Hey, leave those kids alone!

Det er tydeligt på alle parametre, at de unge mennesker – både de studerende og de unge, der er på arbejdsmarkedet – mistrives.

Der bliver forsket og undersøgt. Der er mange, der er råber op, og forskellige initiativer bliver sat i gang. Der er også lovgivning på området, men de unge studerende mistrives stadigvæk!

Ifølge Loven om undervisningsmiljø fra 2017 kræves det, at ”elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø… der skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø”.

Det er den ansvarlige for uddannelsesstedet, der bærer dette ansvar. Dansk Center for Undervisningsmiljø skal føre tilsyn. Men sker der noget?

Lovgivningen der blev væk

Ligesom arbejdsmiljøloven ikke bliver fulgt i tilstrækkelig grad til at forhindre, at mennesker bliver syge af at gå på arbejde, så bliver unge studerende også ramt af deres undervisningsmiljø.

Hvad angår arbejdsmarkedet, så er der mange små og mellemstore virksomheder, der end ikke kender til arbejdsmiljøloven – at den også indebærer et ansvar for den psykiske og sociale trivsel. 

Hvor mange kender til undervisningsmiljøloven? Man kunne spørge uddannelsesstederne om, hvad de gør for at støtte deres studerendes trivsel!

Individualisering af problemerne

12-talspigerne – en velkendt label – noget med, at unge kvinder er for perfektionistiske, så de mistrives. Kunne de ikke bare slappe lidt af? Og hvad med de unge drenge og mænd? Drikker de ikke for meget, fester de ikke for meget …?!

Det er FOR NEMT at give de unge skylden, FOR NEMT at sige, at unge mennesker må lære at slappe lidt mere af. Der er et stort pres på de unge mennesker. Lige fra de kommer i skole – og måske før da – bliver de mødt med blandt andet:

• Nationale tests
  Tests i folkeskolen, der skal evaluere og vurdere eleverne, om de er dygtige nok.
  Fint nok med kvalitet i undervisningen, men hvordan tager eleverne vurderingerne med at blive vejet og måske blive fundet for lette?
  
  
• Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)
  I de store klasser, inden der skal vælges ungdomsuddannelse, skal de unge 2022 vurderes, om de kan klare gymnasiet. Igen rigtigt fint at undersøge, om de unge er parate til at uddanne sig bogligt, men hvordan modtages det af de unge at blive erklæret ikke-egnet?? Heldigvis er der truffet en beslutning om at droppe denne vurdering fra 2022.
  
  
• Fremdriftsreformen
  Når de så har klaret tre års uddannelse med boglige studier, vælger en del at læse videre på universiteterne. Og her skruer man bissen ekstra på. Efter 12-13 års skolegang og mindst 5 år yderligere studier bliver de unge presset igennem kværnen så hurtigt som muligt
  
  
• SU skal måske forkortes for dimittender
  Reformkommissionen har foreslået, at SU’en skal gives i kortere tid. Hvis man skal studere videre, må det blive for egne penge, er tanken. I skrivende stund er der kommet et forslag om nye regler om dagpenge for dimittender, der sænker satsen med en tredjedel og periode bliver halveret fra to år til et år, hvis forslaget stemmes igennem.

Spyttet ud igennem samfundets pølsefabrik

Det kan virke, som om at ‘man’ – og ‘man’ er her samfundet dvs. os alle sammen – kikker på børn og unge gennem en lup, vurderer, evaluerer, målet og vejer og følger ethvert skridt, de unge tager, for at sikre, at de bliver pragteksemplarer, der smidigt glider igennem skole og uddannelsesmaskinen og hurtigst muligt kommer ud i den anden ende – godt tilpasset erhvervslivets behov og uden at koste penge.

Det er vel i grunden ikke så mærkeligt, at de unge får det svært.

Hvordan kan der blive plads til at være i tvivl, begå fejl, tage sig tid, mærke efter, tænke selv, fjumre, være poetisk, tænke andre tanker … hvis man hele tiden skal passe ind i en stram form, der tilgodeser samfundet.

Hvor bliver det enkelte menneske så af?

Jeg får billeder på min nethinde fra albummet og filmen ”The Wall” af Pink Floyd (1979/1980), som jeg hørte og så, da jeg var ung.

Eleverne kværnes igennem uddannelsesforløbet og bliver næsten til pølser igennem uddannelsesfabrikken.

Giv nu dem nu lidt ånderum og tillid – de smukke unge mennesker

Det er ikke underviserne i 2022, der møver med de unge. På DM-kongressen 2022 var der mange undervisere, der fortæller, at de er enige i, at de unge studerende presses for hårdt.

Det er samfundet, det er os alle sammen, der vælger politikere, der bestemmer over de unges liv på en måde, så der skabes mistrivsel.

Vi må se at vågne op! Lad os skabe nogle menneskelige rammer for de unges skole- og uddannelsesliv, så vi ikke skal blive ved med at høre, hvor mange unge der rammes af stress og mistrivsel, som skader sig selv, som må til psykolog eller psykiater, som får nye diagnoser.

Kunne vi ikke forsøge at lette foden fra speederen bare en lille smule?

På DM Kongres 2022 i juni kom der mange forslag til arbejdsprogrammet om, hvordan DM kan støtte op. Og indtil vi får taget os sammen til at gøre noget seriøst ved sagerne, er det nok hurtigere at hjælpe de unge til at hjælpe sig selv og hinanden.