Blog: Forargelsen er det lette synspunkt
© Foto: privat
Hans Stokholm Kjer kritiserer Magisterbladet for at gå efter den forargede vinkel i dækningen af ansættelsen af en bedrageridømt økonom som underviser på CBS.
Akademikerbladet.dk udgav den 17. oktober en artikel under overskriften: ”CBS ansætter dømt finanssvindler til at undervise i finans”. I artiklen forklares det, at det er blevet ”afsløret” at manden har været ansat i nogle måneder… ”afsløret”? Har det da været hemmeligt?
Nede i artiklen udtaler et par politikere sig om deres undren bl.a. med ordene: ”Jeg skal ikke blande mig i, hvem de ansætter. Men (…)” Alt, hvad der kommer efter et sådant men vil jo netop være at blande sig. Den pågældende politiker stiller sig her på det letteste synspunkt – det forargede.
Magisterbladet har valgt den forargede vinkel, men bringer heldigvis en replik fra den ansættende myndighed, som bidrager med artiklens eneste saglige indhold, nemlig at en straf ikke i sig selv skal betyde udelukkelse fra arbejdsmarkedet på livstid, og ikke mindst, at man bør have tillid til de studerendes egen kritiske sans.
Den 22. oktober har Radio 24syv Morgen så fat i en tilsvarende sag, hvor en mand, som er dømt i en selskabstømmersag i 2001 sandelig OGSÅ underviser økonomiske fag. Han får bl.a. det ledende spørgsmål ”Er det ikke at sætte ræven til at vogte gæs?”
Både Magisterbladets og Radio 24syvs journalistiske vinkel og retorik er åbenlyst populistisk og placerer sig lige så ureflekteret på forargelsens lette standpunkt som politikeren ovenfor.
Måske saver jeg lidt i den gren, jeg selv sidder på, når jeg bruger plads på min blog her på Akademikerbladet.dk til at kritisere netop dette medie, men den risiko vælger jeg at løbe.
Nuancer, tak
For hvor bliver nuancerne af. Det er meget sjældent, at en sag er entydig, og kan belyses fuldt ud i en kort facebooklikeable rubrik. Og det er ærgerligt, når det forargede clikcbait ikke afprøves med seriøse argumenter.
Argumentet
Lad os tage forargelsesargumentet i de to sager under ét.
En mand er dømt for noget med økonomi. Nu underviser han i noget med økonomi. Ergo er der en risiko for, at han underviser andre i at gøre det, som han er dømt for. Hvis han gør det, er forargelse en rimelig reaktion.
Men hov.
Er der belæg for, at han rent faktisk påvirker de studerende i negativ retning? Næh… det er der vist ikke.
Er han kriminel, når han er dømt og har udstået sin straf? Næh… ikke i en retsstat i hvert fald.
Altså er der ikke noget at være forarget over – bortset fra den oprindelige forbrydelse, som han jo allerede er straffet for?
Magistrenes reaktioner
På Magisterbladets facebookside har man delt artiklen, som trækker et livligt kommentarspor. De fleste kommentarer forholder sig kun til én ting, nemlig forargelsen. De bringer en række af andre sager frem, hvor de også er forargede, uden på nogen måde at forholde sig til det som burde være en fagforenings tilgang til en historie om et ansættelsesforhold.
Hvis vores retssystem fungerer, vil en straf jo medføre retfærdighedsfølelse hos de forurettede og rehabilitering hos den kriminelle. Mod dette synspunkt mødes jeg af kommentaren: ”Hans Stokholm Kjer den logik betyder så også at man skal ansætte pædofile i børnehaver og skoler, når de har udstået deres straf.” Endnu en version af det forargede standpunkt.
Analogien holder dog ikke. For det første har de to typer kriminalitet ikke noget med hinanden at gøre. For det andet ligger det netop i de pædofilidømtes straf, at de ikke senere kan ansættes til at arbejde med børn. Det svarer nærmere til, om man bør kunne blive kørelærer, hvis man en gang har fået en fartbøde.
Magisterbladets vinkel
Jeg kan se én og kun én grund til, at historien overhovedet har en fagforeningsvinkel og derved hører hjemme i Magisterbladet. Nemlig, at den handler om et ansættelsesforhold. Og fagforeningens rolle i ansættelsesforhold bør være at stille sig på arbejdstagers side. Derfor burde Magisterbladet ikke ukritisk have overtaget og viderebragt den forargede vinkel, men i stedet have problematiseret spørgsmålet: ”Hvor længe skal man være bandlyst som underviser, hvis man har begået noget kriminelt?” Det spørgsmål er såre interessant. Også fra en magistersynsvinkel.
