Jeg er analog indfødt, og jeg har fejlet
"Min søn har lige afsluttet gymnasiet. Jeg frygtede, at han ville sidde der foran computeren og lave ingenting. Men så søgte han job, og i løbet af en uge havde han et med overenskomstmæssig løn og betalt oplæring. Hans intuitive forståelse for ny teknologi og evne til at skille og samle en mobiltelefon er åbenbart efterspurgt", skriver Jakob Elkjær i sin seneste blog.
Jeg kan tydeligt huske det. Min salig mor stirrede længe på båndoptageren, og så kom det lidt forsigtigt: “Hvordan starter man den?” Jeg var rystet. Hvordan kunne hun ikke vide, at man bare skulle trykke på knappen, hvor der stod PLAY?
Det var måske ikke så underligt. For nylig var der en video fra YouTube, som blev viral. Her får digitale indfødte stukket en vaskeægte walkman og et kassettebånd i hånden.
De har simpelthen ingen anelse om, hvordan de får kassettebåndet ind i den tingest, og de har endnu mindre begreb om, hvordan de får den startet. Det er ret underholdende.
Min pointe er, at den teknologiske generationskløft er reel. Øvelse gør mester. Og selv om den kan være nok så underholdende, så er den også svær at håndtere. I hvert fald for mig.
I mange år har jeg punket min søn til at slukke for computeren og gå ud i den rigtige verden. Nogle gange med forbud. Andre gange med brok. Han har hadet mig for det. Han har forsøgt at overbevise mig om, at hans verden var stor, god og berigende. Han er konstant koblet op til sine venner via Skype og har kontakt med hele verden. Ved middagsbordet har han rapporteret om netcensur i Kina og har talt om russere og amerikanere, som var de rigtige venner.
Min søn har lige afsluttet gymnasiet. Jeg frygtede, at han ville sidde der foran computeren og lave ingenting. Men så søgte han job, og i løbet af en uge havde han et med overenskomstmæssig løn og betalt oplæring. Hans intuitive forståelse for ny teknologi og evne til at skille og samle en mobiltelefon er åbenbart efterspurgt.
Så nu er det, at jeg tænker på, om jeg i højere grad skulle have holdt min kæft og have lyttet mere. Reelt ved jeg jo ikke nok til at gøre mig til dommer over hans verden. Det dummeste, vi kan gøre, er nok at være fordømmende på tværs af generationskløften.
Derfor blev jeg virkelig opløftet, da jeg læste vores egen brugerundersøgelse af de digitale indfødte. 1.574 DM’ere fra 19 til 29 har svaret på spørgsmål om deres digitale vaner. Tak for det!
Ja, mange af de unge synes, at vi andre nogle gange kan være laaaangsomme, pinlige på sociale medier, supporttunge og dovne, når det kommer til ny teknologi. Men i de mange svar er der også en enorm ydmyghed og respekt for forskellige udgangspunkter. Der er blandt andet en stor respekt for, at tidligere generationer kan byde ind med nærvær og fordybelse.
Det er ikke længere smart at svare på mails midt om natten eller på ferien. Tværtimod. Nu skal du lade være, fordi det viser, at du kan planlægge, uddelegere, har overskud og kender dit eget værd. Som en 25-årig mandlig studerende fra Midtjylland skriver:
“Jeg stræber efter at kunne være lige så ligeglad med smartphones, som den ældre generation er”.
Det var måske ikke så underligt. For nylig var der en video fra YouTube, som blev viral. Her får digitale indfødte stukket en vaskeægte walkman og et kassettebånd i hånden.
De har simpelthen ingen anelse om, hvordan de får kassettebåndet ind i den tingest, og de har endnu mindre begreb om, hvordan de får den startet. Det er ret underholdende.
Min pointe er, at den teknologiske generationskløft er reel. Øvelse gør mester. Og selv om den kan være nok så underholdende, så er den også svær at håndtere. I hvert fald for mig.
I mange år har jeg punket min søn til at slukke for computeren og gå ud i den rigtige verden. Nogle gange med forbud. Andre gange med brok. Han har hadet mig for det. Han har forsøgt at overbevise mig om, at hans verden var stor, god og berigende. Han er konstant koblet op til sine venner via Skype og har kontakt med hele verden. Ved middagsbordet har han rapporteret om netcensur i Kina og har talt om russere og amerikanere, som var de rigtige venner.
Min søn har lige afsluttet gymnasiet. Jeg frygtede, at han ville sidde der foran computeren og lave ingenting. Men så søgte han job, og i løbet af en uge havde han et med overenskomstmæssig løn og betalt oplæring. Hans intuitive forståelse for ny teknologi og evne til at skille og samle en mobiltelefon er åbenbart efterspurgt.
Så nu er det, at jeg tænker på, om jeg i højere grad skulle have holdt min kæft og have lyttet mere. Reelt ved jeg jo ikke nok til at gøre mig til dommer over hans verden. Det dummeste, vi kan gøre, er nok at være fordømmende på tværs af generationskløften.
Derfor blev jeg virkelig opløftet, da jeg læste vores egen brugerundersøgelse af de digitale indfødte. 1.574 DM’ere fra 19 til 29 har svaret på spørgsmål om deres digitale vaner. Tak for det!
Ja, mange af de unge synes, at vi andre nogle gange kan være laaaangsomme, pinlige på sociale medier, supporttunge og dovne, når det kommer til ny teknologi. Men i de mange svar er der også en enorm ydmyghed og respekt for forskellige udgangspunkter. Der er blandt andet en stor respekt for, at tidligere generationer kan byde ind med nærvær og fordybelse.
Det er ikke længere smart at svare på mails midt om natten eller på ferien. Tværtimod. Nu skal du lade være, fordi det viser, at du kan planlægge, uddelegere, har overskud og kender dit eget værd. Som en 25-årig mandlig studerende fra Midtjylland skriver:
“Jeg stræber efter at kunne være lige så ligeglad med smartphones, som den ældre generation er”.
De digitale indfødte er klogere end mig. De har overskud til at bære over med mange af os og lære af vores styrker. Er vi lige så forstående over for dem, og er vi klar til at bruge de kompetencer, som de kommer med?
Du kan finde alle hovedtal fra undersøgelsen på akademikerbladet.dk.
