Forskning eller fusk?
75 millioner kr. til evaluering og forskning om folkeskolereformen til brug for de enkelte skoler. Sådan lød Undervisningsministeriets pressemeddelelse den 25.3.
Forinden havde Formandskabet for Rådet for Børns Læring præsenteret en publikation, udført for Formandskabet, som ønskede indsigt i, hvordan folkeskolerne har taget understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse til sig.
"Rapport Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen” udarbejdet af Rambøll Management Consulting indeholder resultatet af undersøgelsen.
Hvem har foretaget undersøgelsen og skrevet rapporten? Det ved vi ikke. Det får vi ikke at vide. Det er mystisk og uforklarligt. Offentligheden skal kunne identificere og kritisere de personer, der udfører evalueringer og forskning, som skal bruges på de enkelte skoler.
Rådet for Børns Læring er et ”uafhængigt råd”, nedsat af undervisningsministeren og består af et formandskab og af 18 medlemmer, alle udpeget af undervisningsministeren.
Som rapporten nu foreligger anonymt, er det Formandskabet for Rådet og dets 18 medlemmer, der over for offentligheden må fremstå som ansvarshavende. Vi må håbe, de alle ved hvad de gør og hvad de har med at gøre.
Jeg har spurgt Rambøll, hvem forfatterne er og hvilke kvalifikationer, de besidder. Svar: ”Den er udarbejdet af vores uddannelsesafdeling – og det er firmaet Rambøll, der står som afsender”.
I et bilag om datagrundlag giver Rambølls anonyme forfattere eksempler på ”publikationer (herunder forskning), som har informeret nærværende undersøgelse”. 3 af de 7 publikationer er udarbejdet af EVA, 3 andre af Rambøll, heraf 2 i samarbejde med Dansk Clearinghouse, Århus Universitet.
Den ene af de rapporter, som Rambøll udarbejdede sammen med Århus Universitet, hed ”Forskningskortlægning Undervisningsmiljø og trivsel”. Den ”præsenterer resultaterne af en systematisk kortlægning og -syntese af forskningen inden for undervisningsmiljø og trivsel. Som supplement til forskningskortlægningen udarbejdes en praksisrettet publikation om, hvordan forskningsresultaterne eventuelt kan implementeres i en dansk kontekst”.
Denne rapport er også anonym, og jeg har spurgt hos Rambøll, hos Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning og i Undervisningsministeriet, hvem der har udarbejdet og skrevet den. Det får jeg ikke at vide.
Alt, hvad Rambøll er med til at udarbejde for Undervisningsministeriet, ser ud til at være anonymiseret.
Rambøll har også sammen med Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College udgivet publikationen: ”Forskningsbaseret viden om undervisningsmiljø og trivsel”. Det fremgår ikke, hvem forfatterne er og dermed heller ikke, hvilke faglige, akademiske kvalifikationer de besidder.
De samme institutioner har udgivet ”Forskningsbaseret viden om varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp”.
Hvem der har skrevet den? Ingen ved det. Ingen har skrevet den.
Finn Held, cand.pæd.
Svar:
Forkert præmis, Finn Held
Finn Held kritiserer i Magisterbladet, at man ikke kan se, hvilke konkrete personer i Rambøll, som har forfattet en række rapporter og formidlingsprodukter, der er udarbejdet for Undervisningsministeriet. Argumentet er, at denne anonymisering svækker mulighederne for at bedømme publikationernes faglige niveau og efterfølgende kritisere dem.
Vi er i Rambøll altid villige til at diskutere det fornuftige i vores dispositioner og dermed også, om vi bør sætte navne på de konkrete forfattere. Det er dog den mindre diskussion i denne sammenhæng. Den større er, om offentligheden fratages mulighederne for at bedømme og kritisere produkternes niveau. Præmissen for den diskussion er fejlagtig. Rapporterne er netop ikke anonyme. Finn Held og andre kan jo den dag i dag læse dem og vurdere, om analyserne er lødige. Der er dermed alle muligheder for at udfordre både metodisk tilgang og resultater. I parentes bemærket kan man i de forskningskortlægninger, som blandt andet kritiseres, se navne på de forskere fra universiteter og professionshøjskoler, som har deltaget i samarbejdet.
Helt overordnet gælder det i øvrigt, at Rambøll ikke får mulighed for at udarbejde de konkrete og lignende opgaver, hvis ikke vores konsulenter har de faglige forudsætninger. I øvrigt ville forskningsinstitutionerne heller ikke samarbejde med os, hvis ikke det faglige niveau er i top. Afslutningsvist et par ord på, hvorfor Rambøll står som afsender. Vi vil gerne stille firmaets navn og rygte bag de produkter, vi leverer. Det er derfor Rambøll, som står bag forskningskortlægningerne og ikke Mikkel Thøgersen for eksempel. Sådan har det været i over 20 år. Da rapporterne er offentlige, bør diskussionerne i stedet handle om, hvordan man kan bruge resultaterne til gavn for eleverne i den danske folkeskole.