Og lad mig slutteligt slå nogle af mine holdninger fast:
Nede i artiklen udtaler et par politikere sig om deres undren bl.a. med ordene: ”Jeg skal ikke blande mig i, hvem de ansætter. Men (…)” Alt, hvad der kommer efter et sådant men vil jo netop være at blande sig. Den pågældende politiker stiller sig her på det letteste synspunkt – det forargede.
Magisterbladet har valgt den forargede vinkel, men bringer heldigvis en replik fra den ansættende myndighed, som bidrager med artiklens eneste saglige indhold, nemlig at en straf ikke i sig selv skal betyde udelukkelse fra arbejdsmarkedet på livstid, og ikke mindst, at man bør have tillid til de studerendes egen kritiske sans.
Den 22. oktober har Radio 24syv Morgen så fat i en tilsvarende sag, hvor en mand, som er dømt i en selskabstømmersag i 2001 sandelig OGSÅ underviser økonomiske fag. Han får bl.a. det ledende spørgsmål ”Er det ikke at sætte ræven til at vogte gæs?”
Både Magisterbladets og Radio 24syvs journalistiske vinkel og retorik er åbenlyst populistisk og placerer sig lige så ureflekteret på forargelsens lette standpunkt som politikeren ovenfor.
Måske saver jeg lidt i den gren, jeg selv sidder på, når jeg bruger plads på min blog her på Akademikerbladet.dk til at kritisere netop dette medie, men den risiko vælger jeg at løbe.
Nuancer, tak
For hvor bliver nuancerne af. Det er meget sjældent, at en sag er entydig, og kan belyses fuldt ud i en kort facebooklikeable rubrik. Og det er ærgerligt, når det forargede clikcbait ikke afprøves med seriøse argumenter.
Argumentet
Lad os tage forargelsesargumentet i de to sager under ét.
En mand er dømt for noget med økonomi. Nu underviser han i noget med økonomi. Ergo er der en risiko for, at han underviser andre i at gøre det, som han er dømt for. Hvis han gør det, er forargelse en rimelig reaktion.
Men hov.
Er der belæg for, at han rent faktisk påvirker de studerende i negativ retning? Næh… det er der vist ikke.
Er han kriminel, når han er dømt og har udstået sin straf? Næh… ikke i en retsstat i hvert fald.
Altså er der ikke noget at være forarget over – bortset fra den oprindelige forbrydelse, som han jo allerede er straffet for?
Magistrenes reaktioner
På Magisterbladets facebookside har man delt artiklen, som trækker et livligt kommentarspor. De fleste kommentarer forholder sig kun til én ting, nemlig forargelsen. De bringer en række af andre sager frem, hvor de også er forargede, uden på nogen måde at forholde sig til det som burde være en fagforenings tilgang til en historie om et ansættelsesforhold.
Hvis vores retssystem fungerer, vil en straf jo medføre retfærdighedsfølelse hos de forurettede og rehabilitering hos den kriminelle. Mod dette synspunkt mødes jeg af kommentaren: ”Hans Stokholm Kjer den logik betyder så også at man skal ansætte pædofile i børnehaver og skoler, når de har udstået deres straf.” Endnu en version af det forargede standpunkt.
Analogien holder dog ikke. For det første har de to typer kriminalitet ikke noget med hinanden at gøre. For det andet ligger det netop i de pædofilidømtes straf, at de ikke senere kan ansættes til at arbejde med børn. Det svarer nærmere til, om man bør kunne blive kørelærer, hvis man en gang har fået en fartbøde.
Magisterbladets vinkel
Jeg kan se én og kun én grund til, at historien overhovedet har en fagforeningsvinkel og derved hører hjemme i Magisterbladet. Nemlig, at den handler om et ansættelsesforhold. Og fagforeningens rolle i ansættelsesforhold bør være at stille sig på arbejdstagers side. Derfor burde Magisterbladet ikke ukritisk have overtaget og viderebragt den forargede vinkel, men i stedet have problematiseret spørgsmålet: ”Hvor længe skal man være bandlyst som underviser, hvis man har begået noget kriminelt?” Det spørgsmål er såre interessant. Også fra en magistersynsvinkel.
Og lad mig slutteligt slå nogle af mine holdninger fast:
- Økonomisk kriminalitet er forkert.
- Pædofile skal ikke have med børn at gøre.
- Kørelærere skal køre ordentligt.
- Og magistre burde være kloge nok til at gå forrest, når en debat trænger til at blive nuanceret.
