Opråb: Pensionisterne i DM er skudt til hjørne

Et nyt videnscenter for seniorer er i støbeskeen, og videnscentret skal være med til at sikre, at seniorerne fastholdes på arbejdsmarkedet. Der er i finansloven afsat 42 millioner til videnscentret i årene 2023-2026.

Det bliver spændende at følge Videnscentret for Seniorer, for der er brug for pensionisterne og seniorerne i Danmark. Ja, faktisk har politikerne de senere år lagt op til, at de seniorer, der nærmer sig tidspunktet for at gå på pension, opfordres til blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og de pensionister, der allerede er gået på pension, opfordres til at gå tilbage til arbejdsmarkedet.

I modsætning til regeringens politik og Seniortænketankens anbefalinger opfatter DM ikke pensionisterne som en ressource, for i DM bliver medlemmerne skudt til hjørne i det øjeblik, de stopper på arbejdsmarkedet. Fra den ene dag til den anden er de nedskrevet til zero.

Som nu afdøde Aase Riis, bestyrelsesmedlem i DM Pensionist Øst, udtrykte det ved et medlemsmøde i 2018: De ældre i DM opfattes som en byrde for fagforeningen, for hovedbestyrelsen mente den gang, at udgifterne til udsendelse af Akademikerbladet til pensionisterne påførte store udgifter for fagforeningen. Men det var nu en modificeret sandhed, for ud af de ca. 2,5 mio. kr., som pensionisterne havde indbetalt i kontingent i 2017, blev der kun brugt kr. 424.554 til udsendelse af Akademikerbladet til pensionisterne.

Faktisk mener hovedbestyrelsen stadig, at udgiften til Akademikerbladet til pensionisterne er en byrde for fagforeningen. Det kom til udtryk ved den digitale kongres i 2021.

En gang udkom fagbladet 12 gange om året, nu udkommer Akademikerbladet kun fire gange om året, så DM's økonomiske pensionistbyrde er nedskrevet! Bemærk også, at Akademikerbladet (tidl. Magisterbladet) er blevet sendt ud til alle DM´s medlemmer igennem mange, mange år.

Det kan næppe være på grund af den økonomiske byrde, at vedtægtsændringerne i 2015 blev dødsstødet for pensionisternes mulighed for at tage del i det politiske arbejde i DM, men sådan blev det, og pensionisterne befinder sig stadig uden for politisk indflydelse, selv om det eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem i DM Pensionist, har udråbt sig som politiker.

Siden 2015 har bestyrelsen for DM Pensionist blandt andet ved to kongresser forsøgt at få fjernet bolden fra hjørnet, men uden held.

Demokratiet i DM

Som Anita Kildebæk, tidligere medlem af DM Offentlig, udtrykte det i et debatoplæg den 21. juni 2019 kort efter DM Kongres 2019: DM har et fundamentalt demokratisk problem.

Og jeg kan supplere med, at DM har et problem med ageism. Anita Kildebæk underbyggede sin påstand om, at demokratiet i DM er et problem med, at fx fruentimmerne i 1849 ikke fik valgret, fordi de ikke var selvforsørgende, og hun sammenlignede fruentimmerne med pensionisterne i DM.

I DM mener hovedbestyrelsen, at trofaste medlemmer, der igennem et langt arbejdsliv har været medlem af DM, ikke skal have stemmeret til valg af formand, og de skal heller ikke have en plads i hovedbestyrelsen. Jeg er opmærksom på, at pensionisterne ved kongressen i 2019 fik stemmeret til valg af hovedbestyrelsesmedlemmer.

Det er ærgerligt, at pensionisterne ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, for de studerende, der har to pladser i hovedbestyrelsen, og pensionisterne har en hel del til fælles. Nemlig at begge grupper står uden for arbejdsmarkedet. Pensionisterne bør derfor ligesom de studerende inkluderes i hovedbestyrelsens arbejde. Ungdommens lyst og begejstring for at få noget til at ske og pensionisternes erfaringer fra et langt arbejdsliv er nyttig sparring i det politiske arbejde. Dette oplevede jeg selv ved DM Kongres2021.

Det er derfor uforståeligt, og det giver slet ikke mening, at pensionisterne ikke har fulde demokratiske rettigheder i DM, slet ikke når vi hører, hvad politikerne forventer af de ældre borgere i året 2023. Det giver derfor overhovedet ikke mening, at pensionisterne i DM-regi behandles som andenrangsborgere/andenrangsmedlemmer som fruentimmerne i 1849, der ikke fik valgret.

Hvor er DM på vej hen?

Svaret er, at DM ønsker at blive større og større. Det kan der måske også komme noget godt ud af, men når der umiddelbart er mere fokus på at fusionere og det i en hastighed, vi ikke har set længe, kan man måske miste overblikket i farten og glemme, hvad fagforeningens idégrundlag egentlig er, for måske skal man i et moderne samfund og moderne fagforening ikke kun tage sig af forhold for DM-medlemmer i arbejde, men også medlemmer, som stadig er aktive i den sene livsfase, og som har lyst til at tage del i fagforeningsarbejdet.

I Akademikerbladet januar 2022 giver Camilla Gregersen også udtryk for, at vi blandt andet skal "give seniorer over folkepensionsalderen bedre hjælp med jobsøgning" og have "fokus på kompetenceudvikling for seniorer, der jo som alle andre skal være med på beatet, men desværre ofte får mindre efteruddannelse end yngre kollegaer". Det giver mening, men hvordan kommer vi videre og tænker nyt i fremtidens arbejdsmarked?