Mikkel Thøgersen, direktør i Rambøll Management Consulting
Forinden havde Formandskabet for Rådet for Børns Læring præsenteret en publikation, udført for Formandskabet, som ønskede indsigt i, hvordan folkeskolerne har taget understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse til sig.
"Rapport Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen” udarbejdet af Rambøll Management Consulting indeholder resultatet af undersøgelsen.
Hvem har foretaget undersøgelsen og skrevet rapporten? Det ved vi ikke. Det får vi ikke at vide. Det er mystisk og uforklarligt. Offentligheden skal kunne identificere og kritisere de personer, der udfører evalueringer og forskning, som skal bruges på de enkelte skoler.
Rådet for Børns Læring er et ”uafhængigt råd”, nedsat af undervisningsministeren og består af et formandskab og af 18 medlemmer, alle udpeget af undervisningsministeren.
Som rapporten nu foreligger anonymt, er det Formandskabet for Rådet og dets 18 medlemmer, der over for offentligheden må fremstå som ansvarshavende. Vi må håbe, de alle ved hvad de gør og hvad de har med at gøre.
Jeg har spurgt Rambøll, hvem forfatterne er og hvilke kvalifikationer, de besidder. Svar: ”Den er udarbejdet af vores uddannelsesafdeling – og det er firmaet Rambøll, der står som afsender”.
I et bilag om datagrundlag giver Rambølls anonyme forfattere eksempler på ”publikationer (herunder forskning), som har informeret nærværende undersøgelse”. 3 af de 7 publikationer er udarbejdet af EVA, 3 andre af Rambøll, heraf 2 i samarbejde med Dansk Clearinghouse, Århus Universitet.
Den ene af de rapporter, som Rambøll udarbejdede sammen med Århus Universitet, hed ”Forskningskortlægning Undervisningsmiljø og trivsel”. Den ”præsenterer resultaterne af en systematisk kortlægning og -syntese af forskningen inden for undervisningsmiljø og trivsel. Som supplement til forskningskortlægningen udarbejdes en praksisrettet publikation om, hvordan forskningsresultaterne eventuelt kan implementeres i en dansk kontekst”.
Denne rapport er også anonym, og jeg har spurgt hos Rambøll, hos Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning og i Undervisningsministeriet, hvem der har udarbejdet og skrevet den. Det får jeg ikke at vide.
Alt, hvad Rambøll er med til at udarbejde for Undervisningsministeriet, ser ud til at være anonymiseret.
Rambøll har også sammen med Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College udgivet publikationen: ”Forskningsbaseret viden om undervisningsmiljø og trivsel”. Det fremgår ikke, hvem forfatterne er og dermed heller ikke, hvilke faglige, akademiske kvalifikationer de besidder.
De samme institutioner har udgivet ”Forskningsbaseret viden om varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp”.
Hvem der har skrevet den? Ingen ved det. Ingen har skrevet den.
Finn Held, cand.pæd.
Svar:
Forkert præmis, Finn Held
Finn Held kritiserer i Magisterbladet, at man ikke kan se, hvilke konkrete personer i Rambøll, som har forfattet en række rapporter og formidlingsprodukter, der er udarbejdet for Undervisningsministeriet. Argumentet er, at denne anonymisering svækker mulighederne for at bedømme publikationernes faglige niveau og efterfølgende kritisere dem.
Vi er i Rambøll altid villige til at diskutere det fornuftige i vores dispositioner og dermed også, om vi bør sætte navne på de konkrete forfattere. Det er dog den mindre diskussion i denne sammenhæng. Den større er, om offentligheden fratages mulighederne for at bedømme og kritisere produkternes niveau. Præmissen for den diskussion er fejlagtig. Rapporterne er netop ikke anonyme. Finn Held og andre kan jo den dag i dag læse dem og vurdere, om analyserne er lødige. Der er dermed alle muligheder for at udfordre både metodisk tilgang og resultater. I parentes bemærket kan man i de forskningskortlægninger, som blandt andet kritiseres, se navne på de forskere fra universiteter og professionshøjskoler, som har deltaget i samarbejdet.
Helt overordnet gælder det i øvrigt, at Rambøll ikke får mulighed for at udarbejde de konkrete og lignende opgaver, hvis ikke vores konsulenter har de faglige forudsætninger. I øvrigt ville forskningsinstitutionerne heller ikke samarbejde med os, hvis ikke det faglige niveau er i top. Afslutningsvist et par ord på, hvorfor Rambøll står som afsender. Vi vil gerne stille firmaets navn og rygte bag de produkter, vi leverer. Det er derfor Rambøll, som står bag forskningskortlægningerne og ikke Mikkel Thøgersen for eksempel. Sådan har det været i over 20 år. Da rapporterne er offentlige, bør diskussionerne i stedet handle om, hvordan man kan bruge resultaterne til gavn for eleverne i den danske folkeskole.
Mikkel Thøgersen, direktør i Rambøll Management Consulting
