Det handler om mennesker: Teknologi kan ikke løse klimakrisen
Teknologiske løsninger er ikke nok til at håndtere klimakrisen. Det er mennesker og kultur, der har drevet teknologierne i en uholdbar retning. Løsningen handler derfor også om mennesker og kultur, skriver Henrik Halkier.
Klimaet har for alvor erobret den danske dagsorden.
Forårets valg blev således kaldt det grønneste nogensinde, og i sidste uge stod alle partier i Folketinget bag en aftale, der øremærkede 1,5 mia. kr. til grøn forskning.
Det er for - som forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skrev i en pressemeddelelse - at ”vi kan udvikle et mere klimavenligt landbrug, så vi kan rejse med en mindre belastning af kloden, og så vi kan få endnu mere grøn energi”.
Jeg hilser denne satsning velkommen.
Langt de fleste kan efterhånden enes om, at klimaudfordringerne er menneskeskabte, og derfor giver det kun mening, at vi mennesker også gør en indsats for at løse dem. Men jeg håber, at politikerne denne gang tør tænke visionært og for alvor åbner op for, at nye løsninger skabes med inddragelse af flere fagdiscipliner.
Klimaudfordringer er et komplekst fænomen
Hidtil har der desværre været en tendens i retningen af, at den grønne omstilling, der skal løse klimaudfordringerne, udelukkende skal drives gennem nye teknologiske løsninger.
Der er naturligvis ingen tvivl om, at teknologi vil være en væsentlig del af svaret, men det er lige så klart, at vi også bliver nødt til at forske i, hvordan menneskers adfærd spiller en central rolle i skabelsen af klimaproblemerne – og hvilke ændringer af adfærd og kultur det vil kræve at løse klimakrisen.
I den forbindelse viser mere end 10 års humanistisk forskning, bl.a. her på Aalborg Universitet, at teknologi alene ikke får mennesker til at ændre adfærd, så her bliver det nødvendigt at gribe til andre værktøjer.
"Teknologi alene får ikke mennesker til at ændre adfærd"Dekan Henrik Halkier
Det samme gælder i forhold til at fastholde fokus på klimaudfordringerne, når andre temaer erobrer dagsordenen. Og så må vi heller ikke lukke øjnene for, at klimaudfordringerne ikke kun påvirker vores fysiske verden. Det er et komplekst fænomen, der påvirker både den menneskelige, sociale, biologiske og fysiske virkelighed.
I takt med, at dele af kloden bliver ubeboelig, vil mennesker være nødt til at migrere, unge er begyndt at lide af klimaangst, og flere steder påvirkes biodiversiteten af klimaforandringerne.
Brug for helhedsorienteret tilgang
Der er derfor brug for, at vi får en langt mere helhedsorienteret tilgang til at behandle klimaudfordringerne, end vi har i dag. I den forbindelse vil jeg opfordre politikerne til at kigge over sundet til vores svenske kollegaer på Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stockholm. Her har man etableret et Environmental Humanities Lab, der arbejder med klimaløsninger på tværs af designtænkning, videnskabshistorie og kunst- og kulturvidenskab.
Her er præmissen, at klimakrisen er et komplekst fænomen, og at det kræver tid og ressourcer at udvikle tværvidenskabelig forskning, der er helt nødvendig for at skabe langsigtede løsninger på klimaområdet.
Så selvom det er et virkelig positivt skridt, et enigt Folketing har taget ved at øremærke penge til grøn forskning, er det afgørende for at kunne nå de ambitiøse, men nødvendige klimamål, at man systematisk inddrager viden fra human- og samfundsvidenskaber til at skabe langtidsholdbare og effektfulde løsninger på klimaudfordringerne.
Klimakrisen handler om mennesker og kultur, der har drevet teknologierne i en uholdbar retning. Løsninger handler derfor også om mennesker og kultur.
