Hans på LinkedIn: "Nu unfriender jeg dem, som deler misinformation om corona"

Det begyndte med, at jeg blev opmærksom på en kvinde, som skrev nogle gode, inspirerende, velformulerede og stærkt fagligt funderede indlæg. Jeg kommenterede formentlig et par gange og fik fornuftige svar tilbage.

På et tidspunkt blev jeg mere nysgerrig på, hvem denne kvinde var, og det viste sig, at både vores faglige baggrund og vores interessefelter overlapper temmelig meget. Hun er en del yngre end mig og refererer derfor også til teorier, som i et vist omfang er gået min næse forbi, fordi ingen havde fundet på dem endnu, da jeg tog min uddannelse.

Så jeg tog kontakt og anmodede om connection. Siden har vi været ”venner” på LinkedIn.

På et tidspunkt begyndte hun at kommentere på indlæg om corona. Og det udviklede sig til, at hun begyndte at dele andres indlæg og artikler af temmelig suspekt oprindelse. Lige dele skarpt samfundskritiske, muligvis anarkistiske, holdninger og falske nyheder.

Den ene nysgerrighed

Hun havde jo allerede vundet min tillid, så jeg gik påstandene i indlæg og artikler lidt efter i sømmene.

Som kommunikationsperson har jeg den faglige allergi, at jeg ikke tåler uholdbar argumentation. Når jeg kommer om ved den, kan jeg godt fordybe mig i at finde og udpege de steder, hvor logikken knækker. Ofte er det præmissen, som ganske enkelt ikke er i overensstemmelse med sandheden. Andre gange er det en kreativt selektiv tilgang til valg af data. Og i min nye vens indlæg og delinger var det aldrig svært at finde håret i suppen.

Faktisk var der tale om hele parykker. Altså bundter af falske hår – og rigtig mange af dem.

Sociale mediers algoritmer er jo indrettet til at lokke os brugere til at spendere så megen tid som muligt i fællesskabet, så jeg fik flere og flere uvederhæftige artikler og lærte navnene på flere meget aktive skribenter fra mange lande.

Jeg begyndte at få en serie af billeder fra demonstrationer mod coronarestriktioner rundt omkring i verden med indforstået hyldest. Og disse blev typisk fulgt af et kommentarspor med udsagn som: ”Stærkt”, ”Endelig kommer sandheden frem”, ”Nu sker det” og alle tænkelige emojier. Nogle af forfatterne beskrev sig selv som ”vakte”.

Og ofte var min nye ven med i kommentarsporet.

Den anden nysgerrighed

LinkedIns algoritme har altså identificeret mig som en, der gerne vil misinformeres om corona og også om en samfundsomvæltning, som åbenbart er på vej.

Og tro mig: Der er masser af den slags stof tilgængeligt – også på et seriøst erhvervsnetværk.

Jeg genbesøgte min vens profil og konstaterede igen, at hendes meritter ligner mine egne blot trekvart generation forsinket.

Derfor besluttede jeg mig for at undersøge fænomenet nærmere.

Kort før nytår skrev jeg til hende:

Ærligt talt forventede jeg måske nok, at hun ville begynde at forsvare kilderne, for hendes tilgang virkede mere og mere religiøs.

Men hun svarede:

Jeg fattede ikke, hvad hun skrev om, men min nysgerrighed var intakt. Så jeg spurgte uddybende og henviste til et bestemt indlæg, som hun havde delt samme dag.

Indlægget omhandlede en såkaldt kærlig revolution, som skulle indfinde sig globalt nu til maj. Jeg spurgte, om hun forestillede sig, at hun ved at dele artiklen kunne få folk som mig til at slutte sig til denne revolution.

Hun svarede blandt andet:

Nu er jeg bange

Jeg har siden læst en smule op på den såkaldte konspirationsteori om The Great Reset. Den ultrakorte version er, at World Economic Forum har igangsat Covid-19 for at initiere en ny verdensorden med mere magt til en udvalgt elite.

Og lad mig bare være ærlig. Det tror jeg ikke på. Jeg er ikke bange for denne magtelite skal vælte vores demokratier. Eller jo, det er jeg faktisk lidt bange for, men jeg forestiller mig, at deres forbløffende store adgang til penge er et mere realistisk våben i den kamp end en pandemi, som både forskere og kunstnere har forudset i årevis.

Nej, jeg bliver bange, når en person, som i mine øjne er fagligt dygtig og veluddannet inden for mit eget faglige felt, kan tilsidesætte hele sin kritiske sans og samtidig hævde, at hun netop anvender sin kritiske sans.

Når løgn og misinformation kan vinde genklang hos fornuftige mennesker, kan vi som samfund være på vej mod en ustabil tilstand.

Min reaktion

Så nu griber jeg til handling. Jeg har i denne sag opbrugt min nysgerrighed. Jeg har brugt en del af den tid, som jeg normalt ville bruge på faglig udvikling, på forargelse over en tåbelig konspirationsteori. Jeg har været fanget af den, men med modsat fortegn.

Nu vil jeg have mit gamle, solide faglige netværk tilbage, så fra i morgen begynder jeg at ”unfriende” mennesker, som deler misinformation om corona, selvom de måske sideløbende også deler god faglig viden.

Jeg ved godt, at jeg derved mister faglig inspiration. Men min erfaring siger mig, at LinkedIns algoritme nok skal finde noget nyt til mig. Jeg håber, det bliver bedre.

Så min frihedskamp for det, jeg har kært, handler altså om at befri mit faglige netværk for misinformation, selvom det er særdeles vigtigt at være opmærksom på, at den findes derude.

Og så deler jeg da inderligt min nu forhenværende nye vens håb om, at hun tager fejl.