Den perfekte studietid findes ikke

Gennem min egen studietid har jeg ofte overhørt forestillingen om ”den perfekte studietid” blive italesat.

Første gang da jeg selv blev optaget på Pædagogik ved KU i 2016. Jeg var spændt, nervøs og havde opbygget mig en ordentlig spandfuld sommerfugle i maven.

Jeg havde tårnhøje forventninger både til mig selv og min nye tilværelse som studerende. Til festerne, venskaberne, fordybelsen i litteraturen og i det hele taget det ukendte eventyr, der ventede mig forude.

Gennem introugen blev jeg prædiket ørene fulde af positive fortællinger fra både undervisere, ældre studerende og fagpersoner, der alle bekræftede disse tårnhøje forventninger og jeg tænkte: ”Yes! Det er lige her, jeg hører til”.

Nu sidder jeg så her, fem år senere og reflekterer over min studietid, samt om hvorvidt den har levet op til de spæde og håbefulde forventninger jeg havde dengang.

Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Har min studietid været perfekt?

Og her må svaret blive nej. Det har været en blandet landhandel.

Min studietid passer nemlig ikke ind under fortællingen om ”det perfekte”, som jeg er blevet præsenteret for den så mange gange før. Til gengæld tror jeg hverken at den er unik eller sjælden, men derimod repræsentativ for hvordan mange unge menneskers liv former sig gennem tiden som studerende.

Den perfekte studietid er en myte

Nye tal fra DMs studieundersøgelse er skræmmende når det kommer til de studerendes trivsel. Flere studerende føler sig stressede og procentdelen af dem som må søge professionel hjælp, for at komme oven på igen, er stigende.

Disse tal skal tages alvorligt, og kalder på ekstra opmærksomhed - særligt nu, da vi står overfor endnu en studiestart og introugerne netop er skudt i gang.

Skræktallene taler som modsvar til forestillingen om ’den perfekte studietid’ deres eget klare sprog og jeg mener, at situationen kalder på afklaring.

Hvordan kan det narrativ, de nye studerende præsenteres for, stemme overens med virkeligheden, når mange føler sig så stressede og utilstrækkelige, at de må ty til professionel hjælp for at holde hovedet oven vande?

Presset som de studerende er underlagt, kan nemt spores politisk.

Der foregår en daglig kamp for at få de studerende på politikernes prioriteringsliste.

Med alt fra fremdriftsreformen, til kampen om vores SU og nu - de nyuddannedes dagpenge, er det tydeligt at der eksisterer en skævvridning mellem den førte politik og de studerendes virkelighed.

Tid og penge er blevet vigtigere end læring og trivsel og jeg mener, at der eksisterer en kollektiv tavshed om det svære og komplicerede - en tavshed, som overskygger unge studerendes virkelighed, og fordrer et urimeligt pres mod præstation og en higen efter en tilværelse, der passer under forestillingen om ”den perfekte studietid”. Det skal og må der gøres op med.

Kære studerende, det er okay

For mig har studietiden været et virvar af op - og nedture, tankemylder, forvirring, store sejre og tabte kampe - og ikke kun i relation til mit studie.

Dette både i relation til f.eks. min familie, mine venner, min boligsituation, min økonomi og i det hele taget - det levede liv, som ikke skrives direkte ind under fortællingen om ”den perfekte studietid”, men som er en uundgåelig del af det at være ung og skulle finde sin plads i verden.

Derfor må det ”perfekte” siges at være en myte. Et unuanceret billede på hvordan virkeligheden er, som i sidste ende skaber et større pres end gavn omkring unge menneskers forventninger til sig selv og tilværelsen som studerende.

Alligevel har min tid som studerende på mange måder været den bedste, men også mest komplicerede og ikke-perfekte tid i mit liv.

Når jeg snart er færdiguddannet, vil jeg savne at være studerende.

Jeg vil savne undervisningen, den lunkne kaffe og de sene aftener foran computerskærmen. Jeg vil se tilbage på studietiden med glæde og vemod, da den har været en særlig tid med alt, hvad det indebærer. Den har udviklet mig mod den person, jeg er i dag.

Når jeg ser tilbage, ville jeg samtidig ønske, at der var nogen som dengang havde fortalt mig, at det var okay, når jeg ikke havde overskud til at skrive næste eksamen, at det var okay, når mine tanker myldrede, og at det hele nok skulle gå. Nu siger jeg det til jer:  

Det er okay - det skal nok gå. 

Er du studerende, så tag dig selv og dine medstuderende i hånden, når du møder modstand. Lad os omfavne det svære, det hårde og det håbløse. Lad os støtte hinanden og sammen aflive myten om den perfekte studietid, for derimod at redefinerer den til det, den i virkeligheden er - din studietid.