Brug af data i frafaldsindsatser er klogt – ikke farligt

I forrige udgave af DM Akademikerbladet kritiserer lektor Jan Thorhauge Frederiksen (JTF) Ledernes forslag om at styrke og målrette brug af data i universiteternes indsats mod frafald.

Han kommer i den forbindelse med tre indvendinger mod forslaget, som vi mener alle bygger på misforståelser.

Misforståelse 1: Karakterer kan ikke forudsige frafald: JTF hævder, at de data, som er tilgængelige på institutionsniveau, ikke er pålidelige kilder til at måle frafald, og han henviser i den forbindelse til eget studie gennemført på MEF på KU som bevis herpå.

Studier, der ser på alle bacheloruddannelser, finder imidlertid andre resultater. Fx viste EVA i en stor undersøgelse fra 2018, at der var en klar sammenhæng mellem frafald på bacheloren og karakterer fra gymnasiet.

Misforståelse 2: Brug af data fører til stigmatisering: Selvom JTF anerkender, at forældres baggrund har betydning for frafaldsrisikoen, så mener han, at det er stigmatiserende at bruge den viden.

Det ræsonnement er Lederne uenig i. I Danmark har vi en forestilling om, at vi sikrer alle lige muligheder ved at behandle alle ens. Men her mener vi, at det modsatte gør sig gældende.

Vi mener, at det kan være stigmatiserende, hvis vi ignorerer, at de, der ikke taler fransk over middagsbordet eller kommer fra et hjem med klaver, kan have brug for ekstra hjælp og støtte til at knække de akademiske koder.

Brug af data er hverken farligt eller stigmatiserende – men brugen af den kræver selvsagt et ledelsesmæssigt setup omkring anvendelsen, og at der afsættes tid til at udvikle meningsfulde indsatser til de studerende med størst behov.

Misforståelse 3: Data giver en forkert og skadelig forståelse af frafald: Endelig mener JTF, at det er skadeligt at tale om frafald som noget, der skal nedbringes, hvilket de facto betyder, at han frikender universiteterne for at arbejde aktivt med at øge trivslen og mindske frafaldet.

Det er korrekt, som JTF skriver, at frafald er komplekst og har mange årsager. Men det ændrer ikke på, at det for mange unge er en hård erkendelse at nå frem til, at de ikke passer ind i et studiemiljø, og vejen til frafald opleves ikke nødvendigvis som positiv for den unge selv.

Det understøtter både UFM’s store undersøgelser om årsager til frafald og EVA, der for nylig har kortlagt, at unge, der er uafklarede i deres studievalg, også har en større tendens til at falde fra.

Set i det lys mener Lederne, at det giver god mening at arbejde med mere vejledning og bedre match mellem de studerende og uddannelserne, ligesom vi mener, at klog brug af data – som vi ser hos SDU, der i længere tid har brugt data som et værktøj til at forudsige frafaldsrisiko og frafaldsmønstre – er fornuftigt.

Det handler ikke om, at de studerende skal tilpasse sig. Det handler om, at universiteterne skal bruge viden om frafald til at udvikle gode uddannelser for alle, så de favner en bredere gruppe af studerende – og de studerende møder et godt studiemiljø både fagligt og socialt.