Det gør vi, når vi sammen ser virkeligheden i øjnene og medvirker til, at kulturen i vores samfund ændres. Det er altså ikke kun arbejdsgiverne, der "skal åbne øjnene for seniorerne, der med al deres erfaring, er en utrolig værdifuld del af arbejdsstyrken", som Camilla Gregersen sagde. Det er også politikerne i DM, der skal åbne øjnene for seniorernes erfaring og ressourcer. DM skal derfor gå forrest og vise vejen, når kulturen i vores fagforening skal ændres. Ord er ikke nok!

En ny æra for DM Pensionist

DM Pensionist var i gang med en ny æra, men den sluttede brat, da bestyrelsen blev til én, som det fremgår af interviewet i Akademikerbladet den 9. september 2023.

Interviewet i Akademikerbladet giver ikke, som man på jurasprog ville sige, et retvisende billede af hændelsen om, hvorfor de to andre i DM Pensionists bestyrelse valgte at trække sig fra bestyrelsen, og det giver heller ikke et retvisende billede af, hvad DM Pensionists bestyrelses opgaver er. Men én ting står klart, og det er, at der er én politiker, der fortegner billedet af den tidligere bestyrelses arbejde.

Faktum er, at politikeren ikke har forsøgt at få et realistisk billede af arbejdet i DM Pensionists bestyrelse og formålet med sektionen for pensionister i DM, for DM Pensionists bestyrelse skal overordnet forhandle et budget til sektionens afdelinger, som gør det muligt at fremme medlemmernes fælles faglige, kulturelle og sociale interesser.

Politikeren har gjort regning uden vært, når hun taler om få ryddet op i strukturen og grundlaget for sektionen for pensionister i DM, for den tidligere bestyrelse har medvirket til at folde DM's nye struktur ud. De strukturændringer, der blev vedtaget ved DM Kongres 2019. DM's nye struktur handler blandt andet om, at det skal være lettere for medlemmerne at engagere sig i deres fagforening og bringe deres viden i spil – både blandt andre medlemmer og i det politiske arbejde.

Nu er det så spændende om den eneste politiker i DM Pensionists bestyrelse både har overskud til et arbejde i Europa-Parlamentet og sikre fornyelse i DM Pensionist sammen med den nye søjle på stammen, Kultur og Information, men hvor er de to andre, tidligere DSL og tidligere JA?

Svar fra Camilla Gregersen, forperson i DM

Jeg vil starte med at takke Inge Lise Vadont for hendes arbejde i DM Pensionists bestyrelse. Jeg har haft faste halvårige møder med pensionistsektionens bestyrelse gennem flere år, herunder med Inge Lise. Jeg kan forstå, at der har været nogle uenigheder i pensionistbestyrelsen, som har gjort, at bl.a. Inge Lise Vadont har trukket sig. Det er altid hårdt med sådanne uenigheder. Jeg er dog fortrøstningsfuld i forhold til, at bestyrelsesarbejdet vil fortsætte i de kommende år. Der er også nogle stærke lokalafdelinger, som laver mange flotte arrangementer for pensionister og seniorer. Alle skal have en varm tak for deres indsats.

I DM gør vores ypperste for at ændre seniorers vilkår på arbejdsmarkedet til det bedre. Det gør vi blandt andet ved at udbrede senioraftaler på arbejdspladserne med fokus på fleksible rammer, som står øverst på DM’s seniormedlemmers ønskelister.

Vi har blandt andet lavet et samarbejde med Ældresagen, hvor vi kæmper for retten til dagpenge for seniorer efter pensionsalderen. For hvis man stadig er aktiv på arbejdsmarkedet, skal der ikke være en bestemt alder, hvor lovgivningen smider seniorer ud af a-kassen.

Jeg repræsenterede alle AC-organisationer i regeringens Seniortænketank, der kom med 20 anbefalinger om fremtidens seniorarbejdsliv. I DM bruger vi kontinuerligt krudt på at tale pensionister og seniorer op på arbejdsmarkedet i interviews og debatindlæg. Jeg er allermest stolt af, at vi lykkedes med at skabe seniorpension og få det vedtaget ved lov. Det er en ordning, som sikrer, at alle med nedsat arbejdsevne kan få en værdig afslutning på arbejdslivet. Jeg vil med alle kræfter kæmpe imod forringelse af seniorpension.

Hvad angår pensionisterne internt i DM, så har pensionistsektionen mulighed for at få indflydelse på DM’s politik, beslutninger og prioriteringer gennem deltagelse i DM’s kongressamling – både som delegeret via pensionistsektionen eller som delegeret via deltagelse i et DM medlemsnetværk. Inge Lise Vadont ønsker også valgret til hovedbestyrelsen. Kongressen har dog fastslået, at hovedbestyrelsen skal vælges blandt dem, der er på arbejdsmarkedet, hvad de studerende også er i kraft af studiejob.

Når det kommer til det enkelte pensionistmedlem, kan pensionisternes engagement – på lige vilkår med andre medlemmer – udfolde i de faglige netværk, som vi har startet de sidste år. Jeg håber, at mange pensionister vil øse af deres erfaring og engagere sig. Vi vil gerne trække på seniorers og pensionisters faglige viden.

Angående medlemsbladet: Vi har sat frekvensen af det trykte Akademikerbladet ned til fire gange årligt for at satse mere på den digitale journalistik og podcasts – både for at afspejle mediebilledet anno 2023, men i høj grad også for at mindske vores klimaaftryk. Det er en stor miljøbelastning at trykke aviser og magasiner og dertil også at distribuere dem rundt i landet. Vi har undersøgt det klimaaftryk, som DM har, og det vil vi gerne tage alvorligt og handle på, fordi vi ønsker at passe på vores klima, miljø og biodiversitet.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle, som involverer sig. Både dem, der stopper, og dem der fortsætter. Jeg håber på et fortsat godt samarbejde med alle parter.