CBS vs. Univer­sitetet (vol. 2)

Jeg har spurgt mange, hvad forskellen på CBS og et universitet er – de fleste kan ikke se, at der er eller bør være en forskel. Det kan jeg. Kald mig bare gammeldags, men for mig at se bør der være en ontologisk forskel i formålet med at gå på de to uddannelsesinstitutioner.

Sat lidt på spidsen handler det om, hvorvidt man vil uddanne folk til at begå sig på det private arbejdsmarked, hvor det er bundlinjer, økonomiske tendenser og udbud og efterspørgsel, der sætter dagsordenen, og hvor det handler om strategisk planlægning, at lære at drive forretning, skabe vækst og få samfundet til at køre rundt, eller om man vil uddanne studerende til at bedrive kritisk forskning, stille spørgsmål og undersøge samfundstendenser med det in mente at forbedre samfundet som helhed. Med den manglende differentiering mellem de to fundamentale udgangspunkter bliver resultatet en halvdårlig cocktail.

Jeg synes, der er brug for et opgør med kommodificeringen af det danske universitetssystem. Masseuniversitetet har fejlet i sin udformning. Der er brug for en visionær strategi for de danske universiteter, som sikrer kvalitet og samfundsmæssig udvikling - og nej, med samfund mener jeg ikke statskassen.

En universitetsuddannelse skal ikke udelukkende tilgodese det private erhvervsliv og den enkelte studerendes ønske om en kometkarrierer, men skal derimod tilgodese samfundet som helhed. Universitetet bør være en institution, der i sit eksistensgrundlag skal være til gavn for alle lag af samfundet, og som først og fremmest bør tage imod de studerende, der har noget på hjertet, er motiverede og ønsker at gøre en forskel – ikke blot for deres egen vindings skyld.

Universitetet bør være for dem af os, der vil beskæftige os kritisk med samfundets svære og abstrakte problemstillinger og udfordringer. Universitetet bør være for de studerende, som vil undervises i videnskabsteori og metodeundervisning, i Kant, Foucault og Butler, for dem som stiller spørgsmål og tør tænke ud af boksen og ikke gemmer sig på bageste række for at spille Candy Crush. For dem som går mere op i at blive udfordret end i at bestå den næste eksamen og komme videre i teksten. Universitetet bør være for de videnshungrende få.

Lad os i stedet for masseuniversiteternes kreativitetsdræbende ”inklusionsmodel” derfor udbygge resten af uddannelsessystemet – lave flere alternativer. Lad os lave flere tekniske uddannelser, medieskoler, flere CBS’er og praktisk orienterede uddannelsesinstitutioner, og lad universitetet om at det, det er bedst til: undervisning i nørdet, teoretisk, og abstrakt forskning og filosofisk tænkning. Jeg tror, vi ville kunne få langt bedre uddannelser ud af ikke at forsøge at proppe alting ind under universitetets glorificerede kappe.

Man kunne selvfølgelig også bare give akademikerne noget mindre i løn og se, hvor mange der så alligevel ville tage en lang videregående akademisk uddannelse…