Er dialogen og samarbejdet også hjemsendt?

Forsommerens første forskning på området peger i retning af, at den fleksible arbejdsform bidrog positivt til balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og at hjemsendte lønmodtagere generelt fortsat var eller blev endnu mere produktive. Det oplever vi også. På trods af coronatræthed og et hav af virtuelle møder, så er vi fortsat effektive.

Bevægelsen hen imod et endnu mere fleksibelt arbejdsmarked var allerede i gang inden corona-krisen, i både privat og offentlig regi.

Odsherred Kommune har siden september 2019 indført 4-dages arbejdsuge i en 3-årig forsøgsperiode med henblik på at styrke produktiviteten, trivslen og sænke stressniveauet. I Esbjerg Kommune har et besparelsesforslag resulteret i en forhandlet aftale for jobcentret om frivillig 4-dages arbejdsuge. I både Esbjerg og Odsherred kommuner er der tale om frivillige forsøgsordninger med tilknyttet forskning og evaluering.

Et nedlukket corona-Danmark giver ikke plads til forsøgsordninger. Her er det fuld fart frem, og vi asfalterer vejen, mens vi kører, og vi bygger flyveren, mens vi flyver. Og sådan må det være, for i krisetid skal der naturligvis først og fremmest være fokus på at sikre forsyningskæder, frontpersonale og mulige løsninger. Der skal træffes hurtige beslutninger og handles hurtigt.

Det er på en gang forståeligt, men også et forhold, der er værd at give ekstra opmærksomhed. For det er særligt i krisetider, at dialog og medindflydelse på arbejdspladsen er i fare for at falde lidt igennem, netop fordi vi sidder hjemme og arbejder med den snævre brille på. Vi kommer alt for let til i mindre grad at forholde os til det fælles samarbejde, videndeling og sparring. Og herunder glemmer vi også vigtige ting, som MED-udvalg og lignende samarbejdssystemer.

Vi ser derfor en fare for, at vi offentlige ansatte under krisen går fra at have medindflydelse til mest at komme på medhør. Vi skal og må forholde os til det fælles. Og vi skal og må sikrer, at samarbejdssystemerne forsat er reelt medindflydelse og ikke blot medhør.

Derfor slår vi et slag for, at vi alle – og særligt i krisetid – tager os tid til at forholde os til materiale fra MED/ samarbejdssystemerne, informerer vores TR om vigtige forhold, og alle interesserer os for det fælles - så også dialogen og samarbejdet kommer stærkere ud på den anden siden af krisen.