vi ikke er blevet trænet i at aflære, men kun i at lære. Derudover er det meget vanskeligere for os voksne at aflære og så lære nyt, som denne søde YouTube video viser:
I videoen undersøger en far med sønnen som case, hvor lang tid det vil tage dem at lære at køre på en cykel, der fungerer omvendt af den cykel, vi normalt lærer at køre på. Resultatet er tankevækkende, som du vil se i videoen, men du har muligvis allerede gættet, at barnet er langt bedre til at aflære end den voksne, fordi børn som regel har en bedre kontakt med deres nybegyndersind end os voksne.Ikke desto mindre er det langt vigtigere for os voksne at kunne aflære ting, da meget af vores eksisterende viden og vaner står i vejen for radikalt nye idéer og måder at gøre tingene på – uanset om vi taler ledelse, innovation, salg, markedsføring etc.
Nu tænker du sikkert, hvordan man så rent faktisk aflærer ting, og der findes ikke ét simpelt svar. Der synes imidlertid at være én metode, som ganske mange læringseksperter er enige omkring. For at forklare den kan du tænke tilbage på, da du gik i skole og skulle bestå et fag – eksempelvis matematik.
I mit eget tilfælde var jeg klart stærkest sprogligt, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg enten måtte blive flere timer i skolen eller finde den elev i min klasse, som var stærkest til matematik, og lære af ham. Kan du mon huske noget lignende fra din skolegang?
Når du skal aflære, så vælg den smarte ’elev’ fra dit netværk og bed vedkommende sætte dig ind i helt nye måder at gøre tingene på indenfor dit område. Du skal ikke vælge én, der minder om dig, men én, du ved ser på tingene på helt nye måder. Bed vedkommende bombardere dig med andre perspektiver på den måde, du i dag gør tingene på, og din hjerne vil hurtigt begynde at udfordre sin egen status quo, hvis du ellers tillader den at gøre det.
Det er vigtigt, at du vælger en sparringspartner, som du stoler på og giver lov til at udfordre dine vaner. Som regel vil det ikke fungere blot at læse nogle artikler, som udfordrer din tænkning, for din hjerne vil lynhurtigt konkludere, at din eksisterende måde formentlig alligevel er smartere og så fortsætte, som den altid har gjort tingene. Det svarer lidt til at skulle lære et nyt sprog, hvor vi alle sammen godt ved, at én ting er at læse en guide til et nyt sprog, men noget helt andet er at bo i eksempelvis Danmark som tilflytter og blive tvunget til at anvende sproget hver eneste dag i praksis. Sidstnævnte virker bare 100 gange mere effektivt.
Din hjerne vil muligvis stritte imod i starten, når du træner den i at aflære, for vores hjerne elsker vaner og at blive bekræftet i det, vi tror, tænker og mener i forvejen. Ikke desto mindre er evnen til at aflære den måske vigtigste evne for fremtidens ledere og innovatører, så tag chancen og spring ud i igen at være lidt som dengang, du stadig var forundret over livet i alle dets nuancer, afskygninger og muligheder.
