Giv os frihed til at leve op til forventningerne
Frederik Thordal, formand for DM Studerende, der repræsenterer de studerende medlemmer af Dansk Magisterforening, mener, at de studerende har en forpligtelse til at gøre det godt og komme ud og bidrage efter endt uddannelse. Men vejen dertil bør den enkelte studerende i højere grad end nu selv bestemme.
Sommeren går på hæld, og i denne tid åbner universiteterne op for et nyt semester. Vi siger farvel til sommerjobs, fritidsaktiviteter og familieferier og forbereder os på en ny hverdag præget af fordybelse, nye udfordringer og faglig berigelse. Jeg er selv netop kommet hjem fra en længere rejse og føler mig godt tanket op til de mange nye strabadser. Men hvor er det fantastisk at komme væk fra studierne og dyrke en af mine store passioner – Grønland.
Min rejselyst kommer fra mine forældre, som hev mine søskende og jeg ud af skolen, så vi på lange rejser kunne opleve Tanzania, Thailand og Østgrønland. Sidstnævnte, hvor vi i fire år boede i en lille by med 1700 indbyggere, som kun fik skibsforsyninger i sommermånederne. Det var næppe en karrierefremmende beslutning fra mine forældres side eller økonomisk fornuftigt. Men for dem har meningen med livet aldrig været at nå hurtigst i mål. I stedet har mine forældre været gode til at indrette sig med så meget fleksibilitet, at de har kunnet gribe nye muligheder.
Jeg håber at kunne leve mit liv ligeså varieret som mine forældre. Og indtil videre har uddannelsessystemet gjort det muligt for mig, men her, hvor studierne åbner op for et nyt semester, vil ingen fremadrettet kunne få det studieforløb, jeg har haft. Fra nu af tvinger fremdriftsreformen alle studerende til at komme hurtigt gennem deres uddannelse. Non stop.
Som studerende har jeg haft travlt med at suge viden og erfaring til mig. Fra bøger, vejledere, undervisning og fra studiekammerater. Men også fra studiejob, frivilligt arbejde og fra rejser. Min uddannelse i erhvervsøkonomi er normeret til fem år, og jeg kommer nok til at bruge syv, inden jeg er færdig. Men så har jeg også fået en del andet med mig end en kandidatgrad. Hvilket mit CV også afspejler. Jeg har arbejdet frivilligt med rekruttering i EU, brugt mange weekender på et bosted for senhjerneskadede, arbejdet som kampagneleder ved et kommunalvalg og lavet frivilligt arbejde i en fagforening. Og så er jeg blevet en dreven telefonsælger, så jeg kan få råd til at realisere mine drømme.
Når jeg tænker på vores uddannelsessystem, så mener jeg, det er vigtigt, at vi på den ene side bevarer muligheden for fleksibilitet til, at man som ungt menneske kan udforske verdenen og kaste sig over studiejob og frivilligt arbejde, samtidig med at man uddanner sig. På den anden side er det rimeligt at forvente noget af os studerende, der jo modtager en gratis uddannelse på betingelser, der er uset gode i en international sammenhæng. Det forpligter den studerende. Men man kan forpligte på andre måder end at frarøve fleksibiliteten.
Som ung tror jeg, man har et særligt behov for at prøve sig selv af, og vover man pelsen, mener jeg, det har den fordel, at man får en mere robust ungdom med mere perspektiv på tilværelsen og mere mod på at kaste sig over nye muligheder. Fx til at tænke stort og nyt og måske starte egen virksomhed op. Alle er enige om, at Danmark skal klare sig fremover ved at satse på selvstændige, innovative og bæredygtige løsninger på fremtidens arbejdsmarked. Men det initiativ kommer ikke af sig selv. Det kræver en robusthed og selvstændighed, som skal modnes hos os unge.
Denne robusthed og de muligheder, fleksibiliteten giver, kan paradoksalt nok godt understøttes af, at man stiller større krav til os studerende. Et flertal af de studerende efterspørger flere timer, flere afleveringsopgaver og mere feedback. Det bør man godt kunne give de studerende, samtidig med at man giver bedre mulighed for at veksle mellem studie og arbejdsmarked.
Jeg synes, det ville være smart at gå efter at skabe et bachelorarbejdsmarked, så unge nemmere kan veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Samtidig mener jeg, at man er nødt til at fjerne de rigide regler, som fremdriftsreformen tvinger nedover vores uddannelser. Det vil jeg arbejde for, at den nye regering også får øjnene op for.
Jeg tror nemlig på, det har værdi i sig selv at have friheden til at forfølge nogle af de muligheder, der opstår i livet. Meget sandsynligt til gavn for de arbejdsgivere, der ansætter os en dag.
