Erfaring. Åh, et dejligt ord. Indtil du ikke har det

Alder er et mærkeligt begreb. Også i jobverdenen. Det er godt at være ung, for så kan du klassificeres som et talent. Men du må ikke være så ung, at du ikke har haft mulighed for at dygtiggøre dig nok.

Jeg har prøvet at stå i svømmehallen, i øvrigt med en stor gravid mave, og blive spurgt, om jeg skulle have børnebillet eller voksenbillet. Og for nyligt blev jeg spurgt af en forælder i min barns institution, om jeg var storesøster til min søn.

Da jeg gik i mødregruppe, følte de sig nødsagede til at spørge ”Øh, hvor gammel er du egentlig?”, selvom jeg stod med mit andet barn i armene. Der er altså mennesker i denne verden, der oprigtigt synes, at jeg ligner et barn, eller til nøds en nyudsprunget teenager.

Derfor kan jeg godt forstå, at jeg er blevet spurgt, ”skal du virkelig give mig gode råd?”, eller ”hvor meget kan du reelt vide om samfundsrelevante spørgsmål?” i min funktion som kommunikationskonsulent, og i flere henseender har jeg derfor fundet det nødvendigt at gøre en endnu større indsats end mine ældre kolleger for at bevise, at jeg har en solid faglig ballast, der gør det muligt for mig at tænke både strategisk og kreativt.

Fjerner du også dit fødselsår fra CV’et? 

Gennem min karriere har jeg derfor eksperimenteret lidt med at lave oplæg og tekster, der skulle bruges til en konkret opgave, og så give æren til en anden – en ældre og mere erfaren kollega eller chef. Og sørme om materialet ikke røg lige igennem maskineriet, uden så meget som en kommarettelse, fordi modtageren tænkte ”Det her kommer fra en person, der virkelig har styr på det – vi kører”. Og vedkommende havde da ret. Jeg havde styr på det – men jeg havde kun tilliden, fordi jeg ikke stod som afsender. Det samme paradoks møder unge, når de træder ind på arbejdsmarkedet.  

Jeg har mødt unge mennesker, i midten af 20’erne, der var blandt de klart dygtigste i deres respektive brancher.  

Deres motivation og drive var sindssygt inspirerende for mig, men det var ikke alle, der havde samme opfattelse. En af dem, en digital marketingsspecialist, der netop havde leveret et komplet nytænkende setup for en mellemstor dansk virksomhed, fortalte mig, at han havde lukket alle sine sociale medier, så potentielle kunder ikke kunne finde ud af, hvor gammel han var – for så ville der være en forudindtaget skepsis for leverancen.  

Derudover har jeg mennesker i mit netværk, der har fjernet deres fødselsår fra deres CV, fordi de kun oplever negative konsekvenser ved at have dem stående.

Andre oplever, at de slet ikke bliver inviteret til samtale, fordi de ikke har nok erfaring – og det er vist en af arbejdslivets ondeste spiraler. Det er godt nok kritisk at skulle få erfaring, før man kan få erfaring.  

Det gør næsten ondt på mig at forestille mig, hvor mange gode jobmatches, der er gået til spilde, fordi en arbejdsgiver har kigget på erfaring fremfor kvalifikationer – to parametre, der ikke nødvendigvis er afhængige af hinanden.  

Ny i job – hvad betyder det egentlig?  

De første fem år på arbejdsmarkedet er en rutsjebanetur uden lige. Ikke bare skal man lære at omsætte sin teoretiske viden til praktisk arbejde. Man skal også lære at gå på arbejde, med alt hvad det medfører af jobsamtaler, lønforhandling, MU-samtaler, kollegarelationer, møder og administration.  

Nogen finder det næsten uoverskueligt, mens andre trives fantastisk i at blive udfordret dagligt på både sociale og faglige parametre. 

Jeg er gift med en mand, der er seks år ældre end mig selv, og uden ham som mentor havde jeg været fuldstændigt fortabt, da jeg trådte ind på arbejdsmarkedet for syv år siden.

Det var kritisk for mig at forstå perspektivet i, hvad det for eksempel betyder at lave fejl eller at holde alvorlige 1:1-samtaler. Med andre ord havde jeg, uden ham, været fuldstændigt på bar bund, og jeg kan kun forestille mig, hvor angstprovokerende det må være at træde ud på arbejdsmarkedet uden den form for sparring.

Men på trods af hvor forvirrende og svært, det kan være at lære arbejdsmarkedet at kende, gør det ikke det fagfaglige greb ringere. Og faktisk vil jeg vove at påstå, at der ligger en helt særlig energi og lyst til at eksekvere indgroet i dem, der har netop har fået muligheden for at vise, hvad de kan, for første gang. De vil sgu noget. Og mange af dem kender den nyeste teori på deres fagområde qua deres studie, hvor ældre medarbejdere kan være langt mere styret af deres mavefornemmelse og “sådan har vi altid gjort” - på godt og ondt.

Jeg har ikke lyst til at undervurdere værdien af at være en “gammel rotte”, som har stået i alle tænkelige scenarier og derfor har en stoisk ro i sit arbejde. Dem er der hårdt brug for på tværs af alle brancher, og de kan være med til at give en afgørende vejledning til de nyuddannede. Deres erfaring er en gave, men den forpligter også. For den garvede medarbejder (og ofte chef) har et stort ansvar for at sikre, at den unge arbejder under forhold, hvor vedkommende får lov til at tage æren for sit arbejde. Mine egne chefer gør fx en dyd ud af at skrive “Kære XX – her har du en analyse, som Caroline har udarbejdet.”, og det gør en verden til forskel for både kunderne og mig selv, at arbejdet anerkendes via dem. Sådan opnår jeg netop den tillid, der skal til, for at kunne arbejde på egen hånd og anvende mine kvalifikationer fuldstændigt neutralt og adskilt fra min person. Opbakning er nøglen. 

Talentet bag skærmen 

Det er svært at finde en løsning på aldersdiskrimination i jobsøgning, men der er virksomheder og organisationer, der allerede er foran på området.

På kulturinstitutioner som fx Odense Koncerthus har man taget konsekvensen af diskriminationsproblemer og opsat skærme til optagelsesprøverne. Hvis du spiller fantastisk på din violin, så kommer du ind – uanset hvordan du ser ud, hvor gammel du er, eller hvor du kommer fra.

Måske kan vi lære noget af Odense Koncerthus, når vi står overfor at skulle ansætte en ny kollega. Prøve at stille konkrete opgaver i processen, der er anonymiseret og som fremhæver kandidatens svagheder, styrker og kvalifikationer – uagtet hvor gamle de er. Jeg tror, at der vil være mange arbejdsgivere, der vil blive overraskede over, hvem der rammer bedst indenfor skiven til jobbet. Og der vil være unge (og gamle) kandidater, der vil blive lykkelige over, at de endelig får en reel chance for at præstere uden at blive mødt med deres alder skrevet i panden.