Vil du læse mere om studielivet?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om studerendes forhold på studier og arbejdsmarked.
Akademikerbladet
Vores søvnbehov er undersøgt på kryds og tværs og alle søvnforskere siger samstemmende, at de aller fleste mennesker har et søvnbehov på mindst 7 timer, gerne 7,5-9 timer. © Illustration: DALL.E 2
Overgangen fra vintertid til sommertid har overraskende stor betydning for både vores helbred og psykiske trivsel, skriver søvnekspert Birgitte Hinz.
Den 26. marts stiller vi uret en time frem til sommertid – og mister dermed kollektivt en times søvn.
Du tænker måske – som rigtig mange andre mennesker – at sådan en lille time da ikke kan betyde særlig meget.
Men sandheden er, at den har overraskende stor betydning for både vores helbred og psykiske trivsel. Undersøgelser viser, at i dagene efter skiftet til sommertid kan man registrere en øget forekomst af: hjerteanfald (24%), trafikuheld med dødelig udgang (6%), blodprop i hjernen (8%), depression (11%), arbejdsulykker, selvmordsforsøg og øget stressrespons.
Dertil kommer almindelig træthed, manglende koncentration, humørsvingninger og dårlig regulering af sult og mæthed, som vi alle kender fra perioder med søvnunderskud.
Hele turbulensen omkring skiftet til sommertid ebber ud i løbet af et par dage og uger, når hjernen er tilbage til sin normale søvnlængde. Tilbage står at konsekvensen af denne ene lille times søvntab giver os en dyb fornemmelse af søvnens nødvendighed.
Vi har sådan en lidt loose omgang med vores søvn. Søvnen bliver hurtigt en buffer i en travl hverdag og vi tænker, at vi kan indhente søvn i weekenden eller ferien. Det kan vi ikke.
Man kan sagtens sove længere, men de ting, der skulle fikses i krop og sjæl den enkelte nat, kan ikke indhentes på et senere tidspunkt.
Er du studerende og medlem af DM eller MA, så kom med til Sund Snak, hvor Birgitte Hinz giver et indblik i søvnens betydning for fysisk og mental trivsel, og hvad du kan gøre, hvis du i perioder har svært ved at sove godt
Søvnen fikser rigtig mange ting for os hver eneste nat. Den sorterer i dagens indtryk og flytter læring fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Den reparerer cellerne i vores blodårer og mindsker dermed risikoen for blodpropper. Den regulerer vores følelser, så vi har et helt andet overblik, ’når vi har sovet på det’. En god nattesøvn gør os ganske enkelt gladere, sundere og mere robuste.
Problemet med søvn er for det første, at mange af dens gavnlige virkninger er usynlige. For det andet kan man vænne sig til søvnunderskud, så man føler sig frisk og parat til at præstere med en daglig søvn på 6 timer.
Vores søvnbehov er undersøgt på kryds og tværs og alle søvnforskere siger samstemmende, at de aller fleste mennesker har et søvnbehov på mindst 7 timer, gerne 7,5-9 timer. Det er måske lidt længere, end du føler du har tid til – og aktiviteterne står da også i kø som konkurrent til den gode søvn. Derfor kræver det ofte en aktiv beslutning at give søvnen det, den har brug for – i stedet for at lade Netflix, SoMe og deadlines styre din sengetid.
Prøv dette: Tag en rask beslutning om at gå i seng 7,5-8 timer, før du skal op. Sæt så din alarm om aftenen, så du kommer i seng til fastsat tid. På den måde kan du bruge alarmen som signal til søvn – og tag dette lige så alvorligt, som når uret ringer om morgenen.
Hvis vi vender tilbage til alle de ulykkelige statistikker om skiftet til sommertid, så handler det måske også om, at vi generelt er presset på søvnen. Hvis vi var en veludhvilet befolkning, er det ikke sikkert, at denne ene time ville slå os omkuld i det omfang den gør. Men undersøgelser viser, at 40 procent af den danske befolkning jævnligt oplever træthed i hverdagen på grund af søvnmangel og at 10-20 procent lider af mere kronisk søvnbesvær. Denne fælles træthed gør båden let at tippe.
Det har længe undret mig, at man ikke tager søvn mere seriøst på samfundsniveau. Hvorfor bliver søvn ikke sat op på samme hylde som Kost, Rygning, Alkohol og Motion – de velkendte KRAM faktorer? Hvorfor er der ikke nationale informationskampagner a la ’6 om dagen’ og ’30 minutters bevægelse.
Men det skal nok komme. Jeg fornemmer et langsomt skifte i retning af at vores søvn bliver taget mere og mere seriøst. Så det ikke blot handler om at søvn er godt stof i medierne, fordi der står så mange trætte købere på spring for at få lidt mere information om emnet. Men at man forstår konsekvenserne af træthed på arbejdspladsen og i skolerne for de ældre elever.
Hvis du gerne vil have et par gode råd med til overgangen til sommertid, så fokuser på at støtte din døgnrytme.
Til sidst: fredag den 17. marts fejres World Sleep Day – så hold øje i medierne om nyt fra søvnens spændende verden!