Berøringsangst eller kløe i aftrækkerfingeren?

I Akademikerbladet fra november hævder Christina Laugesen (CL), Ledernes Hovedorganisation, at universiteterne lider af berøringsangst over for at bruge institutionelle data til at nedbringe frafald. Men der er gode grunde til at tøve: De data er ikke pålidelige indikatorer for frafald, de fører til stigmatisering og understøtter en forkert og skadelig forståelse af frafald.

Som dataeksempel nævner CL bl.a. karakterer som indikator på studieegnethed. Men karakterer er ingen god frafaldsindikator. Et retrospektivt frafaldsstudie gennemført af undertegnede – Frafald på MEF 2013-2016 – viste ingen sammenhæng mellem karakterer fra gymnasiet og senere frafald. Skærpet opmærksomhed på lave karakterer kan til gengæld stigmatisere studerende, der allerede er usikre på, om de er på deres rette plads på universitetet.

CL nævner også forældres uddannelsesbaggrund, og forskningen viser også en sammenhæng mellem forældrebaggrund og frafald. Men forældrebaggrund korrelerer med frafald, fordi uddannelserne ofte kræver ressourcer, som kun visse studerende har adgang til. Og at mistænke studerende fra lavt uddannede familier for let at falde fra er også stigmatiserende. Uddannelserne har brug for at blive mere rummelige, ikke for at opsøge studerende, der skal tilpasse sig. CL vil nok indvende, at data kun skal bruges forsigtigt i sammenhæng med individuelle vurderinger. Men dataproduktion er aldrig uskyldig, og dataproducenter er aldrig herrer over, hvordan data bliver brugt. Data løber altid hjemmefra og figurerer pludselig i politiske tænketankes analyser, kvalitetsrapporter, ministerielle opgørelser og hos kommercielle aktører, der vil tjene penge på at løse universiteternes problemer (som fx Unihelper, der nævnes i artiklen fra Akademikerbladet).

Indlejret i Ledernes Hovedorganisations ideer om frafald og data er en antagelse om, at frafald er en fiasko. Uddannelsesvalget skal være kvalificeret og ressourceeffektivt, så ville vi spare mange penge. Men frafald kan skyldes meget: At en anden karriere lykkes, at en attraktiv uddannelsesmulighed opstår, at den studerende ikke vil spilde tid og SU, at den studerende bliver afklaret osv. Uddannelsesvalget er en proces, som er vanskelig at forudsige. Forskningen viser da også, at usikkerhed ikke indikerer frafald; de fleste studerende oplever usikkerhed som en del af uddannelsesprocessen. Derfor nytter det ikke at afkræve de studerende hurtige og sikre valg. En ufærdig uddannelse er kun spild af ressourcer, hvis man insisterer på, at uddannelse hurtigt og effektivt skal producere letansættelig akademisk arbejdskraft. I det lys forstår jeg godt, at CL får kløe i aftrækkerfingeren og ønsker datadrevet effektivisering skudt i gang. Men velovervejet og ansvarlig brug af data er ikke det samme som berøringsangst.