Midlertidige ansættelser handler ikke om dig

Nogle gange kan det være svært. Det der med at bibeholde troen på sig selv. Sådan har jeg det i hvert fald. Især når man ser sine venner få foden inden for i ’de gode faste stillinger’.

Gør jeg noget forkert? Hvad er der galt med mig? Er jeg ikke dygtig nok?

I forlængelse af mit første indlæg om at være prekært ansat, fik jeg forskellige kommentarer på Facebook. Nogle var opmuntrende skulderklap og forsikringer om, at enhver arbejdsgiver vil være heldig at gafle mig.

Andre var, skal vi sige, lidt i en anden genre. En person skrev: "Kunne det tænkes, hun har valgt en vej (Uddannelse), der kræver man er speciel god til sit fag, eller bare endnu en af de uddannelser der ikke rigtig er jobs til. Og ja, jeg ved godt i alle hader, man anderkender nogle bare er bedre end andre til de forskellige ting. Nogle gange må man se virkeligheden i øjene, og skifte branche".

Ja, så blev den leveret. I al sin fejlbarlighed. Jeg tror dog, der er mange, der tænker som Hr. FB – måske i lidt blødere vendinger – men ikke desto mindre.

Det er i hvert fald det indtryk, jeg får, når samtalen falder på arbejde. Selv om det altid er rart med opmuntrende og støttende kommentarer, er både skulderklap og ’ærlig’ kritik i bund og grund to sider af samme mønt; nemlig at det handler om individuelle evner og præstationer.

I virkeligheden handler det om noget helt andet. Lad os se på hans argumenter:

1. Du har ikke kompetencerne til at blive fastansat

Argumentet er, at det er et spørgsmål om kompetencer, hvorvidt man tilhører gruppen, der bevæger sig ind og ud af arbejdsmarkedet, eller er den, der snupper stillingen uden udløbsdato.

Men realiteten er bare, at vi befinder os i en virkelighed, hvor flere og flere brancher konverterer almindelige faste stillinger til tidsbegrænsede jobs. Det har den naturlige konsekvens, at man konstant er lidt jobsøgende, og det gør nogle af os mere udsatte end andre.

Det har intet med kompetencer at gøre. Skal man sætte det hele lidt på spidsen, kunne man argumentere for, at alle os i midlertidige stillinger faktisk er endnu dygtigere til at komme i arbejde, da vi konstant skaffer os selv nye jobs.

At gå ind og ud af arbejdsmarkedet handler ikke om mine og dine evner. Det handler om den struktur, der tillader en alt for stor andel af korttidsansættelser.

2. Skift branche

Også kaldet ’kan du ikke lide lugten i bageriet, så smut’ - som en jobkonsulent formulerede det på et fantastisk obligatorisk jobsøgningskursus, jeg var på, netop om problemet med kortidsansættelser.

Ærligt, så har den tanke da strejfet mig. Jeg vil vildt gerne have et fast job, og et stabilt økonomisk grundlag, så jeg kan tage chancer i andre aspekter af mit liv.

Min profil og CV lyser dog klart i én bestemt retning, som gør et brancheskift til for eksempel den gode finansbranche, hvor det bugner med penge og gode job, en smule udfordrende. Dét, og så min håbløse talforståelse.

Men lad os spille med. Måske løser det mit problem at skifte branche. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at min nuværende branche fortsat er præget af dårlige arbejdsvilkår i form af alt for mange kortidsansættelser. At jeg smutter, løser intet. Så skal I bare trækkes med den næste frustrerede prekære person, for der er desværre masser af os herude.

Indstillingen, som hr. FB og mine velmenende venner bringer på banen, puster til den indre ild af usikkerhed og forestillingen om, at mine løse ansættelser har noget med mig at gøre som person.

Nogen er fejlagtigt lykkedes med at bilde os ind, at det at arbejde, gør os til mere eller mindre værdifulde mennesker. Det skal vi stoppe med at tro på. Lige nu!

Arbejde er jo bare noget, vi gør. Ligesom sport er noget, vi gør. Drikke kaffe med vores venner er noget, vi gør. Tørre snot af et barns ansigt er noget, vi gør. Og summen af alle de ting giver os værdi.

Du er lige værdifuld, uanset om du har et job eller ej. Og midlertidige ansættelser handler ikke om dig og dine evner.